Fortsæt til hovedindholdet

Åbne juleaftener

Har du lyst til at holde jul i fællesskab? Find en kirke i nærheden af dig, som holder jul for alle.

Julehjælp

Vil du søge julehjælp eller bidrage til, at andre får hjælp til at holde jul? 

Læs om julehjælp her

Region Hovedstaden

Nazaret Kirke
Ryesgade 105B
2100 København Ø

I Nazaret Kirke kan man komme til juleaftensfest med julemenu, julehygge, julegaver og alt, hvad der hører til en dansk juleaften. 

Der er julegudstjeneste kl. 16, og kl. 17 er der pyntet op til julefest i menighedslokalet. Der bliver serveret en dejlig julemiddag med and og flæskesteg. Der vil være fællessang, julehistorie og hygge.

Tilmelding senest 18/12. Pris: 150 kr. - børn er gratis.

Læs mere
 

Sthens Kirke
Egevænget 2
3000 Helsingør

Ensomme og enlige fra Helsingør og omegn er velkomne til en traditionsrig juleaften i Sthens Kirke.

Kl. 15.30 er der julegudstjeneste for dem, der har lyst. Kl. 16.30 er der kaffe, te og julebanko. Kl. 17.30 serveres julemiddagen, hvorefter der er julegodter, dans om juletræet, salmer og gaver.

Tilmelding senest 18/12. Der er 75 pladser.

Læs mere

 

Brøndby Strand Kirke
Brøndby Strand Centrum 90
2660 Brøndby Strand

Her kan du fejre jul med en hyggelig aften i kirkens fællesskab. Efter gudstjenesten kl. 15.30 er der julemiddag, julesange, dans om træet, kaffe, juleknas og godt selskab.

Der er også en lille gave under træet til alle.

Juleaften begynder kl. 17.00, og alle er velkomne. Man behøver ikke være medlem af folkekirken for at deltage. Deltagelse er gratis for borgere i Brøndby Kommune og for personer med løst sognebånd hertil. Tilmelding er nødvendig.

Læs mere

 

Skibby Sognegård
Selsøvej 4B
4050 Skibby

Der afholdes juleaften i Skibby Sognegård - arrangementet er især for dem, der ellers skulle tilbringe juleaften alene.

Mere information kommer snarest!

 

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
2700 Brønshøj

Der afholdes juleaften i Tingbjerg Kirke.

Mere information kommer snarest!

 

Avedøre Kirke
Trædrejerporten 6
2650 Hvidovre

Avedøre Kirke indbyder til en rigtig gammeldags juleaften i kirken.

Der lægges ud med spisningen kl. 18.00, og senere på aftenen danser man om juletræet, synger julesalmer; og der spises juleknas. Alle er velkomne.
Hver deltager betaler 100 kr. (dog kun 50 kr. for børn op til 12 år).

Tilmeldingsfrist 11. december. Pris: 100 kr. Børn under 12 år 50 kr.

Læs mere

Region Nordjylland

Brønderslev Kirke
Bredgade 102
9700 Brønderslev

Menighedsplejen ved Brønderslev Kirke inviterer enlige og ældre til traditionel dansk jul i sognegården.

Arrangementer begynder kl. 12.00 og slutter kl. 15.00. Der vil være lækker julemad, julegaver, juletræ, julesange og -salmer.

Man kan deltage i familiegudstjeneste kl. 11.00 eller juleaftensgudstjeneste kl. 15.00 lige efter julemiddagen. Arrangementet koster 175 kr, og man betaler, når man tilmelder sig.

Tilmelding og betaling senest fredag d. 11/12.

Læs mere


Region Midtjylland

Sct. Pauls Sognehus
Sct. Pauls Kirkeplads 1
8000 Aarhus C

Sct. Pauls Kirke arrangerer juleaften i sognehuset for enhver, der har lyst. Efter julegudstjenesten kl. 16.00 er der traditionel julemiddag i sognehuset.

Der vil være dans om juletræ, julesalmer, kaffe med juleknas og en julehistorie. Aftenen slutter ikke senere end 22.30.

Har man ledsagende børn med, er man velkommen til at medbringe gaver til dem. 

Tilmeldingsfrist er 17/12 kl. 12. Pris: 215 kr. pr. deltager, børn under 16 år gratis ifølge med voksen.

Læs mere

 

Møllevangskirken
Møllevangs Allé 49
8210 Aarhus

I Møllevang Kirke er der julefest d. 23. december kl. 18.00-21.30.

Det er en festlig aften, hvor der serveres julemiddag, og hvor der hygges i fællesskab.

Deltagelse kræver tilmelding, men er gratis.

Læs mere
 

Christianskirken
Frederikshaldsgade 15
8200 Aarhus N

Christianskirken inviterer beboerne i Christians Sogn og Skt. Johannes Sogn til en hyggelig julefejring.

Julefesten begynder med julegudstjeneste kl. 15.30 i Christianskirken og fortsætter med hygge, julemiddag og dans om juletræet i Krypten efterfølgende.

Tilmelding er fredag den 11. december.

