Det skal du huske
Begravelsessalmer

Begravelsessalmer

Før en kirkelig begravelse eller bisættelse taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen, og man fortæller præsten om afdøde og vælger salmerne, der skal synges i kirken.

Når man ved begravelsen tager afsked med et menneske, man holder af, må salmerne gerne afspejle hans eller hendes liv. Samtidig har salmerne evangeliets håb og trøst. 

Man kan synge mange forskellige salmer til en begravelse. Præsten har erfaring og kan hjælpe jer og vejlede i valget af salmer.

Hvad skal man vælge?

Hvis du gerne vil forberede dig inden samtalen med præsten, kan du se i Salmebogen. Salmerne er inddelt efter emner og temaer. Der er egentlige begravelsessalmer, men ofte falder valget på helt andre salmer.

Morgensalmer sætter ord på glæden ved lyset og livet. Aftensalmer handler om at finde fred og hvile. Påskesalmer har opstandelseshåbet. Der er salmer, som passer til årstiden og måske havde afdøde en yndlingssalme, som det vil føles rigtigt at synge.

Lyt til salmer

Her på siden er samlet en række populære begravelsessalmer. Du kan lytte og måske finde en, som du særligt godt kan lide. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor.


Salmer til begravelse

Nærmere, Gud, til dig

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen var nær aldrig kommet med i Den Danske Salmebog i 1953. Salmebogskommissionen forkastede den, men alligevel kom den efter massivt folkeligt krav med i den autoriserede salmebog. Efter sigende spillede skibsorkestret på Titanic denne salme, da luksuslineren forliste i 1912. Det har aldrig kunne bekræftes, men det har ikke desto mindst bidraget til salmens popularitet. Salmen blev indlagt i undergangsscenerne i storfilmen Titanic fra 1997. På den baggrund rejste der sig et udbredt krav om, at den skulle videreføres i Den Danske Salmebog 2002.

1 Mos 28,10-19. Sarah Adams 1841. Henry Ussing 1881.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Sarah Adams

Om forfatteren

Sarah f. Flower Adams (1805-1849) var britisk ingeniørfrue og digter. Begavet med musikalske og dramatiske evner, gjorde hun kortvarigt karriere som skuespillerinde. Men hendes egentlige virke var lyrikken. Adams er bedst kendt for salmen ”Nearer my God to thee”, oversat til ”Nærmere, Gud til dig” af stiftsprovst Henrik Ussing.

1805: Født 22. februar i Harlow, Essex, England. 

1834: Gift med ingeniør John Brydges Adams.

1841: Udgav 13 sange – mange på melodier, komponeret af søsteren Eliza. Disse fik udbredelse i unitarmenigheder i England og Amerika.  

1849: Død 13. august. Efter at have plejet sin ældre søster Eliza, blev Adams selv smittet af sygdommen tuberkulose. 

Læs mere på Den Danske Salmebog Online 

Kilder:   

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

1

Nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig!
Er det end korsets vej,
du viser mig,
altid dog synger jeg:
Nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig!

2

Om sent i sorgens stund
ensom jeg går
og har til leje kun
stenen så hård,
drømmen dog bærer mig
nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig.

3

Opladt mit øje ser
stigen til Gud
og gennem alt, hvad sker,
sendt på dit bud
engle, som vinker mig
nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig.

4

Her er, med Himlens håb,
Betel for mig:
stenen i tårers dåb
salver jeg dig,
frejdig går frem min vej
nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig.

5

Og er for sidste gang
striden forbi,
sjælen til Himmel-vang
løfter sig fri.
Evigt da jubler jeg
hjemme, min Gud, hos dig,
hjemme hos dig.

Altid frejdig, når du går

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Egentlig er det ikke en salme, men en væbnersang, der indgår i Chr. Richardts syngespil “Tornerose” fra 1867. Sangen har været brugt af danskerne i både freds- og krigstid. Når den er blevet optaget i både sangbøger og salmebøger, hænger det sammen med dens historie og brug og med dens enkle tolkning af det kristne budskab.

