Herrens Veje
Fem facts om tolvte afsnit af 'Herrens Veje'
Herrens Veje

Fem facts om 'Herrens Veje'

Hvad er forskellen på allehelgen og halloween? Hvordan foregår en afindvielse af en kirke? Og hvorfor er der babysalmesang i kirken? Her får du fem facts om 12. afsnit af 'Herrens Veje'.

Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle fem facts.

1. Hvad er forskellen på allehelgen og halloween?

I 12. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Amiras datter Safiyah er klædt ud til halloween. Vi ser også, at Johannes beder præsten Lotte om at huske også at fortælle om allehelgen til hendes halloweenfest i kirken.
Allehelgen og halloween har flere fællestræk, men de udspringer af forskellige traditioner. Allehelgen har en lang historie i Danmark.
I middelalderen i katolsk tid mindedes vi især helgener og martyrer, som døde for deres tros skyld. I folkekirken fejrer vi i dag allehelgen til minde om alle døde. Allehelgen er derfor en god anledning til at besøge gravsteder og tænde lys for at mindes de døde. I mange kirker læser man navnene op på dem, der er gået bort i årets løb, hvilket vi også ser i afsnittet af ’Herrens Veje’. 
Allehelgensaften falder den 31. oktober, som også er reformationsdag. Det var på denne dato i 1517, at Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.
I folkekirken bliver allehelgen altid markeret den første søndag i november, som i 2018 er den fjerde november. Alligevel knytter der sig fortsat mange traditioner til dagene omkring allehelgen, og halloween er en af dem. Hallowe’en er oprindeligt en skotsk betegnelse for allehelgensaften, altså den 31. oktober. Halloween handler om uhygge og død, fordi den bygger på en gammel folketro om, at de døde vender tilbage på denne aften for at hjemsøge de levende. Derfor er der tradition for at klæde sig ud i frygtindgydende kostumer samt at tænde lys i uhyggelige græskarhoveder for at skræmme de dødes ånder væk.
Traditionen er især i USA blevet stor og er derfra kommet til Danmark, hvor mange har taget den til sig. I nogle kirker inddrager man også elementer fra halloween, når man for eksempel fejrer allehelgen for børn. Her bliver det brugt for at fortælle børnene, at de ikke skal være bange for de døde, for de er hos Gud.

Her kan du se video, hvor en præst fortæller om, hvordan man kan markere allehelgen.

2. Hvorfor tænder man lys for de døde?

I 12. afsnit af Herrens Veje får vi at vide, at Elisabeth tænder et lys for August hver morgen.
I kristendommen kan et brændende lys symbolisere det evige liv. Der er for eksempel altid tændt levende lys på alteret ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Men at tænde lys i kirken i andre sammenhænge blev længe opfattet som en katolsk skik, som man i folkekirken lagde afstand til. Det ændrede sig i sidste halvdel af det 20. århundrede, og man kan i dag tænde lys i mange kirker som udtryk for personlig bøn eller til minde om en, man har mistet. Siden 1990'erne har man i danske supermarkeder kunnet købe de gravstedstearinlys, som danskerne tidligere kun kendte fra rejser til central- og sydeuropa. Især til allehelgen er det blevet en tradition at tænde lys på sine kæres gravsted.

3. Hvorfor bruger Johannes Luthers berømte ord 'Her står jeg. Jeg kan ikke andet, så hjælp mig Gud'?

I 12. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Johannes citerer Luther i sin prædiken til afindvielsen af Brovang Kirke. Luthers berømte sætning lyder: ’Her står jeg. Jeg kan ikke andet, så hjælp mig Gud.’
Ordene stammer fra foråret 1521, hvor Luther blev afhørt i rigsdagen i den tyske by Worms. Her fremsatte Tysklands mest magtfulde mænd - med kejseren i spidsen - krav om, at Luther skulle tage afstand fra sine egne skrifter. På allehelgensaften den 31. oktober i 1517 havde Luther banket sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og han udgjorde derfor en trussel mod den katolske kirke, som kejseren var allieret med. Derfor var han indkaldt til det særlige møde i rigsdagen, hvor samfundets spidser dengang mødtes for at diskutere datidens problemstillinger. Til mødet i Worms holdt Luther en tale foran en stor forsamling i kirken. Her forsvarede han sine synspunkter, for han kunne ikke med god samvittighed lægge afstand til dem, og det var altså i den sammenhæng, at den berømte sætning blev sagt.

