Bryllup
Vælg bryllupssalmer
I kan selv være med til at vælge salmer til jeres bryllup. Salmerne aftales med præsten inden brylluppet.

Vælg bryllupssalmer

Skal du giftes og mangler du inspiration til at vælge salmerne? Eller vil du have inspiration til salmer om kærlighed? Så læs med her.

I kan selv være med til at vælge hvilke salmer, der skal synges i kirken til jeres bryllup. Salmerne aftales med præsten inden brylluppet.

I Salmebogen er der en række forskellige bryllupssalmer, som I kan vælge imellem. Mange par vælger også, at der skal synges en morgensalme eller en årstidssalme til brylluppet.

Måske er der en af jer, som har en særlig yndlingssalme, I gerne vil have sunget til jeres bryllup. Skal I giftes omkring påske, pinse eller juletid, er der også mange højtidssalmer at vælge imellem. 

Få inspiration til salmevalget

Her på siden kan du lytte til en række bryllupssalmer og årstidssalmer, som ofte vælges til et bryllup i kirken. Du kan også læse mere om salmerne og forfatterne bag. Det er kor i Folkekirkens Ungdomskor, der har lavet optagelserne. 

Bryllupssalmer og andre salmer, der er gode til bryllup

Det er så yndigt at følges ad

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Denne salme var oprindeligt en lejlighedssang, som Grundtvig skrev til et sølvbryllup. Siden er ”Det er så yndigt at følges ad” blevet hele Danmarks velkendte bryllupssalme. Salmen afspejler brudeparrets håb for fremtiden og karakteriserer gentagende ægteskabet som et ”ja og amen”: Brudeparrets ’ja’ til hinanden og Guds velsignende ’amen’. Gud er i denne salme med sin velsignelse ægteskabets bærende kraft.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1855

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære.
Ja, det er gammen
at rejse sammen,
- at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed,
- er kærlighed.

2

Det er så hyggeligt allen steds,
hvor små og store har eet i sinde,
og det, som drager det store læs,
i hjertekamret er inderstinde;
ja, det er gammen
at holde sammen,
- at holde sammen,
når ja og amen
er hjertets sprog,
- er hjertets sprog.

3

Det er så herligt at stole på,
vi har en Herre, som alting mægter,
han os ej glemmer, når vi er grå,
hans nåde rækker til tusind slægter;
ja, det er gammen,
at allesammen
- at allesammen
er ja og amen
Guds nådes ord,
- Guds nådes ord!

4

Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Gud ske lov! i Vorherres stad
for evig samles de hjertenskære;
ja,det er gammen
at leve sammen,
- at leve sammen,
hvor ja og amen
er kærlighed,
- er kærlighed!

5

Hvert ægtepar, som med kærlighed
i Jesu navn holder bryllupsgilde,
skønt alt i verden går op og ned,
skal finde tidlig og finde silde:
det er dog gammen
at sidde sammen,
- at sidde sammen,
hvor arne-flammen
er kærlighed,
- er kærlighed!

Alterlyset i Herrens hus

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen blev trykt og sunget første gang ved Grundtvigs datter Metas bryllup med P. O. Boisen i Vartov Kirke den 29. oktober 1847. Grundtvigs henvisning til melodien “Lovet være Du Jesus Christ” refererede til den danske folkemelodi, der nu betegnes “Lille Guds barn, hvad skader dig”, som tidligt kom i brug i Vartov.

N.F.S. Grundtvig 1847. Bearbejdet 1889.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Alterlyset i Herrens hus
er det ædleste brudeblus;
kærligheds ild fra Himmerig
gløder i barm evindelig.
O, Gud ske lov!

2

Til vor Herre vi beder frit:
Lad os lysne i lyset dit!
Lovet har du, din kærlighed
møde os skal ved hvert et fjed.
O, Gud ske lov!

3

Den, som Jesus for øje står,
ingen sinde i mørke går;
hvor der er tro på Jesu navn,
dér er en varm og kærlig favn.
O, Gud ske lov!

