Herrens Veje
Fem facts om trettende afsnit af 'Herrens Veje'
Herrens Veje

Fem facts om 'Herrens Veje'

Hvem er 'Abrahams børn'? Hvorfor lyser Jesus på malerier? Kan man være tvunget til at holde juleaften alene? Her får du fem facts om 13. afsnit af 'Herrens Veje'.

Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle fem facts.

1. Hvem er 'Abrahams børn'?

I 13. afsnit af Herrens Veje ser vi, at Johannes mødes med imamen, der leder den moske, som har overtaget Brovang Kirke. I folkekirken bruger man religionsmøder for at finde ud, hvad det vil sige at være kristen i et multikulturelt og flerreligiøst land som Danmark. Det sker ofte ved at skabe samtaler på tværs af religiøse forskelligheder. Til fredagsbønnen hvor Johannes deltager, siger imamen, at muslimer og kristne har ’en fælles far i Abraham’, som fik to sønner. Isak, som blev stamfader til jøder og kristne, og Ismael, som blev stamfader til muslimerne. Imamen siger også, at både kristne og jøder tilhører ’bogens folk’. Muslimer bruger denne betegnelse, fordi de både ser jødernes Torah og den kristne Bibel som guddommelige åbenbaringer fra den samme Gud. 
Abraham er også en fællesfigur i islam, jødedom og kristendom. Abraham bliver beskrevet som udvalgt af Gud som sit folks stamfader i både jødedom, kristendom og islam. Derfor kalder man dem også for ’abrahamitiske religioner’. Selvom Abraham indgår i de tre religioners skrifter, så har han forskellig betydning. Jøderne ser Abraham som et religiøst forbillede, fordi han adlød Gud, da han blev beordret til at ofre sin søn. I islam er Abraham kendt som Ibrahim. Her har han også stor betydning, fordi han er far til Ismael, som er arabernes stamfader, ifølge Koranen. I kristendommen bliver Abraham også set som et religiøst forbillede. I apostlen Paulus’ brev til romerne i Det Nye Testamente fremhæver han Abraham som troens fader, fordi han var villig til at ofre sin egen søn for sin tro.

Foto: Tine Harden, DR.

 2. Hvad betyder det, at ordet helliger huset?

Til fredagsbønnen siger imamen, at rummet kun er helligt, fordi ordet helliger rummet. Johannes roser imamen for denne pointe, selvom det er en velkendt tanke i kristendommen. 
Luther understregede, at ordet er det helligste og vigtigste. Han brugte det latinske begreb ’sola scriptura’, som betyder ’skriften alene’ for at understrege, at det kirkelige hierarki med paven i spidsen aldrig ville kunne opnå samme autoritet som skriften i Bibelen. 
Grundtvig skrev i 1836 salmen ’Give da Gud, at hvor vi bor’, hvor den sidste linje lyder ”Ordet kun helliger huset’. Grundtvigs forståelse var dermed også, at det er Guds ord, som gør en kirke hellig. Salmen var en del af Grundtvigs første salmehæfte, der udkom i oktober 1836. Salmerne var inspireret af det danske reformationsjubilæum og handlede om kirken og gudstjenesten.


Foto: Tine Harden, DR.
 

3. Hvor stammer afsnittets titel fra?

Titlen på 13. afsnit af ’Herrens Veje’ er ’Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer’. Det er et citat fra Matthæusevangeliet i Det Ny Testamente, hvor Jesus taler om 'Fjendekærlighed'. Fortsættelsen på citatet lyder: 

'for han (jeres himmelske fader) lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!' 
Læs hele teksten i dens sammenhæng i Matthæusevangeliet kap. 5 på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/5

 4. Hvilke malerier taler Johannes om med lys, der udgår fra Jesus?

I sin juleprædiken fremhæver Johannes de malere, som lader lyset skinne fra Jesus ud i mørket i stedet for at falde på ham. Den berømte hollandske maler Rembrandt (1606-1669) var en af de malere, som brugte Jesusbarnet i krybben som motiv. Kunstmaleren er især kendt for sit arbejde med lys og skygger. På sit maleri ’Hyrdernes tilbedelse’ fra 1646 ser man et svagt lys fra en lyslanterne, mens det stærkeste lys på billedet udgår fra Jesusbarnet i Jomfru Marias favn. Rembrandt har brugt denne lyssætning for at understrege, at Jesus er ’Verdens lys’. Den hollandske kunstner malede mange motiver fra Bibelen igennem sin karriere. ’Hyrdernes tilbedelse’ kan man se på Nationalmuseet i London, hvor maleriet i dag er udstillet.
 
 Foto: 'Hyrdernes tilbedelse' fra 1646 af Rembrandt. 

5. Kan man være tvunget til at holde juleaften alene?

I 13. afsnit ser vi, at kirketjeneren Svend desværre må holde sin juleaften alene, fordi hans datter siger nej til at være sammen med ham. Julen er hjerternes fest, så det kan være trist at fejre aftenen alene. Der er dog altid mulighed for at gå til åbne juleaftener i kirken, så man kan holde jul sammen med andre. Mange kirker og væresteder holder åbent juleaften, og her kan man finde et fællesskab og fejre julen sammen. 
Du kan læse mere om åbne juleaftener her:

https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/advent-og-jul/aabne-juleaftener 

Foto: Tine Harden, DR.

Herrens Veje

  • Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
  • TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
  • Sæson 2 består af 10 afsnit og havde premiere på DR1 søndag den 14. oktober 2018.
  • Sæson 1 blev sendt på DR i efteråret 2017.
LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.
 
LÆS OGSÅ:Adam Price: 'Jeg ved, at vi får nogen på snotten'Lars Mikkelsen: Mere legalt at tale om sex end om tro