Læs mere

 

Holme Kirke
Hjulbjergvej 175
8270 Højbjerg

Holme Kirke holder juleaften i Holme Sognegård med omkring 30 sognebørn.

Der inviteres til en hyggelig aften med julemad, julesalmer og dans om juletræet. Juleaften i sognegården er for dem, der ellers skulle sidde alene.

Læs mere


Gellerup Kirke
Gudrunsvej 88
8220 Brabrand

Juleaften i fællesskab med andre i Gellerup Kirke begynder med gudstjeneste i kirken kl. 15.30, hvorefter der er kaffe og juleknas i kirkens underetage. Kl. 17.30 er der middag med klassisk julemad.

Der bliver også tid til julehygge med kaffe og konfekt. Vi forventer, at aftenen afsluttes kl. 21.00.

Tilmeldingsfrist 17. december. Prisen er 150 kr. for voksne og 45 kr. for børn.

Læs mere


Hinnerup Kirke
Ådalsvej 10
8382 Hinnerup

Der bliver afholdt juleaften i Hinnerup Sognegård.

Mere information kommer snarest!

 

Kristrup Sognegård
Ørneborgvej 5
8960 Randers

Kristrup Kirke inviterer til en hjertevarm og hyggelig juleaften med traditionel julemad, julehygge, dans om juletræet – og selvfølgelig også lidt julebanko

Alle er velkomne.

Tilmeldingsfrist 12. december. Pris: 100 kr. pr. voksen, 50 kr. pr. barn 13-17 år, børn under 12 år er gratis.

Læs mere


 

Alderslyst Kirke
Tulipanvej 13
8600 Silkeborg

Alderslyst Kirke inviterer til juleaften i sognehuset kl. 12.00.

Der bydes på julemad fra Hotel Scandic, gudstjeneste kl. 14.30, kaffe, dans om juletræet og en lille gave – for alle, der ønsker fællesskab juleaften.

Billetter á 150 kr. sælges fra 16. november kl. 9.00 på kirkekontoret – personligt eller telefonisk, kontant eller via MobilePay. Der er et begrænset antal pladser.

Læs mere


Holstebro Sognehus 
Kirkestræde 9A
7500 Holstebro

Hvert år fejres Juleaften i Sognehuset, hvor alle, uanset alder, er velkomne.

En flok frivillige sørger for julemad, julesange, juletræ, julegodter og masser af julehygge.

Tilmeldingsfrist 16. december. Pris: 175 kr. + medbring en gave til en værdi af 25 kr.

Læs mere
 

Aulum Kirke 
Kirkegade 20
7490 Aulum

Aulum Kirke og Kirkernes Sociale Arbejde i Herning Kommune inviterer til Juleaften for voksne i Aulum Kirkehus.

Kom mellem kl. 17.00 og 17.30. Det er også muligt at følges til julegudstjeneste i Aulum Kirke kl. 16.00. Fælles afgang fra Kirkehuset kl. 15.45. Aftenen rundes af kl. 21.45.

Der er lagt op til en traditionel dansk juleaften med and og risalamande, sang omkring juletræet og juleevangeliet.

Tilmeldingsfrist 15. december. Pris: 100 kr.

Læs mere
 

Sct. Johannes Kirke
Fredhøj Alle 2
7400 Herning

Kom og vær med til Juleaften i Fællesskab i Sct. Johannes kirke i Herning.

Information kommer snarest! 
 

Præstegården i Snejbjerg
Hovedgaden 2, 
7400 Herning

Bor du i Snejbjerg, Haunstrup eller Studsgård-området, og skal du sidde alene juleaften, så kom og vær med til en dejlig juleaften i præstegården lige ved siden af kirken.

Information kommer snarest!

 

Houlkær Kirke
Odshøjvej 7A
8800 Viborg

Kirkene i Viborg holder fælles juleaften for alle voksne, som har lyst til at samles om den festlige højtid. I Houlkær Kirke er det kl. 18-22.

Der serveres traditionel julemad, og efterfølgende synes der julesalmer, danses om juletræ, uddeles julegaver og nydes kaffe og julegodter.

Det er muligt at deltage julegudstjeneste kl. 15.30 inden juleaftensfejringen.

Tilmeldingsfrist 15. december. Pris: 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn.

Læs mere


Vestervang Kirke
Rughavevej 6
8800 Viborg

Kirkene i Viborg holder fælles juleaften for alle voksne, som har lyst til at samles om den festlige højtid. I Vestervang Kirke er det kl. 17-21.

Der serveres traditionel julemad, og efterfølgende synes der julesalmer, danses om juletræ, uddeles julegaver og nydes kaffe og julegodter.

Det er muligt at deltage julegudstjeneste kl. 15.30 inden juleaftensfejringen.

Tilmeldingsfrist 15. december. Pris: 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn.

Læs mere

 

Struer Menighedshus
Kirkegade 42
7600 Struer

Kirkernes Sociale Arbejde i Struer Kommune afholder juleaften i Struer Menighedshus fra Kl. 15.30-21.00

Der vil være mulighed for at deltage i julegudstjenesten i Struer Kirke kl. 15.00. Aftenen byder på traditionel julemiddag, juletræ, julesang, julehygge og pakkeleg.