Ernst Chr. Richardt 1867.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Chr. Richardt

Om forfatteren
Ernst Chr. Richardt (1831-1892) var dansk digter og forfatter. Han indledte sit arbejde som salmedigter med samlingen Smaadigte 1860, hvori sangen: ‟Et Kors det var det haarde, trange Leie“ fremkom, senere Nyere Digte 1864 og Texter og Toner 1868 med sangen: ‟Velkommen Lærkelil“ og digtet ‟Tornerose” med ‟Altid frejdig“. Billeder og Sange 1874. Halvhundrede Digte 1878. Kantater og digte 1880. Vaar og Høst 1884. Blandede Digte 1891.

1831: Født 25. maj i København.

1848: Student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Her blev han kammerat med P. Heise, som siden satte meolodi til mange af hans digte.

1857: Teologisk embedseksamen. Rickhardts sange, vaudeviller og komedier gik deres gang gennem det københavnske teater-, selskabs- og foreningsliv, og gav ham dels anerkendelse, dels et økonomisk fundament. Da Rickhardts fik et rejselegat, foretog han en dannelsesrejse til Italien, Palæstina, Tyrkiet og Grækenland. Ved siden af skribent- og undervisningsvirksomhed, havde Richardt en fast stilling som musik- og teateranmelder ved Dagbladet, hvor han fik et nært bekendtskab med Georg Brandes.

1872: Kapellan hos H. E. Glahn i St. Hedinge.

1876: Sognepræst i Ørslev på Fyn.

1886: Embede som præst ved Vemmetofte adelige frøkenkloster.

1892: Død 18. december.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online


Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

1

Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende!

2

Aldrig ræd for mørkets magt,
stjernerne vil lyse!
Med et Fadervor i pagt
skal du aldrig gyse!

3

Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

Den store hvide flok vi se

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Vi synger ofte salmen til allehelgensgudstjenester, hvor vi mindes de døde. Den udfolder de himmelske syner i Johannes' Åbenbaring 7,9-17, hvor skaren af martyrer, salige, frelste og hellige i syngende flok forsamles om Guds og Jesus' trone midt i det nye Jerusalems helligdom. 


Åb 7,9-17. Hans Adolph Brorson (1765).

Læs mere på dendanskesalmebogonline.dk.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Hans Adolph Brorson

Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”.

1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.

1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.

1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste ham til København og bestod den teologiske embedseksamen.

1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.

1729: 3. oktober stadfæstede kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.

1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.

1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.

1737: Stiftsprovst i Ribe.

1741: Bispeviet.

1760: Teologisk doktor.

1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

1

Den store hvide flok vi se
som tusind bjerge fuld af sne,
med skov omkring
af palmesving,
for tronen, hvo er de?
Det er den helteskare, som
af hin den store trængsel kom
og har sig to't
i Lammets blod
til Himlens helligdom!
Dér holder de nu kirkegang
med uophørlig jubelklang
i høje kor,
hvor Gud han bor
blandt alle engles sang.

2

Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i Himlens præstedragt!
Sandt er det, i så mangen nød
tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød;
nu holder de, hvor liv er bedst,
hos ham en evig løvsals-fest,
og Lammet selv
ved livets elv
er både vært og gæst.

3

Til lykke, kæmpesamling, ja,
o, tusindfold til lykke da,
at du var her
så tro især
og slap så vel herfra!
Du har foragtet verdens trøst,
så lev nu evig vel, og høst,
hvad du har så't
med suk og gråd,
i tusind engles lyst!
Opløft din røst, slå palme-takt,
og syng af Himmel-kraft og magt:
Pris være dig
evindelig,
vor Gud og Lammet sagt!

