Overalt, i Danmark hvor der bor mennesker, er der en kirke i nærheden. Omkring 2.300 kirkebygninger ligger fordelt i hele landet. Danmark. Omkring 1.700 af dem er middelalderkirker, det vil sige, at de er opført før reformationen i 1536.
Gjellerup Kirke i Midtjylland er opført i 1140. Den præcise alder kendes, fordi årstallet er hugget ind i stenen, der danner overligger til den oprindelige dør, en såkaldt tympanon.
Ansvaret for at vedligeholde kirken ligger hos det lokale menighedsråd. En af de faste poster i menighedsrådet er kirkeværgen, som særligt har til opgave at organisere arbejdet med at vedligeholde kirkens bygninger. Hvert år skal menighedrådet holde 'syn', gerne i samarbejde med en bygningssagkyndig. Her ses kirkebygningen nøje efter, behov for reparationer noteres og planlægges.
Når større arbejder skal udføres som restaurering af kulturhistorisk arkitektur eller ændringer, som påvirker bygningen, så inddrages både provstiudvalg, stift og ofte kirkeministeriet. Nationalmuseets kirkekonsulenter rådgiver og skal godkende ændringer på bygningen og inventaret på gamle kirker.
Finansiering af vedligeholdelse
Det er det lokale menighedsråd, der finansierer driften og vedligeholdelsen af kirken. Det vil sige, at folkekirkemedlemmerne i sognet betaler for vedligeholdelsen af deres lokale kirke gennem deres kirkeskat. Almindelig vedligeholdelse af en middelalderkirke er estimeret til omkring 300.000 kr. årligt.
Ved større restaureringer, som den lokale kirkekasse ikke kan løfte økonomisk alene, kan man under særlige betingelser søge om støtte i Fællesfonden, som er folkekirkens fælles kasse, der finansierer fælles anliggender, ligesom der i særlige tilfælde kan søges et statsligt tilskud.
Offentligt rum, brugsrum og kulturarv
Kirkebygningen er et offentligt rum og er grundlæggende tilgængelig for alle. Bygningerne er opført til kirkens kerneaktiviteter som gudstjeneste, begravelse og bryllup, men anvendes også til andre kirkelige aktiviteter som koncerter, kor og undervisning. Kirker kan med tilladelse fra biskoppen også bruges til ikke kirkelige formål, så længe kirkens karakter respekteres.