Fortsæt til hovedindholdet
Organisation
Provsti

Provsti

Provstiet er en administrativ enhed bestående af flere sogne.
I provstiet deler sognene bevilling og provst.

Folkekirken er inddelt i 103 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstierne omfatter i gennemsnit cirka 20 sogne. Der er dog meget stor forskel på antallet af sogne i provstierne. Nogle provstier består af 5-6 sogne i i byområder, imens der kan være flere end 40 sogne i enkelte provstier i landsdistrikterne.

Provstiudvalgets arbejde
 

I hvert provsti er der et provstiudvalg, som består af provsten, en præst og 4-8 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene.

Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den folkekirkelige økonomi imellem sognene i provstiet. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser.

Provstiudvalget er i øvrigt godkendende instans på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan overdrages til et budgetsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget.

Provstiet er også ramme om tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Desuden er provstier i stigende grad ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til såvel kirkelige aktiviteter som administrative opgaver.

Provsten

I hvert provsti er der en provst. Provsten er en slags administrativ leder, som fører tilsyn på vegne af biskoppen. Han eller hun fører blandt andet tilsyn med kirkegårdenes og kirkebygningernes stand, og med at præsternes arbejde hviler på det folkekirkelige grundlag.
 

Når en præst har ferie, orlov eller er syg, er det også provsten, der sørger for, at en anden præst tager sig af opgaverne.

Provsten er ved siden af sin opgave som provst også sognepræst
 

Provsten er i kraft af sit embede medlem af og forretningsfører for provstiudvalget. 

Kirkeskat

Da kirkeskat udskrives fælles for alle sogne i en kommune, følger provstiernes grænser som hovedregel kommunernes grænser. I nogle af de største kommuner er der dog to eller flere provstier.