4

Åb 7,9-17

At sige verden ret farvel

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Københavns geistlige Psalme-Comité, som Grundtvig var blevet medlem af i 1845, ville gerne have salmen med i sit forslag, men da salmen var på ni vers, ønskede de både forkortelser og tekstændringer, bl.a. syntes de, at udtrykket ‟Dødens Iistaphaand" var smagløst. Grundtvig svarede, at han havde skrevet salmen ‟for sig selv" og så måtte man ‟enten tage den, som den var, eller ganske undvære den". Salmen kom med i komiteens hæfte Kirke-Psalmer udgivne til Prøve i 1845.

N.F.S. Grundtvig 1843 og 1845.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

At sige verden ret farvel
i livets gry og livets kvæld
er lige tungt at nemme;
det lærtes aldrig her på jord,
var, Jesus, ej du i dit ord
hos os, som du er hjemme.

2

Hvor tit hos dig end trøst jeg fandt,
når hjertet skjalv, og gråden randt,
og verdens bølger bruste,
ved støvet hænger dog min sjæl,
og slangen bider i min hæl,
skønt du dens hoved knuste.

3

O Jesus, Herre, broder sød!
Du kender bedst den bitre død,
du har den overvundet;
vor skabning grant og kender du,
ved godt, vi alle ser med gru
vort timeglas udrundet.

4

O, kom du, som engang, jeg ved,
du i din Faders herlighed
skal klart dig åbenbare,
var det i gry, var det i kvæld,
jeg skyndte mig med kort farvel
i sky til dig at fare.

5

Men kommer døden førend du,
kom da i løn' og kom i hu,
hvor mørkt der er i graven!
Omstrål mig, så jeg glemmer den,
salv øjet på din syge ven,
så jeg kan se Guds-haven!

6

Kom i den sidste nattevagt
i en af mine kæres dragt,
og sæt dig ved min side,
og tal med mig, som ven med ven,
om, hvor vi snart skal ses igen
og glemme al vor kvide!

7

Kom, som du vil! jeg ved det vist,
du selv har sagt, at her og hist
du kendes vil på røsten,
den røst, hvorved trods verdens larm
os hjertet brænde kan i barm
og smelte hen i trøsten.

8

O, lad mig i min sidste stund
det høre af din egen mund,
som Ånd og liv kan tale,
hvor godt der er i Himmerig,
og at du stol har sat til mig
i dine lyse sale!

9

Før døden med sin istap-hånd
gør skel imellem støv og ånd,
bortvifter hjertets varme,
indslumre skal jeg da med lyst,
som barnet ved sin moders bryst,
i dine frelserarme.

Alt står i Guds faderhånd

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen 
Salmen er en lovsang over den glæde, vi har i fællesskabet om og med Jesus. Salmens opbygning følger Den apostolske Trosbekendelses treenighed. Første vers fremhæver Gud Fader, det næste sønnen og det tredje vers menighedens fællesskab.

N.F.S. Grundtvig 1856.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Alt står i Guds faderhånd,
hvad han vil, det gør hans ånd:
Af Guds nåde til Guds ære
evig glade vi skal være
i Vorherres Jesu navn.

2

Sikre på, vor arv og løn
er med Guds enbårne søn,
af Guds nåde til Guds ære
evig glade vi skal være
i Vorherres Jesu navn.

3

Fælles om hans liv og fred,
lys og kraft og herlighed,
af Guds nåde til Guds ære
evig glade vi skal være
i Vorherres Jesu navn.

Bliv hos os, når dagen hælder

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen hører til en sending af aftensange, som Ingemann på Weyses egen opfordring sendte ham, for at få sat musik til dem. Først fik Weyse fire og bad så om to til. Han fik tre, så der blev en sang til hver ugedags aften.

B.S. Ingemann 1838

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

B.S. Ingemann

Bernhard Severin Ingemann
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.

1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.

1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.

1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.

1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.

1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.

1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.

1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi



1

Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
Bliv hos os, når mørket vælder
af nattens sluser ud!

2

Henspred over dal og høje
dit stjerne-klædebons flig;
så lukker vi trygt vort øje
og slumrer sødt hos dig.