4

Dér velsignet går ind og ud
altid brudgommen med sin brud,
og når omsider sol går ned,
sol er Gud selv i evighed.
O, Gud ske lov!

Jeg ved en blomst så favr og fin

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
I sin søgen efter brugbart salmestof fra ældre tid stødte Grundtvig på en tysk salme fra 1500-tallet: "Ich weiss mir ein Blümlein, ist hübsch und fein", hvis forfatter er ukendt. Den blev oversat til dansk af Hans Ravn: "Ieg veed en Urt baade deilig og fin". Grundtvig har brugt begyndelseslinjen og temaet og versemålet fra den gamle salme, men i øvrigt skabt sin egen.

Grundtvig kendte den tyske melodi, men da salmen kom i brug i grundtvigske kredse, knyttedes den til Barnekows fra 1879. Lånemelodien "Du Herre Krist" skyldes salmebøgernes senere brug.

N.F.S. Grundtvig 1843.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Jeg ved en blomst så favr og fin,
dens duft gør hjerter glade,
dens saft er som den klare vin,
så liflig fin,
som rosens er dens blade.

2

Den favre blomst er kærlighed,
et kunstværk af Guds finger,
den vokser op, før støv det ved,
i lønlighed,
til dejlig den udspringer.

3

Den vokser vildt dog kun på jord,
undtagen i Guds Eden,
kun der, ved livets flod, den gror
og står i flor
med duft for evigheden.

4

Ved brudeblus i Jesu navn
dog gode råd vi finde,
thi Paradis er i hans favn:
sin fødestavn
skal blomsten atter vinde.

5

Velsignelsen af Jesu mund,
hvor kærlighed er inde,
omplanter i en salig stund
på hellig grund
den blomst hos mand og kvinde.

6

De to da vorder ét på ny
ved kærligheds vidunder,
som kun forklares over sky,
hvor lysets by
på kærlighed sig grunder.

Den signede dag med fryd vi ser

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen er ofte en del af kirkelige festligheder som bryllup og dåb, ligesom den ofte synges ved søndagsgudstjenester og begravelser. Det er en gendigtning af en gammel nordisk morgensang fra det 14. århundrede, som Grundtvig digtede efter versionen i Hans Thomissøns salmebog. Det var der en helt særlig anledning til. Pinsedag 1826 ville man i den danske kirke fejre 1000-året for Ansgars og kristendommens komme med kristendommen til Danmark. Det var Grundtvig der havde gjort opmærksom på det sjældne jubilæum, og han skrev flere højtidssalmer, som han ønskede sunget pinsemorgen i Vor Frelsers Kirke. Stiftsprovst H. G. Clausen, der var uven med Grundtvig, forbød dem imidlertid sunget, fordi salmen ikke var i den officielle salmebog.

Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569. N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846. Jf. nr. 734 og 353.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme,
den lyse på himlen mer og mer
os alle til lyst og fromme!
det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!

2

Den signede stund, den midnatstid,
Vorherre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som jordens bold
skal lysne udi og gløde.

3

Om levende blev hvert træ i skov
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge,
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

4

Thi takke vi Gud, vor fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde.
Den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!

5

Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
hver time til herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!

6

Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.

7

Så rejse vi til vort fædreland,
der ligger ej dag i dvale,
der stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale!

Op, al den ting, som Gud har gjort

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Det er en af de mest kendte og sungne salmer i salmebogen, fordi både teksten fra 1734 og den tjekkiske melodi fra 1576 er lette at tilegne sig og identificere sig med. I husandagtssangbogen Troens Rare Klenodie nævner Brorson to melodier: “Gud Fader udi i Himmerig” og “Jeg ved et evigt Himmerig”. Den nuværende salmebog har medtaget Brorsons første henvisning, melodien har blot skiftet navn på grund af en senere tids brug: “Lad veje højt vort kongeflag”. Den tjekkiske melodi fra 1576 er senere blevet knyttet til salmen.

