Nyheder
Nyheder

Flere indmeldelser for femte år i træk

Der var flere indmeldelser og markant færre udmeldelser i folkekirken i 2018. Vi søger forankring i traditionelle fællesskaber og eksistentiel sikkerhed i en urolig verden, mener kultursociolog.

Pr. 1. januar 2019 havde folkekirken 4.339.511 medlemmer eller 74,7 procent. Det er et fald på 0,6 procentpoint i forhold til 2018, hvor procenten af folkekirkemedlemmer var 75,3.

Andreas Lindbjerg Nielsen

For femte år i træk er antallet af indmeldelser i folkekirken steget. Siden 2014, hvor 6.423 personer meldte sig ind i kirken, har antallet været stigende. I 2018 meldte 8670 personer sig ind, hvilket er det højeste tal i de seneste 12 år. 

Samtidig er antallet af udmeldelser igen i år faldet markant. Efter at have været oppe på 24.728 i 2016 og 15.318 i 2017, var der i 2018 kun 9699 udmeldelser. Det er dermed tilbage på niveau med 2008, og det drejer sig sammenlagt om cirka 0,2 procent af det totale medlemstal.

 

Indmeldelser tæller eksempelvis unge, der døbes inden konfirmationen, genindmeldelser, voksendåb og konvertitter fra andre trossamfund. Barnedåb er ikke medregnet (indmeldte børn på 0-1 år).

LÆS MERE: Stadig færre melder sig ud af folkekirken

Folk søger forankring

En del af forklaringen på de stigende indmeldelser og faldende udmeldelser skal ifølge kultursociolog Emilia van Hauen findes i en søgen efter forankring i et mere traditionelt fællesskab.

- I en urolig og usikker verden har vi brug for at søge sikkerhed i vores egen væren. En slags eksistentiel sikkerhed. Derfor er der en tendens til, at vi søger et mere overordnet trossystem at bekende os til. I folkekirken er der nogle ritualer og traditioner, som kan rammesætte vores liv. Både trosmæssigt og rent praktisk. Det kan hjælpe til at gøre verden lidt mindre kaotisk, siger Emilia van Hauen. 

Det gør sig især gældende i det moderne Danmark, hvor stress er blevet en folkesygdom, ensomheden stiger og 20-30 procent lider af angst. På samme tid trækker teknologien vores opmærksomhed i alle retninger. 

En andel del af forklaringen på det stigende antal indmeldelser kan ifølge Emilia van Hauen tilskrives præsterne.

- De er blevet bedre til at spejle den hverdag og de problemer, folk går rundt med i hverdagen. Der er sket en bevægelse væk fra det ophøjede og uopnåelige - og dermed irrelevante - til en kirke i øjenhøjde med medlemmerne. Det er spaghettigudstjenesterne et godt eksempel på, siger hun.

LÆS MERE: Ny forskning: Folkekirken står stærkt

Indmeldelser efter lange overvejelser

Henrik Reintoft Christensen, lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet, ser en tendens til, at man melder sig ud i protest, men at man omvendt sjældent melder sig ind i støtte.

- De store udsving i udmeldelser hænger tit sammen med enkeltsager som vielser af par af samme køn og udmeldelseskampagner. I 2018 var den igen nede på et stabilt, lavt leje. Det tyder på, at der altid vil være en relativt fast andel, særligt folk i 20'erne, som melder sig ud, siger han.   

Ser man på kurven over indmeldelser, er den mere jævn. Det kan ifølge Henrik Reintoft Christensen skyldes, at der oftere ligger en længere overvejelsesproces bag en indmeldelse.

- Den svage, men jævne stigning kan skyldes mange ting. For eksempel flere drop in-dåb. Men man kunne også forestille sig, at flere melder sig ind for at støtte op om kirken. Ikke spontant, men som følge af en lang overvejelsesproces.

- Så længe der ikke er røre i andedammen, så går det godt. De to tal udligner næsten hinanden, siger Henrik Reintoft Christensen.

LÆS MERE: Folkekirken i tal