5. december

Skovlunde Kirke

Helsingør Stift

Klik på afspilleren ovenfor, og se dagens julekalender afsnit.
Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC-ikonet i afspilleren.

Tekst fra Bibelen, der passer til dagens afsnit

De vise mænd

Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Mattæus Evangeliet kapitel 2 vers 10-12

Kunstneren

Erik Hagens
1940

er maler og grafiker og indledte sin karriere med at male abstrakte malerier, men er især kendt for sine farvestrålende figurative malerier, der med deres historiefortællende karakter beretter om aspekter af vores samfund – kritisk, men ikke uden et glimt i øjet. Han henter inspiration i 1900-tallets forbrugersamfund med dets industrialisering, forurening, bilisme og forlystelsessteder, fx maleriet Københavns Vinterbane (1977-80, Nordjyllands Kunstmuseum). Blandt Hagens' udsmykningsopgaver er det 40 m lange maleri Esbjerg-evangeliet (2003-05) til CVU Vest i Esbjerg; udsnit af dette maleri ledsager tekster af Egon Clausen i bogen Esbjergevangeliet. En almanak (2007).

Han er repræsenteret på flere museer bl.a. på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. Han modtog i 2008 Thorvaldsens Medalje.

Om serien 'Glæden findes mange steder'

Præst og kunstanmelder Troels Laursen tager os med til forstæder, små byer og alternative kirkerum i fængsler, hospicer og hospitaler, der alle gemmer på kirkekunst. Værker, som kan fortælle historien om, at Glæden - findes mange steder. 

Klik på filmen, hvis du vil se en kort introduktion til serien.