Hans Adolph Brorson 1734.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Hans Adolph Brorson

Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”.

1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.

1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.

1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste ham til København og bestod den teologiske embedseksamen.

1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.

1729: 3. oktober stadfæstede kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.

1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.

1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.

1737: Stiftsprovst i Ribe.

1741: Bispeviet.

1760: Teologisk doktor.

1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

1

Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.

2

Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.

3

Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?

4

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle?

5

Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge?

6

Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde?

7

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

8

Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?

9

Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!

10

Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!

Nu takker alle Gud

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen blev skrevet i anledning af 100-året for Den augsburgske bekendelse, et reformatorisk bekendelsesskrift, der også er en del af Den Danske Evangelisk-lutherske Folkekirkes bekendelsesgrundlag. Salmens bibeltekst er den apokryfe Siraks Bog, 50,22-24. "Nu takker alle Gud" blev brugt som lejlighedssalme, idet nogle af de bibelske apokryfer, og særligt Siraks Bog, tidligere dannede udgangspunkt for kirkelige lejlighedstaler, ved begravelser og ved bryllupper. I dag synger vi oftest salmen ved festgudstjenester, høstgudstjenester og ved bryllupper.

Martin Rinckart omkring 1630. Dansk 1740. 1885. 1889. 1890.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Martin Rinckart

Martin Rinckart
Martin Rinckart (1586-1649) var tysk præst og digter. Han forfattede musikværker og religiøse dramaer og op mod 600 salmer. I Den Danske Salmebog er Rinckart repræsenteret med ”Nu takker alle Gud”. 

1586: Født  24. april i Eilenburg ved Leipzig.
1601: Thomasschule i Leipzig, hvor han blev medlem af skolens berømte kor og fik komponisten Seth Calvisius som lærer til musik og sang.

1602: Begyndte teologisk studium, men var måske mest optaget af musik.

1610: Gymnasielærer og kirkekantor i Eisleben, hvor han året efter blev diakon.

1613: Sognepræst i Erdeburg

1615: Lauerbærkronet for sit skuespil om Luther Der Eislebische christliche Ritter

1616: Magistergrad i Leipzig. Herefter vendte Rinckhart tilbage til Eilenburg som ærkediakon.

Trediveårskrigen (1618-48) indebar tunge plager for byen og dens præst, snart blev byen oversvømmet af flygtninge, snart måtte befolkningen selv flygte. Lejetropper fra begge sider krævede ublu løsepenge, og ofte forhandlede Rinckart på byens vegne.

1637: 3-8000 indbyggere døde af pest, og begravelserne forløb med op til 40 om dagen. Rinckharts hustru var blandt ofrene, og han måtte selv begrave hende, for de andre præster var døde af pesten.

1649: Død 8. december.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

1

Nu takker alle Gud
med hjerte, mund og hænder,
som overflødigt godt
os uforskyldt tilsender,
som os fra moders liv
og første barndomsstund
i alt vort levneds tid
velsigned mangelund!

2

Den evig rige Gud,
han os fremdeles give
fred og frimodighed,
mens vi er her i live,
så vi i nåde stå
hos ham og på vor bøn
få hjælp i nød og død,
til sidst hans nådeløn!

3

Gud Fader med Guds Søn
og Helligånd tillige
ske tak og lov og pris
i høje Himmerige!
Treenig Gud, som var
og er og bliver, dig
vort takke-offer frem
vi bær' ydmygelig.

Du, Herre Krist

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen er formet som en næsten kommanderende proklamation og sætter tilliden til Kristus ind som et kampråb. “Du, Herre Krist” er en del af en andagtsbog med salmer og bønner beregnet til at tage med på rejse, og salmen er formet som en bøn til når der er fare på færde eller når sorgen går på.

