Herrens Veje
Ti facts om andet afsnit af 'Herrens Veje'
Herrens Veje

Ti facts om 'Herrens Veje'

Hvad laver en feltpræst? Hvad er historien om ulven i fåreklæder? Hvad er overtro? Her får du ti facts om andet afsnit af 'Herrens Veje'.

Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle ti facts.

1. Hvad laver en feltpræst?

Når en militærenhed bliver udsendt, rejser der altid en feltpræst med. Det gælder både i hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Der er i alt 95 præster tilknyttet hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Feltpræster arbejder ikke altid med kugler flyvende om ørene i verdens brændpunkter. De fungerer også som vigtige samtalepartnere for soldater og deres pårørende både før og efter udsendelse.

Når feltpræsten er udsendt, afholder han eller hun blandt andet gudstjeneste, tilbyder samtaler og sjælesorg, arrangerer foredrag og festligholder højtider, der er med til at styrke det sociale liv i lejren.

Derudover støtter feltpræsten hærens myndigheder ved overbringelse af dødsbudskab, kistemodtagelse samt militær begravelse.

Foto: Arkivfoto.

2. Hvad er Teodicé-problemet?

Feltpræsten August Krogh stiller et centralt spørgsmål i både afsnit et og to af ’Herrens Veje’:
'Hvordan kan der være ondskab i verden, hvis Gud er almægtig og god?'

Kristne tænkere og filosoffer har i næsten 2000 år beskæftiget sig med dette spørgsmål, som også kendes som Teodicé-problemet.

Teodicé beskriver det dilemma, at en god og almægtig Gud samtidigt kan tillade, at der eksisterer ondskab i verden.

Teodicé kommer fra græsk. Det er en sammenfatning af ordene theós, som betyder Gud, samt díké, der betyder retfærdighed. Altså betyder ordet Teodicé ’Guds retfærdighed’.

Der er flere forskellige forklaringer på Teodicé-problemet, og ingen af dem er fuldstændigt udtømmende.

Foto: Arkivfoto.

3. Hvad er historien om ulven i fåreklæder?

I andet afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, hvordan Johannes Krogh omtaler den nye biskop Monica Ravn, som en ulv i fåreklæder, ved at sige:

”Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve”.

Citatet er hentet fra Matthæusevangeliets kapitel 7, vers 15 og handler om falske profeter.

Udtrykket ’en ulv i fåreklæder’ betegner altså en person, som er langt mere modbydelig end vedkommende giver sig ud for at være.

Ulven er traditionelt et billede på frygt og symboliserer ofte grådighed, fejhed og lumske hensigter. Ulve fremtræder flere forskellige steder i Bibelen.

Foto: Shutterstock.

4. Hvad er en bispevielse?

I andet afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, hvordan Monica Ravn bliver viet til biskop i Vor Frue Kirke i København, som er Københavns domkirke.

En bispevielse er en kirkelig indsættelse af en nyvalgt biskop. Bispevielsen foregår ved, at den udnævnte kandidat vies til biskop i stiftets domkirke.

I starten af september så vi eksempelvis, hvordan den nyvalgte biskop, Marianne Gaarden, blev bispeviet i Maribo Kirke, som er domkirken i Lolland-Falsters Stift.

Ved en bispevielse medvirker stiftets menighedsrådsmedlemmer og præster, folkekirkens øvrige biskopper samt biskopper fra de evangelisk-lutherske kirker i Norden.

Foto: Arkivfoto fra bispevielsen af Henrik Wigh-Poulsen, der er biskop i Aarhus Stift.

5. Hvad er et religionsmøde?

I andet afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at August har samtaler med en tolk, der er muslim. Der er derfor tale om et religionsmøde i lejren mellem islam og kristendom.

Religionsmøder er også noget, som folkekirken arbejder med. Det kan være spørgsmål om, hvad det vil sige at være kristen og kirke i et samfund, hvor mange religioner lever side om side.

Folkekirke og Religionsmøde inviterer ofte til arrangementer, hvor religionsmødet er i fokus. Her diskuterer kristne, muslimer og andre trosretninger i fællesskab.

LÆS MERE om Folkekirke og Religionsmøde her


Foto: Folkekirke og Religionsmøde.

