Herrens Veje
Fem facts om femtende afsnit af 'Herrens Veje'
Herrens Veje

Fem facts om 'Herrens Veje'

Hvad symboliserer slangen? Hvorfor må kristne spise svinekød? Og hvad er det med den grusgrav? Her får du fem facts om 15. afsnit af 'Herrens Veje'.

Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle fem facts.

1. Hvad er det med den grusgrav, som Christian tager ud til?

Her i anden sæson af 'Herrens Veje' har vi set, at Christian tager ud til en grusgrav, og flere gange mødes han med en mystisk direktør. I 15. afsnit bestiger Christian toppen af grusgraven, og vi ser til sidst, at han lader sig falde ned derfra. Grusgraven er noget af det tætteste, man i dansk natur kommer på en ørken. Og det er nok ikke tilfældigt. Ørkenen spiller en rolle i kristendom, jødedom og islam som et goldt og øde sted, hvor intet kan leve og mennesket er udsat. Samtidig er ørkenen i de tre religioner ofte et sted, hvor Gud møde mennesket, og hvor opgøret mellem det gode og det onde finder sted.
Scenerne med Christian i grusgraven har visse ligheder med fortællingen fra Ny Testamente, hvor Jesus efter sin dåb lever 40 dagen i ørkenen og bliver fristet af Djævelen til at (mis)bruge sin magt og for eksempel skabe sten om til brød. Det er her Jesus siger de kendte ord: 'Mennesket lever ikke af brød alene'. Djævelen viser Jesus alle verdens lande og riger fra et højt bjerg og siger, at han vil give Jesus det hele, hvis han vil tilbede ham, altså djævelen. Til det siger Jesus: 'Vig bort Satan. For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' Og han frister Jesus til at styrte sig ned for at teste, om englene vil komme og redde ham. Hvad Christian ender med at gøre, skal tiden og de næste afsnit vise. Men der er vist ikke tvivl om, at der foregår en kamp i ham, og han bliver ved at vende tilbage til den grusgrav.

Foto: Tine Harden, DR. 

2. Hvad symboliserer slangen?

I 15. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Svend hallucinerer og ser en slange krybe rundt på sin krop. Slangen optræder i Bibelen i syndefaldsmyten (1.Mos.,kap. 3), hvor den er en listig frister, der får Adam og Eva til at gøre oprør mod Gud og bryde det eneste forbud, de havde fået, nemlig at spise frugten af livets træ. Slangen er et farligt dyr, som mennesket frygter og forsøger at bekæmpe. I Bibelen opholder slangen sig typisk i ørkenen, hvilket understreger, at den golde ørken symboliserer et truende og kaotisk sted på kanten mellem liv og død. Hvis man ser på, hvordan ordet slange bruges i sproget, er den ofte forbundet med negative træk. For eksempel når man siger 'en slange i paradis'. Slangen er - udover fristelse - et tegn på utroværdighed og modarbejdelse.

Foto: Tine Harden, DR.

3. Hvorfor må kristne spise svinekød?

I 15. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Emilie laver svinemørbrad til Daniel, der er jøde. Den jødiske psykiater fortæller hende, at han ikke spiser svinekød. Det gør muslimer heller ikke, så hvordan kan det være, at kristne godt må spise svin? 

Ifølge Det Gamle Testamente må jøder ikke spise svinekød, fordi svin symboliserer usselhed og betragtes som urene. Det gælder også kød fra kameler, harer og grævlinger. At spise svinekød bliver betegnet som et frafald fra Gud (Es 65,4). Jødedommen sondrer altså mellem rene og urene madvarer.
I Det Ny Testamente er der en beretning om apostlen Peter, som går op på taget af et hus for at bede. Her får han et syn fra Gud, hvor han ser en dug blive sænket ned. Dugen er fyldt med alle mulige firbenede dyr, som Gud befaler ham at slagte og spise. Og i Markusevangeliet kap 7. siger Jesus: 'Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent.' 

Denne fortælling markerer overgangen fra jødedommen til kristendommen, fordi der i kristendom ikke er regler for, hvad man må og ikke må spise. De regler i jødedom og islam, som gælder konkrete og ydre forhold, er i kristendommen forskudt til indre og etiske forhold.
 

4. Er kirker åbne døgnet rundt?

I 15. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Johannes vækker en hjemløs ung mand, som sover foran indgangen til kirken. Herefter siger han til den hjemløse, at kirken er åben, og at han kan gå derind for at hvile sig og få varmen.
Tidligere stod kirker altid lukkede, når der ikke foregår kirkelige handlinger. Men de seneste årtier har man mange steder åbne kirker, så man også kan bruge kirken individuelt. Flere kirker har desværre oplevet tyverier, og er igen begyndt at låse kirken, når der ikke er personale til stede. 

Især i sommerhalvåret er der stor interesse for at besøge landets mange ’vejkirker’. Betegnelsen ’vejkirke’ stammer oprindeligt fra Sverige og Norge, hvor mange kirker i nærheden af større veje inviterer turister og andre interesserede til at komme forbi og besøge deres kirke. For cirka 20 år siden besluttede nogle menighedsråd på Sjælland derfor at udarbejde en fælles folder, hvor de fortalte, hvornår deres kirke var åben og hvilke seværdigheder den bød på. Det blev en stor succes, og siden 2001 har Kirkefondet udgivet to brochurer – én for Jylland og én for øerne. I 2018 indeholder folderne beskrivelser af ikke færre end 431 danske vejkirker. I dag er det blevet særdeles populært for cyklister og vandrere at planlægge deres rejser efter vejkirkernes placering.

LÆS mere om vejkirker her
 

5. Hvorfor er mennesket syndigt?

I 15. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Svend beder Johannes om at bruge et særligt syndforladelsesritual til at få tilgivelse. I det hele taget er synd og tilgivelse et overordnet tema i dette afsnit. 
Menneskesynet i kristendommen siger, at mennesket er skabt af Gud, men at mennesket hverken er perfekt eller fejlfrit. Mennesket har sin egen vilje, som man kan bruge til at gøre både gode og dårlige ting, og ingen kan leve et liv uden at fejle. Som Johannes siger til Svend: 'Intet menneske er uden synd'. Det skal ikke ses som en nedvurdering af mennesket. Fordi mennesker ikke er perfekte, hænger næstekærligheden sammen med tilgivelse. At tilgive et andet menneske er en kærlighedserklæring, og alle oplever på i et tidspunkt i livet at få brug for tilgivelse. Det ritual, Svend beder Johannes om, kaldes Skriftemålet. Det er et gammelt ritual, som ikke bruges så ofte, for i evangelisk - lutherske kirker som folkekirken, kan alle og enhver selv bede Gud tilgivelse og behøver ikke gå gennem en præst. Men af hensyn til mennesker som Svend, der har brug for at høre det blive sagt til ham, findes skriftemålsritualet, hvor den enkelte kan bekende sine synder og få tilsagt syndernes forladelse og blive bedt for.

Foto: Tine Harden, DR.

Herrens Veje

  • Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
  • TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
  • Sæson 2 består af 10 afsnit og havde premiere på DR1 søndag den 14. oktober 2018.

LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.


 

LÆS OGSÅ:

Adam Price: 'Jeg ved, at vi får nogen på snotten'

Lars Mikkelsen: Mere legalt at tale om sex end om tro