Hans Christensen Sthen 1588. Fr. Hammerich 1850.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online


Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Hans Christensen Sthen

Om forfatteren
Hans Christensen Sthen (1544-1610) var præst, forfatter og underviser. Hans fatterskab bestod af fordanskninger af tysk opbyggelseslitteratur, skoleteaterstykker, prædikener, bønner, salmer og lejlighedsskrifter. I hans salmeforfatterskab findes blandt andet ”Du, Herre Krist”.

1544: Født 25. november i Roskilde.

1565: Sthen fik en stilling som rektor for latinskolen i Helsingør. Året efter blev han kapellan ved Skt. Olai Kirke.

1570: Præst og rektor og forpligtet på at øve latinskolekoret i kirkesang.

1581: Sthen fik magistergrad ved Københavns Universitet.

1583: Kaldet til sognepræst ved Skt. Petri Kirke og provst for Oxie Herred.

1610: Død i april eller maj og begravet i Malmø.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

1

Du, Herre Krist,
min frelser est,
til dig jeg håber ene;
jeg tror på dig,
o, bliv hos mig
miskundelig
alt med dit ord det rene!

2

Jeg slår min lid
nu og altid
kun til din rige nåde;
o Jesus sød,
hjælp mig af nød,
ja, for din død,
frels mig fra synd og våde!

3

Går sorgen på,
din sjæls attrå
er altid at husvale.
Hvad nød er der,
hvor du er nær?
O Herre kær!
dig mon jeg mig befale.

4

Jeg være vil,
o Jesus mild,
hvor du mig helst vil have;
jeg lukker ind
i sjæl og sind
dig, Herre min,
med al din nådegave.

5

Da ved jeg vist,
o Jesus Krist,
du vil mig ej forlade.
Du siger så:
Kald du mig på,
hjælp skal du få,
og intet skal dig skade.

6

Giv os, o Gud,
vi på dit bud
må leve så tilsammen,
at vi hos dig
evindelig
i Himmerig
kan få din glæde! Amen!

I østen stiger solen op

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Denne salme er onsdagens morgensang blandt en række morgensange, som Ingemann skrev til børn, og som blev udbredt til brug i skolerne. Øst er ikke alene en geografisk angivelse, men også udgangspunktet for livet. Det er i øst, Gud grundlagde Paradis og fra øst, solen stiger op og bringer glimt fra skabelseslyset første morgen.

B. S. Ingemann 1837.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

B.S. Ingemann

Bernhard Severin Ingemann
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.

1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.

1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.

1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.

1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.

1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.

1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.

1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi



1

I østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.

2

Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.

3

Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.

4

Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.

5

Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.

6

Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.

7

Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!

Lover den Herre, den mægtige konge med ære

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Da Neander skrev salmen, anerkendte de tidlige calvinsk-reformerte kirkesamfund, som digteren tilhørte, kun salmer, der byggede på bibeltekster. Det er tydeligt i salmen her, som er en gendigtning af den gammeltestamentlige Sl 103. De fem vers er fulde af hentydninger til biblen og særligt til Davidssalmerne: Guds kongeværdighed(Sl 24,8); Psalter og harpe (Sl 57,9); Ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer (2 Mos 19,4: 5 Mos 32,11); Alt, hvad der har ånde må ophøje hans navn (Sl 150,6).

Joachim Neander 1679. Dansk 1740.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Joachim Neander

Om forfatteren
Joachim Neander (1650-1680) var tysk reformert præst og salmedigter. Han blev en af forløberne for den egentlige pietistiske salmedigtning. Han er måske i Danmark bedst kendt for salmen ”Lover den Herre, den mægtige konge med ære”.

1650: Født i Bremen.

1670: Blev vakt ved en prædiken af den reformerte Theodor Undereyck, der hjalp Neander til en plads som huslærer i Frankfurt. Her mødte Neander ”pietismens fader”, teologen Philipp Spener, som han blev inspireret af.

1674: Rektor for den reformerte menigheds skole i Düsseldorf, Neander blev imidlertid suspenderet, fordi han afholdt privatandagter uden gejstlig tilstedeværelse. Han søgte tilflugt på vandreture og udfoldede en større salmeproduktion.

