Nyheder
Nyheder

Ny forskning: Folkekirken står stærkt

Historien om de tomme kirkebænke er en myte, siger forskeren bag ny ph.d.-afhandling. Folkekirken har rigtig godt fat i danskerne, og det skyldes i høj grad en tilpasning af de kirkelige aktiviteter.

Karen Marie Leth-Nissen står bag en ny ph.d.-afhandling, der undersøger danskernes brug af folkekirken i dag. Foto: Mike Reuters - Københavns Universitet

Andreas Lindbjerg Nielsen

Det er en sejlivet myte, at folket flygter ud af folkekirken. Procentdelen af medlemmer i befolkningen er ganske vist faldende, men det går ikke nær så stærkt som i lande, vi normalt sammenligner os med. Tre ud af fire danskere er stadig medlemmer af folkekirken.

Således de kolde tal. Men hvad er det så, kirken gør rigtigt i forhold til at holde fast i medlemmerne? Det har teolog Karen Marie Leth-Nissen undersøgt i en ny ph.d.-afhandling om danskernes brug af folkekirken. Ifølge hende skyldes en stor del af folkekirkens succes dens unikke tilpasningsevne.

- Der er et væld af aktiviteter i kirkekalenderen rundt omkring i sognene. For eksempel babysalmesang, som er blevet ekstremt populært inden for de sidste 10 år. Det passer godt ind i hverdagen blandt de nye forældre.

Og netop babysalmesang er et godt eksempel på en ændring i, hvordan kirken bliver brugt blandt den nye generation af voksne i dag, forklarer Karen Marie Leth-Nissen. De opfører sig i dag i højere grad som forbrugere, der til- og fravælger kulturelle tilbud. For dem er folkekirken blot én blandt mange udbydere i et mangfoldigt kulturlandskab.

LÆS MERE: Udmeldte tror, kirken kræver bogstavelig tro

Fra pligt til valg

Karen Marie Leth-Nissen har også kunnet se en ændring i måden at bruge kirken på i forhold til barnedåb. Hvor det tidligere blev set som en pligt at få sit barn døbt i kirken, er det i dag mere på baggrund af et individuelt, reflekteret valg.

- I dag skal det først og fremmest give mening i de enkelte familiers liv. Giver det mening for os, at få vores barn døbt? Er vi sådan nogle, der får vores barn døbt? Selvom tradition stadigvæk er vigtigt for mange, er det det individuelle valg, der står i forgrunden. 

Cirka 62% af alle børn i Danmark bliver døbt. Til sammenligning er det kun 12% i England.

LÆS MERE: Færre forlader folkekirken

Ny ledelsesstil

En anden del af forklaringen på folkekirkens succes, skal ifølge Karen Marie Leth-Nissen findes i en helt ny ledelsesstil blandt provsterne. Det er dem, der står for at forvalte kirkeskatten sammen med de lokale menighedsråd. 

- Inden for de seneste 10-15 år er der kommet en ny type af provster. De tænker mere i udvikling og projekter og laver mange målgrupperettede tiltag. Og de fokuserer hele tiden på at få noget i kalenderen. 

Det øgede fokus på forandring og tilpasning fra kirkens side og de danske folkekirkemedlemmers øgede individualisering har derfor accelereret hinanden ifølge Karen Marie Leth-Nissen.

Ud over babysalmesang kan man i de forskellige kirkekalendre finde spaghettigudstjenester, samtalesaloner, ungdomsgudstjenester med pizza og en lang række andre aktiviteter.

Find et arrangement nær dig i kirkekalenderen

Folk har aldrig gået i kirke hver søndag

Tilbage til myten om de tomme kirkebænke. For hvordan står det egentlig til med højmessen? Karen Marie Leth-Nissen er helt med på, at det kun er en lille og særlig del af befolkningen, som troligt går i kirke hver søndag. 

