Præstens hovedopgave er at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne. Med andre ord: At prædike og holde nadver og dåb.
Desuden har præsten en bred vifte af andre opgaver. Det kan være sjælesorg og samtaler med mennesker, som har det svært, vielser, konfirmation og undervisning.
Præsten deltager også i menighedsrådsmøder, besøger beboere i sognet i forbindelse med eksempelvis sygdom og dødsfald, samarbejder med den lokale skole, plejehjem, foreninger eller med religiøse ledere fra andre trosretninger. Arbejdet varierer ud fra menighedens sammensætning og det område, kirken ligger i.
Når præsten er provst
Nogle fungerer som provst ved siden af deres arbejde som sognepræst. En provst er en slags administrativ leder, som fører tilsyn i provstiet.
Provsten fører blandt andet tilsyn med kirkegårdenes og kirkebygningernes stand, og med at præsternes arbejde hviler på det folkekirkelige grundlag. Når en præst har ferie, orlov eller er syg, er det provsten, som sørger for, at en anden præst tager sig af opgaverne.
Præst læser ved kiste
Præster med særlige opgaver
De fleste af folkekirkens præster er ansat i en sognekirke, men der er også præster med særlige arbejdsområder.
Folkekirken har en række funktionspræster, som er ansat til at være præst på særlige områder. Det kan være børn og unge, socialt udsatte, studerende, hospicepatienter, sygehuspatienter eller udviklingshæmmede. Du kan læse mere om præster med særlige opgaver her.
Andre præster har arbejdsplads i kirker uden for landets grænser. Her bliver kirken et vigtigt samlingspunkt for danskere, som bor midlertidigt eller permanent i udlandet. Du kan læse mere om udlandspræsterne her og på Den danske kirke i Udlandets hjemmeside.
Kirkebogsførende sognepræst
I hvert sogn eller pastorat har en præst titlen 'kirkebogsførende sognepræst og begravelsesmyndighed', der bliver forkortet 'sognepræst (kbf)'
Den kirkebogsførende sognepræst har officielt ansvaret for personregistrering i sognet. Folkekirken varetager personregistrering for staten, når det gælder fødsel, navngivning, dåb, vielse, dødsfald og begravelse. I praksis er det ofte en kordegn eller en præstesekretær, der varetager personregistreringsopgaven.
Den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed på alle anmodninger om begravelser eller bisættelser af personer, som havde bopæl i det pågældende sogn. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed
Funktionen som begravelsesmyndighed indebærer, at sognepræsten skal træffe afgørelser om, hvorvidt der skal afholdes en kirkelig begravelse eller bisættelse, og om der skal foretages begravelse eller ligbrænding. Præsten skal sikre, at afdødes egne ønsker så vidt muligt følges.