1679: Hjælpepræst ved Martinskirche i Bremen. Her udgav Neander 57 af sine salmer i samlingen „A und W Joachimi Neandri Glaub- und Liebes-Uebung…“

1680: Død 31. maj i Bremen.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi (vedr.
Spener )

1

Lover den Herre, den mægtige konge med ære!
Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe, giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.

2

Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer,
ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer,
lader dig få
mer, end du selv kan forstå,
bedre, end hjertet begærer.

3

Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager,
ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager!
Tænk, af hvad nød
denne din Herre så sød
dig ved sin almagt uddrager!

4

Lov dog den Herre, som dig i din stand giver lykke,
ham, som med tusind velsignelser véd dig at smykke!
Tænk dog derpå,
at han sin ære kan få,
ak, i din sjæl det indtrykke!

5

Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,
hvad som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!
Han er dig god,
ak, gør ham aldrig imod!
Amen, han selv dig det lære!

Sorrig og glæde de vandre til hobe

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen

Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor 1681 består af 20 kristelige sange til forskellige livssituationer. Denne, den 14. sang, har overskriften: "Hver har sin Skæbne" og er oprindeligt beregnet til daglig andagt i hjemmene. 4 Kingo selv anførte en munter dansemelodi fra omkring 1670, der er med til at understrege indtrykket af livslyst selv ansigt til ansigt med lidelse og sorg. Nu synges salmen også på en melodi af Thomas Laub fra 1916.

Thomas Kingo 1681.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.


Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Thomas Kingo

Om forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) var digter og biskop. Han har med sin stil og store produktion sat afgørende præg på den nordiske salmesang. Af hans salmer kan blandt mange andre nævnes ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe” og ”Vågn op og slå på dine strenge”.  

1634: Født 15. december i Slangerup som søn af en fattig væver.

1654: Kingo forlod latinskolen i Frederiksborg med “berømmeligt testimonium”.

1655: Begyndte teologistudiet, som tog ham tre år.

1661: Kapellan i Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Jakobsen Worm, som levede i sit andet ægteskab med den yngre norskfødte Sille Lambertsdatter Balchenborg, til hvem Kingo senere skulle skrive sit berømte kærlighedsdigt “Chrysilis du, mit Verdens Guld”.

1668: Sognepræst i Slangerup. I Slangerup-tiden skrev Kingo hyldest- og lejlighedsdigte til samtidens mægtigste, heriblandt kongen, og skabte den husandagtssalmebog, som lagde grunden til Kingos berømmelse som sin tids største kirkelige digter.

1669: Opnåede 8. maj magistergrad. Senere på sommeren giftede Kingo sig med Sille, som var blevet enke i 1668.

1670: Sille døde og efterlod Kingo sine 3 døtre.

1671: Gift med enken Johanne Lauridsdatter Lund. Kingo var stor tilhænger af enevælden og skrev dette år et salvingsdigt i anledning af Christian V’s indsættelse.

1676: Kingos egentlige kirkelige digtning indledtes med udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part . Her var en morgen- og en aftensalme til hver ugedag.

1677: Biskop i Odense. To år senere blev Kingo ophøjet til adelstanden.

1681: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part, eller Siælens opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande tilfælde. Alting til Guds Ære udkom. Her var bordvers, sange til rejsebrug, som forberedelse til altergang og også mere almene opbyggelsesdigte.

1682: Æresdoktorgrad i teologi.

1683: Kingo blev af kongen betroet at redigere en ny officiel salmebog.

1689: Efter 16 års arbejde blev ” Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-bog. Vinter-Parten” sendt i trykken med kongens godkendelse. Bogen indeholdt 267 salmer, hvoraf 136 var Kingos egne.

1690: I januar tilbagekaldte kongen sin godkendelse af salmebogen, sandsynligvis på grund af hofintriger. 4. marts fik Kingo rang af justitsråd.

1694: Johanne døde, og Kingo giftede sig 7 måneder efter med Birgitte Balslev.