6. Hvorfor beder vi en fast bøn som 'Fadervor'?

I andet afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at familien Krogh beder bønnen 'Fadervor' for August, som er kommet i vanskeligheder i Irak.

I Det Nye Testamente kan vi læse, at disciplene spørger Jesus, om han vil lære dem at bede. Jesus lærer dem så Fadervor.

Bønnen går altså tilbage til de allerførste kristne. Fadervor udtrykker den tillid til Gud, vi kender fra den kristne grundtanke. Nemlig at mennesket kan komme til Gud, som et barn kommer til sine forældre.

LÆS MERE om 'Fadervor' her

Foto: Arkivfoto.

7. Hvordan er det nu lige med overtro?

I lejren i Irak, fortæller sergenten til August Krogh, at soldaterne er meget overtroiske.  

Begrebet overtro har eksisteret siden antikken, og der findes mange definitioner og udlægninger af, hvad overtro egentligt er.

Det er ofte blevet en afstandstagen fra en religion til en anden. Eksempelvis har det i forbindelse med den tidlige kristendom været en form for propagandaord i kampen mod før-kristen religion.
 
I en dansk folkekirkehistorisk kontekst har det været brugt som et ord, der skiller læren i kirken fra det, man kalder folkereligion, der kan have taget skikkelse som tro på varulve, genfærd, eller at bestemte handlinger kunne give lykke og held.

Efter reformationen blev det centrale netop læren om, at kun troen og ikke handlinger, kan frelse.

I dag er begrebet overtro måske mest kendt for, hvad folkemindeforskeren Iørn Piø kalder ’Den lille overtro’. Den overtro, hvor man banker under bordet og siger ’7-9-13’, føler ubehag, hvis en sort kat passerer vejen, krydser sine fingre eller undgår at gå under en stige – for en sikkerheds skyld.

Foto: Arkivfoto.   

8. Hvad er den aronistiske velsignelse?  

Ordet velsignelse stammer fra latin og betyder et godt tegn: vel (godt), signum (tegn).  

I lejren velsigner August soldaterne inden de går i kamp med disse ord:   ’Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.’  

Ordene stammer fra 4. Mosebog, kapitel 6, vers 24 til 26 og er den mest brugte velsignelse inden for folkekirkens ritualer. Velsignelsen kendes også som den aronistiske velsignelse.  

Ifølge Det Gamle Testamente blev den givet til Moses af Gud. Moses skulle give ordene videre til broderen Aron. Aron blev den første ypperstepræst blandt jøderne og skulle dermed give folket velsignelse på vegne af Gud.

I velsignelsen siges det, at Gud ser mennesket ansigt til ansigt og giver det sin fred.

Foto: Arkivfoto.

9. Hvor foregår bispevielsen i 'Herrens Veje'?

Herrens Veje viser bispevielsen, der foregår i Vor Frue Kirke, som er domkirke i Københavns Stift.

Vor Frue Kirke er med sin historie og centrale beliggenhed i Indre By i København en travl kirke, der - udover kirkegængere - besøges af cirka 500.000 turister hvert år.

Kirken er tegnet af den danske arkitekt, C.F. Hansen. Kirken blev indviet i 1829. Mange af Guldalderens store skikkelser har haft tilknytning til Vor Frue Kirke, der er udsmykket af Bertel Thorvaldsen.

Foto: Ib Rasmussen, Wikimedia Commons.

10. Hvad er lignelsen om den fortabte søn?

I andet afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, hvordan Christian Krogh kommer til Lindegård Præstegård for at flytte hjem igen.

Scenen vækker associationer til lignelsen om 'Den fortabte søn', der findes i Lukasevangeliets kapitel 15, vers 11-32.

Jesus talte ofte i lignelser, når han ville fortælle mennesker om Gud.

Ved hjælp af denne fortællegenre forklarede Jesus om himlen, kærlighed og tilgivelse, så budskabet blev mere forståeligt for tilhørerne.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

Herrens Veje

  • Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
  • TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
  • Sæson 1 består af 10 afsnit og har premiere på DR1 søndag den 24. september 2017.
  • Der er også planlagt en sæson 2 til efteråret 2018.

LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.


LÆS OGSÅ:

Adam Price: 'Jeg ved, at vi får nogen på snotten'

Lars Mikkelsen: Mere legalt at tale om sex end om tro