- Men det man ofte glemmer er, at det aldrig har været en stor ting i Danmark at gå i kirke om søndagen. I hvert fald ikke i moderne tid. Hans Raun Iversen (lektor ved det teologiske fakultet, red.) har lavet en undersøgelse, der viser, at tilbage i tiden omkring århundredeskiftet, var det kun omkring en tiendedel af danskerne, der gik i kirke om søndagen. Dengang som nu er det selve ritualerne - dåb, konfirmation, bryllup og begravelse - der er vigtigst.

Derfor giver det ifølge Karen Marie Leth-Nissen heller ikke mening at måle folkekirkens popularitet ved at spørge til, hvor mange deltagere der er i søndagsgudstjenesten. Eller om, hvor meget man tror på Gud. For at få et retvisende billede af, hvordan kirken klarer sig i dag, må man nødvendigvis se på, hvordan danskerne faktisk bruger kirken. Og det indebærer at se på samtlige aktiviteter.

LÆS MERE: Udmeldelser er en samfundstendens 

Danmark har den stærkeste samfundskirke

Den danske folkekirke har et godt tag i dens medlemmer. Også i forhold til de andre nordiske lande, vi normalt sammenligner os med. Ser vi udelukkende på medlemstallet, er den i Danmark relativ stabil - om end procentdelen er svagt faldende igennem de sidste mange år. Nedgangen skyldes fortrinsvist indvandring af ikke-kristne borgere samt det faktum, at mange gamle medlemmer dør, mens færre bliver døbt. Effekten af udmeldinger er derimod ganske lille i det store regnskab.

Men medlemstal er ikke alt, forklarer Karen Marie Leth-Nissen. Hun opremser en række andre faktorer, som også spiller ind. Det drejer sig blandt andet om en velfungerende finansieringsmodel igennem kirkeskatten, et veludviklet lokalt styre med menighedsrådene, kvalitet i den teologiske uddannelse og den væsentlige omstændighed, at man bliver meldt ind som lille.

I afhandlingen beskriver hun også, at danskerne generelt sætter pris på, at folkekirken er der, når man skal bruge den, at man selv kan vælge præst og løse sognebånd, og at der er nogle, der tager sig af vores ældste kulturarv - kirkebygningerne. 

Alt sammen peger ifølge Karen Marie Leth-Nissen på, at den danske folkekirke står på et solidt fundament. Ikke kun i folks bevidsthed, også i et samfundsmæssigt perspektiv:

- Det er Prins Henriks begravelse et glimrende eksempel på. Her bliver sammenkædningen mellem kirken og staten i den danske grundlov virkelig tydelig.

Opfordrer til at fortsætte udviklingen

Karen Marie Leth-Nissen er ikke bange for at give en generel opfordring videre til landets provster, præster og menighedsråd.

- Der er så mange dygtige folk, der gør rigtig mange gode og rigtige ting. Derfor tror jeg også, at man kan udvikle noget, der rækker ud over de her aktiviteter - som ikke kun rammer en snæver gruppe. Ellers risikerer vi, at kirken kun bliver et sted for de ressourcestærke, der lever det gode liv i forvejen.

"At kirke alene"

Karen Marie Leth-Nissen (f. 1969) er uddannet teolog og har en baggrund som sognepræst i Helsingør Stift. Hun har i de seneste år forsket i folkekirkens udvikling og er en del af projektet “Dåb i dag” ved Center for Kirkeforskning på Det Teologiske Fakultet i København og Kirkefondet.


Hun er desuden nyansat som teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift.


Ph.d.-afhandlingens titel er “Churching Alone: A Study of the Danish Folk Church at Organizational, Individual and Societal Levels”. Den er en del af et tværfagligt forskningsprojekt om udviklingen i danskernes brug af folkekirken.


Se hele afhandlingen her.


I Danmark var 75,1% af befolkningen medlem af folkekirken pr. 1. april 2018.


Medlemsprocenten i Sverige og Norge var hhv. 61,2% og 71,5% pr. 1. januar 2018.