1696: Kingo fik til opgave at redigere et nyt salmebogsmanuskript, som var sammensat af et udvalg nedsat af regeringen.

1699: Den forordnede ny Kirke-Salmebog udkom med Kingo som forlægger. Han havde skrevet 86 af salmerne i værket, som kom til at gå under navnet Kingos Salmebog.
1703: Død 14. oktober. Dette år blev 2. del af salmebogen, med salmer til husandagt, udgivet. Heri indgik en række af salmerne fra Thomas Kingos ”Aandelige Sjungekor”.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

 

1

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

2

Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt.
Tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt.
Kongernes bo
er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.

3

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

4

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.
Alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

5

Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne,
for dog at skæbnen så sælsom er skift!
I våde-vand
flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

6

Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten.
Armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben.
Avind skal stå
fængslet i vrå,
Himlen kan ene alt dette formå.

7

Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
lystigheds frø
blomstre på Himle-lyksaligheds ø!

Se, nu stiger solen af havets skød

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Naturoplevelsen i solopgangen bliver i denne salme en åbning ind til erkendelsen af Gud som den skaber og frelser, der skærmer os mod døden. "Se, nu stiger solen" går således fra at være en sang om solen til en sang om opstandelsen. Der knytter sig to meloditraditioner til salmen, og de er til dels geografisk bestemt. I det nord- og østjyske er salmen indsunget på Lars Nielsens melodi, som blev trykt i Højskolebladet i maj samme år som salmen. Oluf Rings melodi kom til senere, men har hævdet sig i kraft af dens samklang med tekstens karakter.

Jakob Christian Lindberg Knudsen 1891.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Jakob Knudsen

Om forfatteren
Jakob Christian Lindberg Knudsen (1858-1917) var præst og forfatter. Han skrev salmer, skuespil, romaner og personlige fortællinger. Jakob Knudsen er som salmedigter måske bedst kendt for morgensalmen “Se, nu stiger solen” og for den danske version af høstsalmen “Vi pløjed og vi så’de”

1858: Født 14. september i Rødding.

1881: Cand.theol. og samme år lærer i dansk og engelsk på Askov Højskole. Efter højskoleforstanderen J. Beks død bistod Jakob Knudsen med at videreføre højskolen. Senere giftede han sig med den 19 år yngre Helga Bek, den afdøde forstanders datter. Han måtte flytte fra højskolen på grund af folks forargelse over skilsmissen fra Sofie Plockross og siden det nye ægteskab med Helga Bek.

1890: Jakob Knudsen blev præst for den nyoprettede valgmenighed i Mellerup. Her skrev han aftensangen “Tunge, mørke natteskyer” og “Se, nu stiger solen”.

1897: Flytning til Randers. Herefter ernærede Jakob Knudsen sig som foredragsholder og oplæser, og levede også af indtægterne fra forfatterskabet. Senere flyttede han til Glostrup, Hillerød og Birkerød.

1917: Død 21. januar i Birkerød.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

1

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!

2

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

3

Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

4

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!

5

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o du milde Fader, min skaber, Gud!

6

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

7

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!

Blomstre som en rosengård

"Om salmen
"Tekst
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen, vi synger til advent, tager sit afsæt i Es 35,1-6,10 fra Det gamle Testamente, og citationstegnene omkring første til fjerde vers gengiver profetordet. De følgende tre vers skildrer opfyldelsen af Esajasprofetien med Kristus’ komme.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1837.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

1

Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.

2

Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!

3

Herren kommer, Gud med os!
Troen på ham bier.
Byde vil han Fjenden trods
som sit folks befrier.
Alt betales på ét bræt:
Fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.

4

Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren fjern og nær
høre frydesange!
Som en hind da springer halt,
stammer, som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme.

5

Så i Herrens helligdom
grant Esajas spå'de,
tiden randt, og dagen kom
med Guds lys og nåde,
med den Guds og Davids søn,
som gør end, i lys og løn,
Paradis af ørke.

