Ressourcebank - mørke

Filosofisk bad om mørke

Af studiepræst Søren Kjær Bruun

MØRKELAGT: Temaet mørke bruges her til et såkaldt filosofisk bad, en filosofisk undersøgelse, sammen med en gruppe universitetsstuderende.

Studiepræsterne på Frederiksberg Campus inviterer jævnligt studerende til Filosofisk bad i Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg. 

Arrangementet varer fem kvarter og afsluttes med et glas vin og snacks. Vi begynder kl. 19.00 med et kort oplæg og taler derefter om aftenens emne, og vi slutter med et glas vin og en bid brød.

Her er teksten til invitationen til et arrangement i forlængelse af folk&kirkes magasin om mørke:

Mørke er ikke bare mørke. Mørke kan have mange skikkelser og former, ganske som lys ikke bare er lys. Vi ved, at ethvert menneske kan ængstes for såvel lys som mørke. Kærlighed kan være som et tiltrængt mørke, der skjuler vores åbenlyse fejltrin og mangler. Kærlighed kan også være som et tiltrængt lys, der bryder ensomhed og isolation. 

Angst og kærlighed fortæller derfor noget om det, der er på spil i mørket og med mørket. Men hvad er mørke? Og hvordan og hvorfor kan det lægge sig over et menneske? Hvorfor ruller mennesker af egen fri vilje mørklægningsgardinet ned? Og hvad kan hæve mørket? 

Spørgsmålene forsøges besvaret i en række artikler i det seneste og i øvrigt meget fine nummer af Folk & Kirke. I artiklen D-faktor: Mål dit indre mørke stiller professor i psykologi ved Københavns Universitet Ingo Zettler os over for en række udsagn, som vi skal erklære os mere eller mindre enige i. Det er ikke behagelige, men vigtige udsagn og de kan hjælpe os til at forstå og afdække, at mørke er en del af ethvert menneskes liv. Den 36-årige Siri Høyer fortæller i artiklen Siri venter på at blive blind, hvordan det er at leve med en øjensygdom, som langsomt og sikkert vil efterlade hende blind og mørkelagt. Forfatteren Peter Øvig fortæller i artiklen Smertejægeren, der for vild i mørket om det mørke, som vi ikke skal forstyrre eller dykke ned i. Og andre igen fortæller meget personligt om deres møde med mørket i den nære familie. 

Mørke er ikke bare mørke, det handler ikke kun om den velkendte adskillelse af lys og mørke, som kaldes dag og nat, men om de sammenblandinger, der findes i ethvert menneskes hjerte. Derfor skal vi tale om mørket, og det skal vi gøre – åbenlyst.

Kort oplæg

Mørkelagt
- om mørke, magt og afmagt

For en del år siden kørte jeg og min familie ofte i bil til Mariager i Nordjylland for at besøge børnenes oldeforældre. Det var en lang tur fra København. På tilbagevejen kørte vi ned over Djursland mod Århus havn og gennem den lille by Mørke. Det er hurtigt overstået, men kort efter stødte vi på et blåt byskilt: Gamle Mørke – stod der. Tankevækkende. Findes der mon gammelt mørke og nyt mørke? Og hvor ligger mørket i et menneske? I Søren Kierkegaards debutskrift Enten – Eller fra 1843 hedder det: ”Bagved Øiet ligger Sjælen som et Mørke”. 

Måske har du selv haft mørke tæt inde på livet. Måske kan du nikke genkendende til dette, at sjælen kan formørkes. Hvad enten du ved noget om mørke eller kun har hørt om det, om du er mørkeræd eller mørklagt, så er du velkommen i Filosofisk Bad. Her hjælper vi hinanden med at tænke og med at tænke sammen. Gennem følgende fem små øvelser taler vi om mørkets former og skikkelser og drøfter, hvad det er, der former et menneskes opfattelse af mørke og mørkets potentiale som mægtigt og afmægtigt. 

Som fri forberedelse kan interesserede eventuelt læse Josephine Klougarts bog ”Om Mørke” fra 2013 og Johannesevangeliet kapitel 1, vers 1-18.

 

1.     ”Det gode mørke”. Hvornår så du lys første gang? Prøv at huske det. Er det muligt? Hvordan ser barnet ud, når det kommer til verden? Det kommer fra mørket ud i lyset. Hvordan er mørket mon for det lille barn? En verden fuld af lyde? I april 2021 udkom det første musikalbum fra et ufødt barn, 'Sounds of the Unborn'. Det var tydeligvis overvældende for barnet at høre sin ”egen musik,” skriver Politiken. Hvad siger det om mørket i moders liv?

2.     ”Det onde mørke”. Ofte forbinder vi mørke med noget negativt, noget som skræmmer os. I den legendariske film ”I am a legend” (2007), baseret på Richard Mathesons roman fra 1954, lever de syge mennesker af mørket. De kan kun jage deres føde, andre mennesker, når det er mørkt. Det er meget traditionelt og effektivt at tale om den klare adskillelse mellem lys og mørke. Sjældnere taler vi om mørket som godt. Hvornår er mørket godt? Giv eksempler.

3.     ”Den svære”. Mørket er tilsyneladende ikke bare mørke. Det kan være godt eller mindre godt. Der findes da også så mange forskellige slags mørke. Tusmørke, kældermørke, nattemørke. Hvordan kan vi vide, hvilken slags mørke der er godt og mindre godt? Og findes der mørke, som vi bare skal lade være? Også i os selv? Hvordan lever vi med dette mørke? Drøft indbyrdes.

4.     ”Andres mørke”. Det kan være skræmmende at støde på mørket i et andet menneske. Hvordan skal vi forholde os til andre menneskers mørke? Hvad gør vi, når det skræmmer os væk og får os til flygte? Drøft indbyrdes.

5.     ”Intet mørke”. I Johannesevangeliet går et skarpt skel mellem lys og mørke: ”Gud er lys, og der er intet mørke i ham”. På græsk hedder mørke ”skotos”. Hvad gør det ved os, når vi får at vide, at Gud er lys? Hvilke sanser taler sådanne mørkeløse udsagn til?