Nyheder
Nyheder

Domprovst: Fasten er ikke en OL-disciplin

Fastetiden, som lige er startet, handler ikke om regler, men om at flytte fokus. Det skriver domprovst i Maribo Anne Birgitte Reiter.

Askeonsdag

På fastetidens første dag, askeonsdag, er der en gammel tradition for, at menigheden får tegnet korsets tegn på panden med aske. Det er som symbol på menneskets forgængelighed - det at vi kommer af støvet og efter vores død igen skal blive til støv. Modelfoto.

Anne Birgitte Reiter, domprovst i Maribo Domprovsti

Så er det tid til den årlige faste, de 40 dage, som i den kristne kirke ligger op til påske. I gamle dage skulle man give afkald på mad i 40 dage, ligesom Jesus, der fastede 40 dage i ørkenen. I dag er der mange forskellige måder at faste på, og for nogen bliver disse dage en øvelse i at flytte fokus - eksempelvis væk fra skærme og hen til det levede liv. 

Fasten starter med askeonsdag. I nogle kirker, herunder også i Maribo Domkirke, kan man efter oldkirkelig skik blive tegnet i panden med et askekors, ledsaget af ordene:

”Menneske, husk på, at du er støv, og til støvet skal du vende tilbage.”

Det lyder måske umiddelbart uhyggeligt at blive mindet så konkret om, at vi skal dø. Men kristendommen har tradition for ikke at være bange for at nævne de store eksistentielle livstemaer ved navn. Det er nemlig den eneste måde, vi lidt efter lidt kan begynde at forlige os med det uundgåelige. 

Det gør vi i kirken ved at italesætte døden, reflektere over sin angst og sin modstand og ved at forkynde det kristne håb, som er Kristi opstandelse, Guds kærligheds overvindelse af døden. Døden er blevet overvundet én gang med Jesus Kristus, og det kan derfor ske igen. Og netop dét håb er med igennem hele fastetiden som det mål, vi vandrer hen imod.

Se video: Hvad er faste?

Fastetiden har mange aspekter. Et andet er at opfordre til gavmildhed mod dem, der trænger til hjælp. Ved at leve mere enkelt og nøjsomt får man mulighed for at give til andre.

Fasten er en stille tid i kirken. Den stilhed kan man tage med sig ud fra gudstjenesten og bruge som forbillede for den personlige fastetid. Måske kan faste fra elektroniske medier være tiltrængt. Det kan også opleves befriende at afstå fra kød, slik, kaffe og/eller alkohol i fastetiden. Der er ingen regler i folkekirken for, hvad man bør afstå fra. Men mange beretter, at det er velgørende i en periode at undvære noget, man ellers er glad for.

I de 40 dages faste tælles søndagene ikke med. For søndag er festdag i kirken. Muslimerne spiser, drikker og fester efter solnedgang under ramadanen. I den kristne faste er det på søndagene, vi gør det. Eller hvis man er inviteret i byen. Så er det god skik at spise det, der bliver serveret for ikke at påkalde sig opmærksomhed. 

Det handler nemlig ikke om regler, men om fokus. For faste er ikke en OL-disciplin, men dybest set en øvelse i kærlighed.

 

Sådan kan du faste:

  • Syv uger uden 
    Sig farvel til en luksus for en tid, og find friheden i, at du ikke er slave af tingene. Glæd dig til påske - det bliver en fest at få det hele igen.
    Skær for eksempel slik, sodavand, kød eller kaffe væk.

  • Bryd rutinen 
    Find en aktivitet i din hverdag, som du kan undvære en tid og brug den på noget andet, som kan gøre dit liv rigere. Skær en halv time af dit daglige tv-kiggeri, eller drop dagens facebookopdatering og tilbring i
    stedet tiden med en af dine nærmeste.

  • Giv din tid
    Sæt nogle timer af til at gøre noget for andre. Meld dig som besøgsven, eller tag en rute til Folkekirkens Nødhjælps indsamling første søndag i marts. Du kan også spørge i din kirke, om der er brug for dig som frivillig.

  • Flyt fokus
    Vælg et tidspunkt hver dag, hvor du giver dit åndelige liv opmærksomhed. Fem minutter kan være nok. Bed for eksempel Fadervor, eller lyt til Morgenandagten på DR eller se Dagens ord. Læs i Bibelen eller gå i kirke.

Læs mere om fasten her.