Præsten
Paragraf 2-ordningen

Paragraf 2-ordningen - den alternative vej til præsteembedet

Hvad indebærer den såkaldte paragraf 2-ordning, og hvor mange tager den vej til præstegerningen? Find svarene her.

Langt størstedelen af folkekirkens præster har en baggrund som teologiske kandidater fra Aarhus eller Københavns Universitet.

Men der findes også en anden vej til præsteembedet, den der ofte bliver kaldt ”paragraf 2-ordningen” eller ”dispensationsloven”. Det er en undtagelsesparagraf i ansættelsesloven, der giver mulighed for, at også ikke-teologer kan få adgang til at søge præsteembede.

Hvordan fungerer det?

Forudsætningen for at få dispensation til at søge embede som ikke-teolog er, at ansøgeren består en teologisk prøve, som fastsættes af kirkeministeren efter biskoppens indstilling.

For at komme i betragtning til at aflægge en sådan paragraf 2-prøve, er der dog en række forudsætninger og krav, der skal være opfyldt, og der er altid tale om en konkret, personlig vurdering.

Nedenfor kan du læse om betingelserne samt proceduren for ansøgning efter paragraf 2, når pågældende ansøger ikke har teologisk kandidateksamen eller godkendelse til at søge præstestillinger fra Kirkeministeriet.

I langt hovedparten af folkekirkens opslåede præstestillinger er det menighedsrådene, der vælger, hvem der skal ansættes. Man er altså ikke sikret ansættelse som præst, selvom man består en paragraf 2-prøve.

Hvor mange bliver ansat med dispensation?

I dag er der ikke tale om mere end et par stykker om året. I perioden 1999-2019 er der således givet 38 tilladelser til at søge en stilling som præst igennem paragraf 2-ordningen. 14 af disse tilladelser er givet mellem 2016 og 2019. Og ud af disse, er det ikke alle, der ender i en præstestilling efterfølgende.

Paragraffens ordlyd

§ 2. Ministeren for ligestilling og kirke kan undtagelsesvis give en person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består en af ministeren for ligestilling og kirke fastsat prøve.

Der er altså en række betingelser, man skal opfylde for at få tilladelse til at tage en paragraf 2-prøve. Proceduren er som følger:

  • For at komme i betragtning til en eventuel paragraf 2-prøve, som kan give adgang til at søge præsteembede er det en betingelse, at man er fyldt 35 år.
  • Det er biskoppen, der på baggrund af en personlig vurdering afgør, om han/hun vil indstille en person til prøven.
  • Man skal søge biskoppen i sit bopælsstift– du kan tjekke dit tilhørsforhold på www.sogn.dk.
  • Ved den første henvendelse skal man redegøre for sin uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund og begrunde, hvorfor man selv vurderer, at man kan komme i betragtning som en person, der ”i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.” Det betyder, at man skal kunne redegøre for, hvad præsteembedet indebærer, og hvorfor man mener at kunne bestride det.
  • Hvis biskoppen vurderer, at der er grundlag for det, vil man blive bedt om en samtale. Der kan evt. blive tale om flere afklarende samtaler og skriftlige redegørelser.
  • Hvis biskoppen vurderer, at der er basis for det, vil der under hensyn til den enkelte ansøgers forudsætninger blive iværksat et teologisk uddannelsesforløb i samarbejde med universitetet og folkekirkens præsteuddannelse. Forløbet vil typisk vare to år og vil som regel kunne gennemføres ved siden af andet arbejde.
  • Når forløbet er gennemført, ansøger biskoppen på vegne af ansøgeren kirkeministeren om tilladelse til at gennemføre en paragraf 2-prøve. Hvis kirkeministeren giver tilladelse, kan prøven gennemføres.
  • Prøven består typisk af tre skriftlige opgaver á 15-20 sider samt en efterfølgende mundtlig prøve ud fra opgaverne. Opgaverne stilles af undervisere på det teologiske fakultet/uddannelse ved Københavns eller Aarhus Universitet. Disse undervisere er også eksaminatorer og censorer ved den mundtlige prøve, som finder sted i bispegården.
  • Når prøven er bestået, og kirkeministeriet har givet tilladelse til at søge præsteembede, er det yderligere en betingelse for ansættelse som sognepræst, at man har gennemført et kursus på Pastoralseminariet (Aarhus eller København) af en varighed på fire måneder. Pastoralseminariets undervisning er fuldtidsstudium. Der kan søges SU til forløbet.

Nuværende status på udvidelse af paragraf 2-ordningen

I 2018 blev der som konsekvens af et stigende fokus på fremtidens præstemangel fremsat et lovforslag, der skulle lempe vejen til præstegerningen yderligere. Det blev udarbejdet af det såkaldte præsteudvalg med deltagelse af en række repræsentanter for folkekirken. Det mundede ud i et forslag til en lovændring, som ville lette adgangen til at blive præst via paragraf 2, men den blev nedstemt af et flertal af kirkeordførerne, så den nåede ikke til afstemning i Folketinget. Den nuværende regering med Joy Mogensen som kirkeminister har endnu ikke meldt ud, om den ønsker at fortsætte behandlingen af præsteudvalgets lovforslag. Læs mere om, hvad forslaget går ud på i denne artikel.

Akademikerparagraffen

I 1962 indførte man den nu afskaffede "akademikerparagraf", som gav mulighed for at ikke-teologiske kandidater kunne søge præsteembede i folkekirken. Der har været tale om, at en måde at imødegå fremtidens præstemangel ville være at genindføre akademikerparagraffen i en eller anden form igen.