Aftenen er alkoholfri.

Tilmeldingsfrist 20. december. Pris: 100 kr. pr. person.

Læs mere
 

Lemvig Kirkehus
Torvet 10
7620 Lemvig

Kom og vær med til en hyggelig julefejring i Lemvig Kirkehus kl. 14.30–21.00.

Alle er velkomne: unge og gamle, familier og enlige

Tilmeldingsfrist 15. december.

Læs mere


Region Syddanmark

Hannerup Kirke
Prangervej 114
Fredericia

Der holdes juleaften i fællesskab med andre i Hannerup Kirkes sognegård kl. 17- 22.

Menuen er andesteg, flæskesteg og risalamande, og senere på aftenen er der dans om juletræet, kaffe og konfekt.

Alle er velkomne; enlige, par og familier. Kom gerne til Julegudstjeneste i kirken kl. 16.

Pris: 50 kr. for voksne, 25 kr. for børn under 15 år.

Læs mere
 

Brændkjærkirken
Agtrupvej 114
6000 Kolding

Der inviteres til juleaften i Brændkjærkirken kl. 17.30-21.30. Aftenen er arrangeret af KFUM og KFUK i Kolding og Brændkjærkirken.

Det bliver en traditionel juleaften, hvor der serveres julemiddag, synges kendte julesalmer, læses juleevangeliet og lyttes til en julefortælling. Der vil også være dans om juletræ.

Tilmeldingsfrist er 11. december. Pris: 260 kr.

Læs mere

 

Haderslev Domsogn
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev

Domsognet inviterer til juleaften for alle, der gerne vil fejre jul sammen med andre.

Det bliver en hyggelig og traditionel aften i Den Gamle Latinskole, hvor der plejer at være 60-80 mennesker. Der vil være julesange, julemad, julehistorier og fællesskabet med hinanden denne helt specielle aften.

Læs mere

 

Kvaglund kirke
Kvaglundparken 18
6705 Esbjerg Ø

Alle er velkomne til fælles juleaften i Kvaglund Kirke kl. 17.30.

Arrangementet begynder kl. 17.30 og slutter kl. 22. Der er julegudstjeneste kl. 16.00 og der er mulighed for at gå direkte til fælles juleaften efter gudstjenesten.

Det vil være en festlig og hyggelig aften med julemad og lækkerier, gaver, dans om juletræet, juleevangelium, julesalmer osv. 

Tilmeldingsfrist 11. december. Pris: 100 kr.

Læs mere

 

Give Kirke
Bøgetorvet 1
7323 Give

Give Y's Men's Club og Give-Vorslunde Menighedsråd inviterer til "Jul i fællesskab" juleaften i sognehuset.

Kl. 16.30 - ca. 21.30 (efter sidste gudstjeneste i Give Kirke) holdes juleaften med julehygge, samvær, sang og julemad.

Tilbuddet er målrettet ældre og enlige, som er selvhjulpne.

Tilmeldingsfrist 10. december. Pris: 125 kr.

 

Vor Frelsers Kirke
Kirkegade 24
6700 Esbjerg

Vor Frelsers Kirke slår dørene op til en hyggelig, traditionsrig og hjertevarm juleaften kl. 16. Alle er velkomne til at fejre højtiden i fællesskab.

Det begynder med fælles kaffe og hygge efter julegudstjenesten, og kl. 17.30 begynder julemiddagen.

Tilmeldingsfrist 1. december. Pris: 150 kr. pr. person (Børn under 12 år gratis)

Læs mere
 

Sankt Nicolai Kirke
Kirketorvet 1
7100 Vejle

I Sankt Nicolai Sogn kan man komme til Jul i Fællesskab i Vejle Missionshus, hvor alle er velkomne til at fejre julen i et hyggeligt fællesskab.

Der er mulighed for at deltage: 

Juleaften den 24. december kl. 15.30 - 21.00 og/eller
Juledag den 25. december kl. 12.00 - 16.00.

Der bydes på julemad, hygge, andagt, fællessang og julebanko og ikke mindst nærvær og fællesskab i julens ånd.

Tilmeldingsfrist 16. december. Pris 50 kr. Børn er gratis.

 

Tornbjerg Kirke
Skærmhatten 1 , 
5220 Odense SØ

 Enlige og familier på to personer inviteres til fælles juleaften i Tornbjerg Kirke kl. 16-21.00.

Kl. 15.30 er der julegudstjeneste efterfulgt af traditionel julemenu, pakkeleg, julesange og dans om juletræet.

Tilmeldingsfrist 1. december. Pris: 50 kr.

Læs mere

Region Sjælland

Roskilde Domsogn
Konventhuset
Domkirkestræde 10
4000 Roskilde

Roskilde Domsogn inviterer til Juleaften i Konventhuset kl. 17-21.30.

Aftenen begynder med læsning af juleevangeliet og fortsætter med en traditionsrig julemiddag, mandelgaver, småkager, dans om juletræet og alt det, der hører juleaften til.

Tilmeldingsfrist 5. december. Pris: 100 kr.

Læs mere