6

Ære med vor høje drot,
med hans Ånd tillige!
Sammen de gør alting godt
i vort Himmerige;
døve, selv på gravens bred,
øren får at høre med,
stummes læber sjunge.

7

Højt bebude gyldenår
glade nytårssange:
»Blomstre som en rosengård
skal de øde vange.
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans
Sarons yndigheder.

Nu blomstertiden kommer

"Om salmen
"Tekst

Om salmen
Midsommersalmens vers korresponderer med hinanden, sådan at første vers fremhæver solens varme, der vækker dødt til live, og fjerde vers bruger solen som billede på Kristus, der også opvarmer og fornyer. Andet vers beskriver dejligheden i naturen, og femte vers beskriver Kristus som den blomst, der åndeligt pryder de kristne og giver den kristne vækst skønhed. I tredje vers vækker fuglesangen menneskets lyst til at synge lovsange, og i sjette vers får lovsangen indhold i form af en bøn om fortsat frugtbarhed, velsignelse, næring og åndelig sundhed.

 

Israel Kolmodin 1694. W.A. Wexels 1840. M.B. Landstad 1861. C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1889.

 

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

1

Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror.
Nu varmer sol i lide,
og hvad der lå som dødt,
med hver den dag, mon skride,
står op som atter født.

2

De fagre blomsterenge
og agrene på rad,
de grønne urtesenge
og skovens friske blad,
de skulle os påminde,
hvor Gud er rig og from,
der lader nåden rinde
og række året om.

3

Vi høre fugle sjunge
med mange hånde lyd,
skal ikke da vor tunge
lovsynge Gud med fryd!
Min sjæl, ophøj Guds ære
med lov og glædessang,
han fryde vil og nære
os på vort levneds gang!

4

Du Herre Jesu Kriste,
vor glædes sol og skin,
bliv hos os til vort sidste,
opvarm vort kolde sind!
Giv kærlighed vort hjerte,
forny vor sjæl og ånd,
vend bort al sorg og smerte
alt med din milde hånd!

5

Du Sarons blomst, vor lykke,
du lilje i Guds dal,
min sjæl du nådig smykke
med dyder uden tal!
Som dug af Sion signe
din nådes væld min ånd
til roserne at ligne,
der står på Libanon!

6

Velsign du årets grøde
og frugtbargør vort land,
giv os nødtørftig føde,
velsigne sø og strand,
fra himlen dryppe fedme,
bespis os med dit ord,
og med dets nådes sødme
velsigne du vor jord!

Mere inspiration til bryllupssalmer

  • Huset, som Gud har bygt. Nr. 701 i Salmebogen. N. F. S. Grundtvig omkring 1846
  • Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund. Nr. 704 i Salmebogen. Jacob Paulli 1878
  • Vi beder, Herre, for de to. Nr. 705 i Salmebogen. Viktor Friedrich von Strauss und Torney 1843. Jørgen Kristensen 1974
  • I blev skabt som mand og kvinde. Nr. 706 i Salmebogen. Johannes Johansen 1977 og 2001
  • Spænd over os dit himmelsejl. Nr. 29 i Salmebogen. Leif Rasmussen 1988
  • Du som har tændt millioner af stjerner. Nr. 787 i Salmebogen. Johannes Johansen 1981 og 1982

Se også: Salmebogen, salmerne 699-706 samt salme nr. 2, 11, 15, 30, 52, 321 og 402.

For inspiration til bryllupsfesten - se også:

  • Højskolesangbogens temaregister med sange om kærlighed (bagerst i Højskolesangbogen)
  • Kirkesangbogens temaregister om vielse, s. 412.

Ofte brugte sange om kærlighed: 

  • Hvad er det, min Marie. Nr. 809 i Kirkesangbogen og nr. 438 i Højskolesangbogen. N. F. S. Grundtvig 1852
  • Du kom med alt hvad der var dig / Forelskelsessang. Nr. 811 i Kirkesangbogen og nr. 453 i Højskolesangbogen. Jens Rosendal 1981