Dåben er normalt en del af søndagens gudstjeneste, men den kan også foregå ved særlige dåbsgudstjenester. Den lokale kirke beslutter på hvilket tidspunkt under gudstjenesten, dåben finder sted. I nogle kirker bliver dåbsbarnet båret ind ved gudstjenestens begyndelse. I andre sidder dåbsfamilien i kirken sammen med resten af menigheden, når gudstjenesten begynder. Selve dåbshandlingen foregår på samme måde i alle kirker.
Ved en barnedåb øser præsten vand over barnets hoved tre gange. En gang for Gud Fader, en gang for Gud Søn og en gang for Gud Helligånd.
Indledning
Dåben begynder med, at præsten beder en bøn, hvor vi takker Gud for barnet og for dåben. Bønnen er en tak til Gud for, at Jesus' opstandelse giver mennesker håb om evigt liv, og en tak for dåben, som giver den døbte plads i det kristne fællesskab. Til sidst beder præsten Gud om at tage imod netop dette barn, som nu skal døbes.
Herefter rejser alle i kirken sig op, og præsten læser fra Bibelen om Jesus' dåbsbefaling og beretningen om, at lade de små børn komme til Jesus. Fortællingen fremhæver børnenes tillid som et forbillede for voksnes tro.
Dåbshandling
Præsten taler derefter til barnet, som skal døbes. Præsten tegner korstegn over ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud og hans søn Jesus Kristus. Derefter spørger præsten: Hvad er barnets navn? Den, som bærer barnet, siger barnets fulde navn og svarer på barnets vegne ja til de efterfølgende spørgsmål til den kristne trosbekendelse. Til sidst siger man ja til spørgsmålet: Vil du døbes på denne tro?
Præsten øser nu vand over barnets hoved tre gange. En gang for Gud Fader, en gang for Gud Søn og en gang for Gud Helligånd. Præsten lægger sin hånd på barnets hoved og velsigner det med Guds løfte om at være med det fra nu og til evig tid.
Hvordan foregår en barnedåb i folkekirken? Og hvad er det nu, man siger ja til, når barnet bliver døbt? Få svar på spørgsmålene i videoen.
Faddertiltale
Efter dåben holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelse over for barnet. De er vidner på barnets dåb, og de er de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og det, den betyder.
Talen handler om, hvordan man som forældre og faddere kan give barnet lov at leve i tillid til Gud og lære den kristne tro og tradition at kende. Både i det daglige liv med fx aftenbøn og bibelhistorier eller i kirken ved gudstjeneste og højtider. Hvis forældrene dør, før barnet bliver voksen, har fadderne ansvar for barnets forhold til kirken og den kristne tro.
Efter præstens tale til faddere og forældre fortsætter gudstjenesten. Der er forskellige traditioner for, om dåbsfamilien føres ud af kirken efter dåben eller ved gudstjenestens afslutning. Nogle steder har kirken et tilstødende lokale, man kan gå ud i for at trøste barnet, hvis det bliver uroligt.