3

Bliv hos os, og vi vil drømme
om englebørnenes fred;
din Ånd gennem Himmel-strømme
vil suse til os ned.

4

Og Kongen i livets rige
vil favne alle de små.
På englenes Himmel-stige
skal barnesjæle gå.

5

Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
og Paradis-lyset vælder
af nattens sluser ud.

Her vil ties, her vil bies

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen

Oprindeligt blev salmen offentliggjort under titlen ‟Vinterhymne", og Brorson forkynder Guds riges sommer. Netop nu er det bitterligt koldt, men foråret og sommeren står for døren. Her og nu må vi tie og bie, dvs. vente i tavs tålmodighed i håbet om sommerens komme. Salmen blev fundet blandt Brorsons efterladte papirer og sammen med 69 andre udgivet året efter hans død i Doct. Hans Adolph Brorsons fordum Biskop over Ribe-Stift Svane-Sang fra 1765.

Højs 2,11-14. Hans Adolph Brorson (1765).

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.


Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Hans Adolph Brorson

Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”.

1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.

1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.

1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste ham til København og bestod den teologiske embedseksamen.

1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.

1729: 3. oktober stadfæstede kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.

1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.

1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.

1737: Stiftsprovst i Ribe.

1741: Bispeviet.

1760: Teologisk doktor.

1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

1

Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

2

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

3

Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

4

Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

5

Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

6

Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Dybt hælder året i sin gang

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen synges på dels en Crüger-melodi fra 1653, dels melodien “Udrust dig, helt fra Golgata”, der er valgt, fordi den passer til salmens karakter. I Sønderjylland bruges også en forsamlingspræget og slagfærdig melodi fra Prahl & Heinebuchs koralbog fra 1885.

Caspar Johannes Boye 1833.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

C. J. Boye

Om forfatteren
Caspar Johannes Boye (1791-1853) var præst og forfatter. Han skrev digte, skuespil og salmer.

1791: Født 27. december på Kongsberg, Norge.

1810: Student i København.

1816: Cand.theol. med bedste karakterer. Allerede i sine studieår beskæftigede Boye sig med digtning og bevægede sig i kunstnerkredsen omkring Kamma og Knud L. Rahbek.

1818: Lærer ved Jonstrup Seminarium.

1826: Sognepræst i Søllerød. Da Boye blev præst, søgte han kongelig understøttelse med henblik på et målrettet salmeforfatterskab.  i 1833, 1834, 1835 og 1837 udkom i 4 hæfter hans Aandelige Digte og Sange efterfulgt af endnu to bd.: Ny Samling i 1840 og 1843.

1835: Sognepræst i Olai kirke i Helsingør

1847: Boye flyttede til København, hvor han blev præst i Garnisons Kirke.

1853: Boye blev i sit embede og besøgte de syge og døende under koleraepidemien. Han døde selv d. 6. juli.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

1

Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund,
farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!

2

Snart sukker vinterstormens røst:
Alt visner og forgår!
Lad visne kun, jeg ved den trøst,
som ligefuldt består.

3

Lad solen korte af sin vej
og natten vokse til,
Guds vældes arm forkortes ej,
hans visdom for ej vild.

4

Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.

5

Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,
når øde mark står hvid,
hint frydekor fra Betlehem
forstummer ingen tid.

6

Jeg ved, hvor håbet grønnes da,
når alting falmer her,
min frelsers træ på Golgatha
en evig krone bær'.

7

Lad synke kun med løvets fald
hver markens blomst i rad,
min tro på ham bevare skal
sit friske hjerteblad.

8

Han lover mig en evig vår
trods vinterstorm og død,
thi livet frem af graven går,
som Kristus gennembrød.

Til himlene rækker din miskundhed, Gud

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen er tilegnet den dengang 35-årige Meta Nyegaard, som var datter af nære bekendte til Ingemann. Hun var i 1845 alvorligt syg af tuberkulose, og hun bad Ingemann om at gendigte Salme 36 fra Salmernes Bog på vers, så hun kunne synge den. Salmen er altså en gendigtning af Sl 36,6-10 med den bestemte hensigt at give trøst og opmuntring.

