Hvornår betaler du kirkeskat?
Kirkeskat er et medlemsbidrag, du betaler, når du er medlem af folkekirken. Du betaler dog kun skatten, hvis du samtidig er skattepligtig i Danmark.
Hvad betaler du i kirkeskat?
I 2022 betalte folkekirkens medlemmer:
ca. 7,0 mia. kr. til de lokale kasser (lokal kirkeskat)
ca. 1,4 mia. kr. til fællesfonden (landskirkeskatten)
Sammenlagt betalte folkekirkens medlemmer i 2024 ca. 8,4 mia. kr. i kirkeskat.
I gennemsnit betaler medlemmerne 0,87 % (2025) af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat. Procenten varierer dog fra kommune til kommune (fra 0,39 % i Gentofte til over 1,20 % i Lolland i 2025). Beløbet bliver opkrævet via skatten, og fremgår af din selvangivelse. Børn og unge, som ikke betaler skat, betaler ikke for medlemskabet. Medlemsbidraget er ligesom almindelig skat beregnet ud fra din samlede indtægt. Se mere på Kirkeministeriets hjemmeside.
Ud over kirkeskatten yder staten hvert år et tilskud til folkekirken på ca. 850 mio. kr. (2024-tal). Størstedelen går til præste- og provstelønninger samt pensioner, mens en mindre del dækker drift af Kirkeministeriet og sømands- og udlandskirker.
Medlemsbidraget er ligesom almindelig skat beregnet ud fra din samlede indtægt. Se mere på kirkeministeriets hjemmeside.
Hvad går din kirkeskat til?
Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker over hele landet. Kirken har desuden en række andre kerneydelser som tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Er du medlem af folkekirken, kan du gratis kan fejre bryllup og blive begravet eller bisat fra kirken.
Da folkekirken er demokratisk styret, har du som medlem stemmeret og kan stille op til menighedsrådet. Hvis du sidder i menighedsrådet, kan du få indflydelse på lokale aktiviteter og du er med til at vælge sognets præst og stiftets biskop.
Derudover er der en række andre ting, som medlemmer af folkekirken understøtter via kirkeskatten:
- Via kirkeskatten bidrager du til, at folkekirken kan udføre socialt arbejde. De fleste kirker driver omsorgsarbejde i sognet. Det kan fx være uddeling af julehjælp, sorggrupper eller besøgstjenester med besøg hos ældre og ensomme. Socialt arbejde er ikke en lovbunden opgave, men afhænger af menighedsrådets prioriteringer lokalt.
- Via kirkeskatten bidrager du til et levende kirke- og kulturliv i hele landet. Kirkerne lægger hus til mange kulturelle og sociale arrangementer som fx koncerter, foredrag, kor, studiekredse, babysalmesang mm. Dermed understøtter kirkerne den folkelige debat, musiklivet og bidrager til et aktivt lokalsamfund. Disse aktiviteter finansieres primært af de lokale kasser, ikke af fællesfonden.
- Via kirkeskatten bidrager du til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde. Danmark har ca. 2.400 kirker og omkring 2.000 kirkegårde i hele landet. Bidraget sikrer, at de danske kirkebygninger bliver vedligeholdt. Bygningerne repræsenterer tusind års danmarkshistorie og gemmer på unikke kunst- og kulturskatte. Indkøb af kunst til kirkerne spiller også en vigtig rolle for kunstmarkedet. Desuden har Danmark en særlig tradition for velplejede kirkegårde. Via kirkeskatten sikrer du, at lokale kirkegårde bliver bevaret, og at der altid er nogen til at vedligeholde gravstederne. Til vedligeholdelse af middelalderkirker yder staten desuden særlige tilskud via fællesfonden.
- Via kirkeskatten bidrager du til, at børn og unge bliver undervist i den kristne tro og kulturarv. Præsterne og folkekirken sørger for, at børn i hele landet kan gå til dåbsoplæring og konfirmationsforberedelse i deres lokalområde. Dermed bliver det sikret, at den kristne kulturarv bliver ført videre til de næste generationer.
- Via kirkeskatten bidrager du til præsternes løn. Folkekirken har ca. 2.100 præsteårsværk (2024) fordelt over hele landet. Desuden er der præster på særlige områder som sygehuse, hospice, fængsler, forsvaret og uddannelsesinstitutioner. Præsterne afholder gudstjenester og har personlige samtaler med folk. Det betyder, at alle danskere har mulighed for at komme i kontakt med en præst. Mange bruger præsten til samtaler om personlige spørgsmål og problemer, da præsten som den eneste embedsperson har fuld tavshedspligt.
Under ophold i udlandet bibeholder man sit medlemskab. En del af kirkeskatten kan gå til Danske Sømands- og Udlandskirker.
- Via kirkeskatten bidrager du til personregistrering. Personregistrering er en opgave, folkekirken løser for staten. Det betyder, at alle oplysninger om fødsler, navne, faderskab, dødsfald og ægteskaber registreres i sognene. Finansieringen af personregistrering sker både gennem kirkeskat og et statstilskud.