Ressourcebank - mørke

Højskoleaften: Spis i mørket

Af højskoleforstander Helle Bak Holvad

’Oplysning’ har altid været et af højskolens store ord. Men spørgsmålet er, om vi ikke også kan blive klogere på vores liv og fællesskab ved at gå ind i mørket sammen?

Vi ved, hvad lyset gør ved os. Hvordan et solstrejf på en gråvejrsdag kan ændre vores humør og syn på hverdagen. Vi kender følelsen af at være sammen med glade mennesker på en solskinsdag. ”Med venner i lys vi tale,” skrev Grundtvig. Lyset gør os godt!

Men hvad med mørket? Har mørket også kvaliteter, som vi har brug for, og som kan gøre os godt?

Og er det nemmere og måske bedre at se, opdage og værdsætte de ting, som mørket muligvis kan tilføre vores liv, når vi er i mørket sammen med andre?

Her er et forslag til en højskoleaften, hvor vi spiser sammen i mørke og derefter undersøger, hvad mørket gør ved den oplevelse. Inspirationen er hentet fra folk&kirke #10 om mørke.

Spis i mørke

På rigtige mørkerestauranter er lokalet fuldstændig mørkelagt, og tjenerne er blinde, for det er kun mennesker, der er trænet til at kunne bevæge sig i mørket, der kan håndtere vinskænkning og servering uden at kunne se. Vi tager genvejen. Vinduerne er dækket til med sorte plastiksække, men der er så meget lys at køkkenpersonalet kan orientere sig. Til gengæld får alle elever flymasker for øjnene og føres hen til et mindre bord, hvor de sidder 8-10 mennesker sammen. Placer dem tilfældigt, så de skal tale sammen for at finde ud af, hvor mange de er om bordet, og hvem de andre er. 

Sørg for en varieret menu, så der er noget at forholde sig til. Kan man smage forskel på rødvin og hvidvin, når man ikke kan se farven? Er det kalvekød eller kylling, der er på tallerkenen. Hvad er der i salaten?
 

Brug alle sanser

Lav små øvelser undervejs. Lyt til nummeret Saint Saëns Danza Macabre op. 40, og se hvor mange forskellige instrumenter det er muligt at skelne. Eller lav en quiz med ’Gæt ti hverdagsting’ – kan man mærke forskel på en tokrone og en femkrone? Kan man genkende en tør håndsæbe bare med fingrene, eller skal næsen til hjælp?
 

Samtale på menuen

Efter desserten tages flymaskerne af. Det er stadig ret mørkt, men nu kan deltagerne se hinanden. Tænd evt. stearinlys i hjørnerne. Del en lille ”samtalemenu” ud ved bordene, et kort med spørgsmål til diskussion. Evt. kan grupperne på 8-10 deles op i to.

Spørgsmål:

  1. Smagte maden og vinen anderledes, end den plejer? Hvad lagde du mærke til?
  2. Hvordan føltes det at skulle putte noget i munden, du ikke kunne se?
  3. Var det samme oplevelse under hele middagen, eller vænnede du dig til mørket efterhånden?
  4. Taler man sammen på andre måder, når man ikke kan se hinanden? Hvem tager ordet, og hvem holder sig tilbage?
  5. Var der noget, der overraskede dig, da du fik lov at tage flymasken af?
  6. Hvis du skulle undvære enten synet eller hørelsen, hvilken sans ville du så vælge – og hvorfor?
  7. Er du normalt bange for mørke? Nævn nogle situationer, hvor du har været bange.
  8. Er der noget, du ville gøre, hvis du ikke var bange for mørke?
  9. Hvad gør skumringstiden ved os? Hvordan påvirkes vores øvrige sanser, når lyset svinder?
  10. Hvad gør vintermørket ved os? Hvad gør mørkeperioder af livet ved os?

Læg en stak folk&kirke frem, som deltagerne kan tage med hjem bagefter.

Sangtime om mørke

Næste dag kan I holde sangtime med sange fra Højskolesangbogen, der handler om mørke, fx med sangene her:

128: Mørkets sang (Benny Andersen)

170: Solhverv (Margrethe Vestager/Jacob Vestager)

595: Et hav, der vugger sig til ro nu (Juliane Preisler/Matti Borg)

598: Så, min sol, gå bare ned (Suzanne Brøgger/Katrine Muff Enevoldsen)

600: Kom nat med søvn og hvile (Halfdan Rasmussen/Bent Fabricius-Bjerre)

371: Mørk er november (Thorkild Bjørnvig/Piae Cantiones)