B. S. Ingemann 1845

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

B. S. Ingemann

Bernhard Severin Ingemann
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af samtidens fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.

1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.

1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.

1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.

1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.

1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.

1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.

1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi



1

Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

2

Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

3

Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.

4

Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Under den tyske besættelse måtte K.L. Aastrup opholde sig i Sverige, hvor han var præst for danske flygtninge. Når han ikke kunne sove om natten, fik han tiden til at gå med at oversætte fra den svenske salmebog. Det blev til omkring 200 oversættelser i alt, hvoraf dog kun én senere blev optaget i Den Danske Salmebog 2002, nemlig ‟Du gav mig, o Herre, en lod af din jord". Salmen er skrevet af provst Carl Reinold Sundell ved midsommertid 1934. Den er skrevet for landmænd, som han mente burde have deres egen salme. I Danmark blev den optaget i salmebogen i 1953 og har fået en meget stor anvendelse som en salme om livet som gave og opgave. Den synges ofte til høstgudstjenester og kirkelige møder på Knud Jeppesens melodi fra 1951.

C.R. Sundell 1934. K.L. Aastrup 1945.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

C.R. Sundell

Om forfatteren

Carl Reinhold Sundell (1857-1947) var svensk provst, skoleinspektør og salmeforfatter. Han skrev salmer til landmænd, fiskere og andre faggrupper, fordi han ønskede, at salmebogen skulle henvende sig til forskellige erhvervsgrupper. Han er især kendt for høstsalmen ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”.  

1857: Født 21. januar i Norrköpping, Sverige.

1887: Kandidat i teologi ved Uppsala Universitet. I de følgende år arbejdede han som lektor ved gymnasiet i Norrköping.

1889: Kapellan i Åsbo.

1893-1914: Sideløbende med præstegerningen fungerede Sundell som skoleinspektør.

1895: Sognepræst i Västra Stenby.

1914: Provst i Östra Eneby.

1947: Død 26. april.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online 

Kilder:   

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. V

1

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,
som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,
der taler til mig som til alle.
Her bygtes mit bo,
her nyder jeg ro
og kan dig med glæde påkalde.

2

Af henfarne slægter jeg arved den vang,
hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.
Her rydded de marken for stene engang
og dyrked den siden med suk eller sang.
Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
den mark, som blev min,
var altid dog din.
Min tanke til dig jeg ophøjer.

3

Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan,
frimodigt som fuglen i skove,
og takke for regnen, som vander mit land,
for solskin og varme i sommerens brand,
for avl i min lade dig love.
Hvad magted jeg vel,
om du ej gav held?
Det vokser jo, medens vi sove.

4

Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!

Gud, vi er i gode hænder

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen blev ikke offentliggjort i Grundtvigs levetid, men blev først trykt i Kirke-Aaret i Salme-Sang i 1873. Salmens brug er knyttet til forskellige lånemelodier. I 1986 komponerede Willy Egmose en ny melodi, som har givet salmen en fornyet brug ikke mindst blandt børn og unge.

N.F.S. Grundtvig 1853-55.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Gud, vi er i gode hænder,
dine hænder, gode Gud!
som alt ondt med visdom vender,
så det godt må falde ud,
trods al synd og død og pine,
godt for dig og godt for dine.

2

Synd og død og Helveds plage,
al vor magt mod dem er tant,
kaldtes en af dem den svage,
os dog brat den overvandt.
Helten under korsets mærke,
han alene bandt de stærke.

3

Synd og død og Helveds plage,
som med ret ej kom ham ved,
bar kors-helten uden mage,
bandt dem med sin kærlighed.
Aldrig mer de dem kan skade,
som i Jesu navn dem hade.