4. Hvad er babysalmesang?

I 12. afsnit af 'Herrens Veje' er vi med Johannes og Anton til babysalmesang hos præstekollegaen Lotte.
Johannes har tidligere kritiseret Lotte for at arbejde med nye tiltag i kirken som babysalmesang og man har fået indtryk af, at han ser det som poppet og pjattet. Men med Anton på armen giver det tilsyneladende god mening for Johannes at være med. Det illustrerer en velkendt udvikling i folkekirken.
I dag er der ikke langt til nærmeste kirke med babysalmesang for forældre og deres babyer noget sted i landet. Babysalmesang er typisk for babyer i alderen 3-10 måneder. Før børn begynder for alvor at kravle og gå har de nemlig sanserne særligt åbne og stort udbytte af sang og musik. Og forældrenes (sang)stemmer er det bedste, de kan lytte til. Babysalmesangshold mødes som regel en gang om ugen for at synge salmer og sange, lege sanglege, blæse sæbebobler og spille instrumenter for de små børn. På den måde oplever de kirkerummet og salmerne med alle sanser. 
Babysalmesang i folkekirken er netop opstået ud fra en viden om, at sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling. Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har vist, at babysalmesang er meget populært. Næsten en fjerdedel af en årgang går til babysalmesang, viser studiet. Den første skepsis - også internt i kirken - er derfor vendt og de fleste betragter i dag babysalmesang som en god måde at være kirke på sammen med småbørnsfamilier.
Babysalmesang kræver ikke kendskab til kirken, og man behøver ikke at være et musikalsk geni for at deltage. Alle kan være med!

Hvis man er interesseret i at gå til babysalmesang med sin baby, kan man her søge i kirkekalenderen for at finde et babysalmesanghold i sit lokalområde.


5. Hvordan foregår en afindvielse af en kirke?

I 12. afsnit af Herrens Veje ser vi, at Johannes står for afindvielsen af Brovang Kirke. Afindvielsen er den sidste gudstjeneste, før kirken formelt lukker.
I de fem facts om 11. afsnit af Herrens Veje skrev vi om, hvordan man sælger en kirke. En af de solgte kirker i København var Samuels Kirke, som i 2013 blev taget ud af brug. Det foregik ved en særlig afindvielse af kirken, hvor der både blev holdt andagt og sunget salmer. Den daværende provst for Nørrebro Provsti, Gert Blak Mogensen, stod dengang for afindvielsen.
Efter en prædiken hvor provsten bad til Gud om at give menigheden styrke i den svære tid efter kirkelukningen, blev døbefonden båret ud og alteret tømt for altersølv. Det vil sige alterkalk, lysestager og dåbsfad.
Ved en kirkeindvielse er det netop disse hellige genstande, der indvier bygningen til kirke. Indvielsesritualet er nøje beskrevet i præsternes ritualhåndbog og giver instrukser til, hvordan man indvier en kirke. I samme bog finder man ikke et ritual for en afindvielse af et kirkerum, og derfor måtte præsterne i Samuels Kirke selv skabe et ritual til lejligheden. Det krævede dog først en tilladelse fra biskoppen i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen. 

Herrens Veje

  • Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
  • TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
  • Sæson 2 består af 10 afsnit og har premiere på DR1 søndag den 14. oktober 2018.
  • Sæson 1 blev sendt på DR i efteråret 2017 og bestod også af 10 afsnit.

LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.


LÆS OGSÅ:

Adam Price: 'Jeg ved, at vi får nogen på snotten'

Lars Mikkelsen: Mere legalt at tale om sex end om tro