Ressourcebank - fremtiden

Læseklub om dystopier

Af sognepræst Lise Christina Rasmussen

LÆSEKLUB: Brug folk&kirke 2022 om fremtiden som led i en sæson i læseklubben, der skal handle om dystopier.

Verden er i opbrud. Der er oversvømmelser, pandemier, krige, flygtningestrømme og økonomiske kriser. Under coronakrisen talte flere om demokratiets lavpunkt. ”Den, der sover i demokratiet, vågner op i et diktatur,” lød det på skilte ved flere demonstrationer, og mange er stadig bekymrede over, at menneskerettighederne er under pres.

En dystopisk verden er den værste af alle verdener, og dystopien som skønlitterær genre afspejler denne verdens tilstand. Den udforsker sociale og politiske strukturer, tegner et mareridt med skræmmebilleder og advarsler om en anden verden, som kriser har fremkaldt i litteraturen gennem tiden. Fælles for dystopiske fortællinger er de spørgsmålstegn, der sættes ved nutiden gennem historien om et totalitært overvågningssamfund, hvor mennesker undertrykkes, og friheden er forsvundet. Opdigtede men genkendelige samfund provokerer læseren til at se, hvordan nutidens virkelighed kunne være i en fjern fremtid. Her er et forslag til en sæson i læseklubben, hvor vi sammen læser klassiske dystopiske værker og ser om dystopiens røde alarmklokker også larmer hos os i det samfund, vi lever i nu.

Vi skal læse tre dystopiske værker, nemlig Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood, Fagre nye verden af Aldous Huxley og 1984 af George Orwell.

Og så slutter vi af med magasinet folk&kirke og undersøger, hvad de tre bøger har gjort ved vores forhold til fremtiden.

1. gang: Margaret Atwood, Tjenerindens fortælling

 

Kort fortalt:

I Tjenerindens fortælling følger vi tjenerinden, Offred, og hendes kamp i det totalitære styre Gilead. Det er en fremvisning og fremtænkning af allerede eksisterende problemer om køn, fertilitet, kapitalisme og strukturel undertrykkelse. Ikke mindst er regimet, Gilead, bygget op om historien om den barnløse Rakel fra det gamle testamente, der forlangte af Jacob at tage deres tjenerinde, Bilha, til kone og gøre hende gravid, sådan at Rakel alligevel kunne blive mor (1 Mos 30, 1-3). 

Spørgsmål:

  1. Hvordan er verden indrettet i tjenerindens fortælling?
  2. Kommandanten i romanen siger, at man ikke kan snyde naturen. Hvad gør karaktererne for at følge deres naturlige instinkter, og hvordan kommer de til udtryk?
  3. Hvorfor er bibelen bag lås og slå i Gilead?
  4. Hvilke advarsler ligger der i fortællingen? (fertilitet, abort, fanatisme)
  5. Det moderne samfund møder ofte reaktionære og til tider fanatiske kræfter, der vil tilbage til fortiden. Hvorfor tror du det hænger sådan sammen?

2. gang: George Orwell, 1984

 

Kort fortalt:

Gennem hovedpersonen Winston Smith mærker læseren, hvordan det er at eksistere i Oceanien i 1984, hvor sult, vold og kontrol er midler til at holde menneskelige følelser i skak. Winston arbejder for ministeriet for sandhed i London. Han omskriver historiske dokumenter for at fremme propaganda om Partiet. Systemet handler nemlig ud fra en særligt udtænkt strategi: ”Den, der kontrollerer fortiden, vil også kontrollere fremtiden. Den, der kontrollerer nutiden, vil også kontrollere fortiden.”

Men da Winston bliver forelsket i Julia går det op for ham, at livet ikke behøver at være sådan. Winston og Julia begynder at stille spørgsmål til alt de kender - men Big Brother tolererer ikke modstand. “Big Brother is watching you!”

Spørgsmål:

Sprog og magt: ”Uvidenhed er styrke, Frihed er slaveri, Krig er fred”.

  1. Hvorfor er det vigtigt, at sprogets nuancer bliver færre og færre?
  2. Hvordan taler fænomenet Nypsrog ind i vores nutid?
  3. Hvordan kan det eksempelvis sammenlignes med politiker sprog og cancel culture?
  4. ”Det første offer i en krig er sandheden” - Hvordan påvirker informationskrigen mellem Rusland og Ukraine, mellem Østen og Vesten, dig?
  5. Hvordan taler kristendommen om krig, magt og national identitet?

3. gang: Aldous Huxley, Fagre nye verden

 

Kort fortalt:

Huxley forudser konsekvenserne af nedbrydningen af familieværdier og -strukturer. I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter fra fødsel til død. En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig lykketilstand gennem masse-producerede varer, somhumlebi-hvalpe og designer-drugget Soma. Fagre nye verden handler om en fremtid, hvor lidelse er afskaffet, og mennesker har opnået et rent lykkestadium. Men historien snyder, for det der så ud til at være en utopisk verden, viser sig at være dystopisk. 

 

Spørgsmål:

”Fællesskab, ensartethed og uforanderlighed”

  • Hvordan er samfundet i Fagre nye verden indrettet?
  • Hvad tænker du om den frihed, bogen skildrer?
  • Hvad er lykke, og hvad er prisen for den?
  • Hvorfor er det ønskværdigt at være fri af lidelse?
  • Hvordan ville verden se ud uden lidelse?

4. gang: Folk&kirke 2022 om fremtiden

 

Kort fortalt: 

Magasinet folk&kirke handler denne gang om fremtiden. I magasinet giver filminstruktøren Kasper Barfoed et bud på de fem bedste tv-serier om fremtiden og hævder i den forbindelse, at alle historier handler om nutiden, om os og vores aktuelle univers. Også dem der foregår i fortiden eller i en fjern og anderledes fremtid.

Ane Cortzen siger i en anden artikel, at verden mangler fortryllelse, og at den skal komme fra kulturen.

Så lad os undersøge de tre dystopier ud fra dette perspektiv.

Spørgsmål:

  • Har de tre dystopier vi har læst, fortryllet os? Hvad er det fortryllende blik på verden, som Ane Cortzen nævner, overhovedet for noget? Er I enige i, at det er det vi skal bruge litteraturen til? Giver den os håb, og gør de tre romaner vi har læst, også det?
  • Eller kan man omvendt sige, at dystopien som genre er at gå ad et angstspor (som vi fx hører om i Cathrine Nørgaards interview med hospitalspræsten eller hos Signe von Oettingens søn) – altså at vi risikerer at miste håbet af dem?
  • Mange af artiklerne i magasinet handler om forsøget på at få kontrol over fremtiden. Ser vi også det i de tre romaner? Hvad sker der med os, når vi sætter alt ind på at få kontrol?
  • Kan dystopien hjælpe os med det som vores hjerner ikke er skabt til, nemlig at se konsekvenserne af noget på sagt sigt (artiklen ’På rejse ud i rummet’)?