4

Gud, vi er i dine hænder,
kærlighedens hænder to;
sandhed du og nåde sender
til med fred hos os at bo.
Vige må for dem tilbage
synd og død og Helveds plage.

5

Dine hænder, sang de ældste,
er din Søn og Helligånd,
thi med dem vor sjæl du frelste,
løste vore trællebånd,
og af dem på barnesæde
evig mættes vi med glæde.

Vor Gud han er så fast en borg

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Formelt er salmen en gendigtning af den gammeltestamentlige Sl 46. Salmen kan desuden læses som en kampsang, hvor den evangelisk-lutherske kernesag kommer til udtryk. "Vor Gud han er så fast en borg" er oversat til 200 sprog og er sunget af blandt andet 30-årskrigens hære, franske protestanter under forfølgelser og af fiskere i Esbjerg, da den tyske værnemagt ville beslaglægge deres kuttere.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Sl 46, Martin Luther 1528, Dansk 1533, Bearbejdet 1798, P. Hjort 1840, J.P. Mynster 1845

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Martin Luther

Om forfatteren
Martin Luther (1483-1546) var tysk reformator, præst og teolog. Han blev som reformator en af de mest indflydelsesrige personer i den vestlige verdens historie. Som salmedigter er Luther blandt andet kendt for ”Vor Gud han er så fast en borg”.

1483: Født 10. november i Eisleben.

1505: Magistergrad i filosofi fra universitetet i Erfurt. Efterfølgende påbegyndte han jurastudiet efter faderens ønske.

Senere på året lod Luther sig indskrive i kloster hos Augustinereremittermunkene i Erfurt. Han førte klosterdisciplinen ud i det ekstreme og pålagde sig selv ekstra bodsøvelser. Som de fleste andre på den tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse afhang af, hvor meget han selv ydede.

1507: Præsteviet. Gennem arbejdet med især Davids salmer og Paulus' breve, gik det efterhånden op for Luther, at hans frelse ikke afhang af, hvad han selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.

1508: Udnævnt til professor ved det nye universitet i Wittenberg.

1510-11: En rejse til Rom vakte Luthers skepsis over for Romerkirkens praksis og fik ham til at engagere sig yderligere i teologiske studier.

1512: Luther tog en teologisk doktorgrad og blev underprior i Augustinerordenen.

1517: I efteråret præsenterede Luther 95 kritiske teser om Romerkirkens afladshandel. Teserne skabte et voldsomt røre efterhånden som de blev udbredt.

1518: Luther blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther ikke.

1520: D. 15. juni udstedte paven en bandbulle, hvor han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde. Luther reagerede d. 10. december samme år med at brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den katolske kirke.

1521: Luther blev indkaldt til Rigsdagen i Worms for at forsvare sig. Her fastholdt han, at han ikke ville tilbagekalde noget og blev derfor ekskluderet af kirken og erklæret fredløs.

Derefter skjulte Luther sig et års tid hos kurfyrsten af Sachsen på borgen Wartburg. Her oversatte han hele det nye testamente fra græsk til tysk og udarbejdede en prædikensamling på tysk.

1522: Luther flyttede tilbage til Wittenberg, hvor han underviste frem til sin død.

1529: Udgivelse af Den lille og Den store Katekismus, som Luther havde udarbejdet til undervisning af lægfolk og præster.

1534: Færdiggørelse af tysk bibeloversættelse, som gjorde det muligt for tyskerne selv at læse Biblen fremfor at være afhængige af kirkens udlægning.

1546: Død 18. februar i Eisleben.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online  og Folkekirkens reformationsside


Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Folkekirkens reformationsside

 

1

Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige.

2

Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejer får han vist,
hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.

3

Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få't sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.

4

Guds Ord de nok skal lade stå
og dertil utak have,
thi Herren selv vil med os gå
alt med sin Ånd og gave;
og tage de vort liv,
gods, ære, barn og viv,
lad fare i Guds navn!
Dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder.

