Teksterne varierer lidt, men begge fortæller, at Gud under israelitternes vandring fra Egypten mod det forjættede land kalder Moses op på Sinai bjerget og giver ham budene der.
1. Du må ikke have andre guder end mig
2. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
3. Husk hviledagen, og hold den hellig
4. Ær din far og mor
5. Du må ikke begå drab
6. Du må ikke bryde et ægteskab
7. Du må ikke stjæle
8. Du må ikke vidne falsk mod din næste
9. Du må ikke begære din næstes hus
10. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
De ti bud er religiøse og etiske leveregler, som Gud ifølge Det Gamle Testamente giver til israelitterne. De første tre bud omhandler forholdet til Gud, mens de øvrige syv omhandler forholdet til medmennesket.
De ti bud står to steder i Det Gamle Testamente: 2. mosebog kap. 20 og i 5. mosebog kap.5. De er en del af Moseloven, som indeholder i alt 613 forbud og påbud, og regnes for at være overordnede religiøse og etiske love for det jødiske folk.
I kristendommen er de ti bud er ikke en lov, kristne skal overholde, men gode etiske retningslinjer. Jesus sammenfatter hele Moseloven i det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Gør man det, opfylder man hele loven.
Nej, ikke som samlet lovtekst, men der refereres til enkelte bud i nogle nytestamentelige tekster: