Fortsæt til hovedindholdet

De ti bud

De ti bud står to steder i Det Gamle Testamente 

Teksterne varierer lidt, men begge fortæller, at Gud under israelitternes vandring fra Egypten mod det forjættede land kalder Moses op på Sinaibjerget og giver ham budene der. 

  1. Du må ikke have andre guder end mig
  2. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
  3. Husk hviledagen, og hold den hellig
  4. Ær din far og mor
  5. Du må ikke begå drab
  6. Du må ikke bryde et ægteskab
  7. Du må ikke stjæle
  8. Du må ikke vidne falsk mod din næste
  9. Du må ikke begære din næstes hus
  10. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.

De ti bud er religiøse og etiske leveregler, som Gud ifølge Det Gamle Testamente gav til israelitterne. De første tre bud omhandler forholdet til Gud, mens de øvrige syv omhandler forholdet til medmennesket.

De ti bud står to steder i Det Gamle Testamente: 2. Mosebog kap. 20 og i 5. Mosebog kap.5. De er en del af Moseloven, som indeholder i alt 613 forbud og påbud, og regnes for at være overordnede religiøse og etiske love for det jødiske folk.

Kirkefaderen Augustin (354-430) inddelte den gammeltestamentlige tekst med budene i de ti bud, som bliver brugt i den katolske kirke og videreført ved reformationen i den lutherske kirke. Martin Luther skrev en kort forklaring til hvert bud i Luthers Lille Katekismus (1529), som er et af folkekirkens bekendelsesskrifter.

Ortodokse og Reformerte kirker følger en anden tradition med en lidt anden inddeling. Her lyder andet bud: Du må ikke gøre dig noget gudebillede.

I kristendommen er de ti bud er ikke en lov, kristne skal overholde, men gode etiske retningslinjer. I Matthæusevangeliet kapitel 5 siger Jesus, at han ikke er kommet for at ophæve loven, men for at opfylde den. Jesus sammenfatter hele Moseloven i det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Gør man det, opfylder man hele loven.

Nej, ikke som samlet lovtekst, men der refereres til enkelte bud i en del nytestamentlige tekster.