Sorrig og glæde de vandre til hobe

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen

Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor 1681 består af 20 kristelige sange til forskellige livssituationer. Denne, den 14. sang, har overskriften: "Hver har sin Skæbne" og er oprindeligt beregnet til daglig andagt i hjemmene. 4 Kingo selv anførte en munter dansemelodi fra omkring 1670, der er med til at understrege indtrykket af livslyst selv ansigt til ansigt med lidelse og sorg. Nu synges salmen også på en melodi af Thomas Laub fra 1916.

Thomas Kingo 1681.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.


Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Thomas Kingo

Om forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) var digter og biskop. Han har med sin stil og store produktion sat afgørende præg på den nordiske salmesang. Af hans salmer kan blandt mange andre nævnes ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe” og ”Vågn op og slå på dine strenge”.  

1634: Født 15. december i Slangerup som søn af en fattig væver.

1654: Kingo forlod latinskolen i Frederiksborg med “berømmeligt testimonium”.

1655: Begyndte teologistudiet, som tog ham tre år.

1661: Kapellan i Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Jakobsen Worm, som levede i sit andet ægteskab med den yngre norskfødte Sille Lambertsdatter Balchenborg, til hvem Kingo senere skulle skrive sit berømte kærlighedsdigt “Chrysilis du, mit Verdens Guld”.

1668: Sognepræst i Slangerup. I Slangerup-tiden skrev Kingo hyldest- og lejlighedsdigte til samtidens mægtigste, heriblandt kongen, og skabte den husandagtssalmebog, som lagde grunden til Kingos berømmelse som sin tids største kirkelige digter.

1669: Opnåede 8. maj magistergrad. Senere på sommeren giftede Kingo sig med Sille, som var blevet enke i 1668.

1670: Sille døde og efterlod Kingo sine 3 døtre.

1671: Gift med enken Johanne Lauridsdatter Lund. Kingo var stor tilhænger af enevælden og skrev dette år et salvingsdigt i anledning af Christian V’s indsættelse.

1676: Kingos egentlige kirkelige digtning indledtes med udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part . Her var en morgen- og en aftensalme til hver ugedag.

1677: Biskop i Odense. To år senere blev Kingo ophøjet til adelstanden.

1681: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part, eller Siælens opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande tilfælde. Alting til Guds Ære udkom. Her var bordvers, sange til rejsebrug, som forberedelse til altergang og også mere almene opbyggelsesdigte.

1682: Æresdoktorgrad i teologi.

1683: Kingo blev af kongen betroet at redigere en ny officiel salmebog.

1689: Efter 16 års arbejde blev ” Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-bog. Vinter-Parten” sendt i trykken med kongens godkendelse. Bogen indeholdt 267 salmer, hvoraf 136 var Kingos egne.

1690: I januar tilbagekaldte kongen sin godkendelse af salmebogen, sandsynligvis på grund af hofintriger. 4. marts fik Kingo rang af justitsråd.

1694: Johanne døde, og Kingo giftede sig 7 måneder efter med Birgitte Balslev.

1696: Kingo fik til opgave at redigere et nyt salmebogsmanuskript, som var sammensat af et udvalg nedsat af regeringen.

1699: Den forordnede ny Kirke-Salmebog udkom med Kingo som forlægger. Han havde skrevet 86 af salmerne i værket, som kom til at gå under navnet Kingos Salmebog.
1703: Død 14. oktober. Dette år blev 2. del af salmebogen, med salmer til husandagt, udgivet. Heri indgik en række af salmerne fra Thomas Kingos ”Aandelige Sjungekor”.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

 

1

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

2

Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt.
Tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt.
Kongernes bo
er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.

3

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

4

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.
Alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

5

Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne,
for dog at skæbnen så sælsom er skift!
I våde-vand
flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

6

Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten.
Armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben.
Avind skal stå
fængslet i vrå,
Himlen kan ene alt dette formå.

7

Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
lystigheds frø
blomstre på Himle-lyksaligheds ø!