Fortsæt til hovedindholdet

C.J. Boye

Om forfatteren
Caspar Johannes Boye (1791-1853) var præst og forfatter. Han skrev digte, skuespil og salmer. 

1791: Født 27. december på Kongsberg, Norge.
1810: Student i København.
1816: Cand.theol. med bedste karakterer. Allerede i sine studieår beskæftigede Boye sig med digtning og bevægede sig i kunstnerkredsen omkring Kamma og Knud L. Rahbek.
1818: Lærer ved Jonstrup Seminarium.
1826: Sognepræst i Søllerød. Da Boye blev præst, søgte han kongelig understøttelse med henblik på et målrettet salmeforfatterskab. I 1833, 1834, 1835 og 1837 udkom hans Aandelige Digte og Sange i 4 hæfter efterfulgt af endnu to bd.: Ny Samling i 1840 og 1843.
1835: Sognepræst i Skt. Olai kirke i Helsingør.
1847: Boye flyttede til København, hvor han blev præst i Garnisons Kirke.
1853: Boye blev i sit embede og besøgte de syge og døende under koleraepidemien. Han døde selv d. 6. juli.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.