Nyheder
Nyheder

Babysalmesang har knyttet småbørnsforældre til kirken

Babysalmesang har gennem 20 fået småbørnsforældre til at myldre til kirken. Og når de sidder med deres babyer på yogamåtter og synger salmer i kirken, skal det ses som en ’tidssvarende gudstjeneste’, slår ny rapport fast. Noget, som fremtidens kirke kan lære af, mener forfatteren bag.

- Babysalmesang er en succes både for brugerne og for kirken, siger Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab. Foto: Casper Janning

Line Sass, Charlotte Kongsgaard Nielsen

Siden de første toner blev slået an i en københavnsk kirke for 20 år siden, har babysalmesang bredt sig til i dag at findes over alt i landet. Nogle steder må forældre endda stå på venteliste for at komme på hold.

At komme og synge og bevæge sig med sit lille barn giver nemlig mening for forældrene, uanset om de er der for første eller tredje gang. Det siger Ph.D. og ekstern projektleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Rose Marie Tillisch. Hun har netop udgivet rapporten ’Babysalmesangens teologi – en gudstjeneste, en menighed’, og her konkluderer hun, at babysalmesang 

- Babysalmesang kan betragtes som en tidssvarende gudstjeneste. Og det skal vi tage dybt alvorligt. Det er vores kommende generationer, der sidder der på yogamåtter med deres børn på kirkegulvet. Det er fremtidens menighed, siger Rose Marie Tillisch, der har besøgt kirker i hele landet i sit feltarbejde.

- Det passer småbørnsforældrene godt, at det foregår på kirkerummets gulv og med rytmer, bevægelser og dans. Det er slående, hvor meget kirkerummet betyder. En forælder kalder babysalmesang et ’helligt timeout.’ En anden kalder det 'den betingelsesløse tid'. Salmernes indhold er gudstjenesten, og samtalen over kaffen fungerer som nadver. Kirken har brug for at turde lege med gudstjenestens elementer, sådan som babysalmesang gør det, for at være kirke på en måde, der giver mening for kommende generationer, siger hun.

LÆS MERE: Babysalmesang er blevet voksen - fylder 20 år

Folkekirkens største succes i nyere tid

At babysalmesang knytter småbørnsforældre til kirken, bakkes op af et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Danmarks Kirkelige Mediecenter.

- Før talte man om, at mødre var holdt op med at tage deres børn med i kirke. Nu tager forældre deres børn med i kirke som aldrig før. Og det er ikke lig med, at de så kommer til gudstjeneste om søndagen. For det er der intet, der tyder på. Babysalmesang har åbnet kirken op i lige præcis det rum, og det giver en meningsfuld oplevelse, som forstærker den kulturkristne tilgang, siger Marie Vejrup Nielsen, der er lektor og ph.d. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet. 

Hun står bag forskningsprojektet om babysalmesang fra 2014, der viser, at ”både mor og barn efterfølgende føler sig mere tilknyttet til kirken og specielt rummet, fordi de har fået nogle gode oplevelser til babysalmesang”.

Dengang konkluderede Marie Vejrup Nielsen, at babysalmesang er folkekirkens største succes i efterkrigstiden, og tilbuddet er åbenlyst kun blevet mere populært siden, siger hun i dag.

- Babysalmesang er en succes både for brugerne og for kirken. Først og fremmest har det øget kirkens tilknytning til børnefamilier. Derudover betyder det noget, at der er en lav magtstruktur i folkekirken, der gør, at babysalmesang nemt kunne tilpasses lokalt og udføres forskelligt fra sogn til sogn.

Ifølge lektoren var ni ud af ti deltagere til babysalmesang i forskningsprojektet ikke faste kirkegængere. Det viser, at tærsklen til kirken er lavere, end man skulle tro, siger hun, når blot tilbuddet er målrettet en målgruppe. 

"Vi må være her, danse, bevæge os frit"

Musikpædagog Susanne Wittrup Andersen har arbejdet med babysamlesang siden starten af 00’erne. Ifølge hende bliver man netop lettere dus med kirken, hvis man 'har rodet rundt på gulvet' derovre.

- Dét at mærke kirkerummet er en vigtig del af babysalmesang. Og at forældre bliver dus med kirken og føler, at det er deres rum. Det føler man nemmere, når man har rodet rundt på gulvet og på den måde indtaget rummet med alt det, man nu kommer med, siger Susanne Wittrup Andersen, der har 18 års erfaring med at stå for babysalmesang i flere kirker.

- Jeg er vokset op med lørdagsskole, hvor vi skulle bøje hovederne, når vi kom ind i kirken. Da jeg startede som underviser på babysalmesang, slog det mig: Det, der før var forbudt, har rystet sig løs. Vi må være her. Vi må danse. Vi må bevæge os frit. Derfor kan jeg ikke lade være med at fryde mig en lille smule, når jeg i dag står for babysalmesang i kirken. For mig gør det en kæmpe forskel, at det foregår i kirken. Det giver lyden og nærværet en anden kvalitet, og jeg elsker at se, hvordan forældrene indtager kirkerummet på deres egen måde.

LÆS MERE: Kirkerum giver forældre og babyer pause fra hverdagen

En øjenåbner for kirken

Tilslutningen kom også bag på en af ophavskvinderne til babysalmesang, Inge Marstal, der er professor emeritus i musikpædagogik. Hun mener, konceptet banede vejen for at tænke anderledes i kirken.

- Det var fra start en måde at præsentere kirken og kristendommen på og skabe kontakt mellem kirken og menigheden - særligt de unge. Babysalmesang har været en øjenåbner for kirken og har åbnet døren for folk, som måske ellers aldrig ville være kommet, siger hun.

LÆS MERE: Bag om babysalmesang

Det viser forskningen om babysalmesang

Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Danmarks Kirkelige Mediecenter viste i 2014, at ”både mor og barn føler sig efterfølgende mere tilknyttet til kirken og specielt rummet, fordi de har fået nogle gode oplevelser til babysalmesang”.

 

Der er altså, ifølge undersøgelsen, positive resultater ved at bruge kirkerummet til aktiviteter som babysalmesang.

 

61 procent af forældrene svarede, at de havde forventet, at babysalmesang ville have været mere religiøst, end det faktisk var. 

 

21 procent mente, at babysalmesang godt kunne indeholde flere religiøse elementer. 

 

Samtidig svarede næsten 2 ud af 3, at de gik til babysalmesang, fordi de ønskede, at kirken skulle være en del af barnets og deres eget liv.