Der er plads til mere liv blandt de døde
Som en af landets største jordbesiddere arbejder folkekirken for en grønnere fremtid. En af indsatserne er mere biodiversitet og natur på kirkegårdene og folkekirkens jorde. Håbet vokser nemlig, når vi handler sammen.
- Folk vil gerne begraves under et æbletræ, siger Frank Kirchwehm-Jensen og griner, imens han slår ud med armene. Og det er der rig mulighed for på Foldby kirkegård lidt udenfor Aarhus.
Frank Kirchwehm-Jensen er graver ved Søften-Foldby kirker og har de seneste år sat turbo på den grønne omstilling på kirkegården. Nu høster han frugterne af det arbejde. Bogstaveligt talt.
- Vi har plantet abrikosæbler, Fillippa, Ingrid Marie, pigoner, valnødder og mange andre frugttræer, fortæller han med tydelig begejstring i stemmen.
- Det er fedt at dyrke noget og mærke livet vokse på kirkegården. Før vi gik i gang, var regnorme en sjælden gæst her og generelt var her ikke meget liv. Nu er der insekter og dermed mad til fuglene. Det giver en helt anden oplevelse at gå her, siger Frank Kirchwehm-Jensen.
Folkekirken har en forpligtelse til at arbejde for bedre biodiversitet
I dag er omkring en fjerdedel af landets dyre- og plantearter truede. Deres levesteder og -forhold er under pres. Det betyder en lavere biodiversitet. Eller sagt med andre ord: på et givet areal bliver der færre dyr og planter.
Som en af landets største jordejere har folkekirken en forpligtelse og et ansvar for at hjælpe med at vende den udvikling. Sådan lyder det fra Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.
- Vi kan ikke tillade os at lade være. Folkekirken er en aktiv del af samfundet og løfter vores lod på lige fod med alle andre, siger han.
Folkekirkens jord er spredt ud over hele landet, med både kirkegårde, skov og landbrugsarealer. Derfor kan den jord bruges som små øer i et hav, der ikke længere passer til de truede arter, fortæller Jesper Rønn Kristiansen.
Folkekirkens 2.029 stykker land, der bliver bortforpagtet til landbrug, har i gennemsnit en størrelse som otte fodboldbaner. Derfor ser Jesper Rønn Kristiansen gode muligheder for at bruge arealerne til gavn for naturen. Især når menighedsrådene, der ejer jorden, tager et godt kig på naboerne.
- Forleden blev vi ringet op af et sønderjysk menighedsråd. De ville have hjælp til, hvad de skulle stille op med et langt, smalt stykke jord. I den ene ende var der en mose og i den anden var der skov. Der er det smart at tænke på, hvordan kirkens jord kan binde de to steder sammen for dyrene, så kirkens areal bliver en spredningskorridor, siger han og opfordrer til nære samarbejder med kirkernes naboer.
Og så kommer han med en helt konkret opfordring, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man selv kan bidrage til at gøre noget for biodiversiteten.
- Stik en finger i jorden og mærk efter. Bliver den våd, skal man tænke på at arbejde med et vådområde og de dyr, der bor der. Vi er nødt til at tale om, hvordan vi som mennesker kan være her i samvær med naturen, der også skal have plads, lyder det fra projektlederen.
Kirken kan være en inspirationskilde
Han bliver bakket op af Morten D. D. Hansen, biolog og tidligere museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, der mener, at folkekirken har et stort ansvar i kampen for at sikre biodiversitet.
- Med størrelse følger ansvar. Folkekirken kan gå forrest og være en inspirationskilde for resten af samfundet, og løfte bevidstheden om vigtigheden af naturen hos befolkningen.
Morten D. D. Hansen fortæller, at det lige nu er det svært at få øje på biodiversitetskrisen, når det er de allermindste og mest sjældne arter, der lider. Der ser han gerne folkekirken slå et slag for gode naturoplevelser, der er tilgængelige for folk.
- Glæden ved at opleve naturen tæt på er enorm. Det er i vores haver og på kirkegården, at vi færdes til dagligt og man bliver bare glad i låget af at opleve admiralsommerfugle under æbletræet eller en rød glente på himlen, siger han.
Og det er netop den bevægelse, Morten D. D. Hansen gerne vil se komme fra folkekirken. For med en øget bevidsthed om naturen, kommer der et øget ønske om at passe på den, hvad der kan føre til politisk handling, siger han. Men det kræver, at folk ved, hvad de ser på.
- Folkekirken skal tilbyde folk et sprog om skaberværket. Så det vil være fedt, hvis vi kan se skilte på kirkegården med en liste over sommerfugle og fugle, der bor der. I første omgang skal vi åbne folks øjne, siger han.
Biodiversitet kan gemmes bag buksbom
På kirkegården i Foldby er biodiversiteten på fremmarch. Men man skal vide, hvor man skal kigge for at finde kvasbunker og rådnende træstubbe, og for en besøgende vil den mest af alt ligne enhver anden kirkegård med perlegrus på gangene og gravsteder bag lave buksbomhække.
- Vi har gemt det mellem gravstederne, så kirkegården stadig er rar at komme på for folk, der nyder den traditionelle indretning, siger Frank Kirchwehm-Jensen, der mener, at biodiversitet sagtens kan gå hånd i hånd med kirkegårde, som mange foretrækker dem. For der er brug for liv blandt alle de døde.
- Vi hører tit fra besøgende, at vores kirkegård er levende og et sted, der giver ro for dem. Det er dejligt at høre, at andre lægger mærke til vores store indsats, siger han og leder over til et buskads ved diget rundt om kirkegården.
- Her vokser taks og hassel sammen, uden at vi rører det. Det havde vi ikke gjort for 15 år siden, men nu lader vi det stå og det tiltrækker masser af vilde bier, insekter og dermed fugle, siger han og konkluderer:
- Det er sjovt at skabe biodiversitet.
Tekst: Asger Jørgensen