Nyheder
Nyheder

Her er mærkesagerne for bispevalgets kandidater

Gode arbejdsforhold, tydelig ledelse, tillid og en konservativ linje er blandt mærkesagerne hos de fire kandidater, der stiller op til bispevalget i Helsingør Stift.

Den kandidat, som får flest stemmer, bliver viet til biskop i Helsingør Domkirke den 31. januar 2021. Foto: Miklos Szabo

Følg bispevalget

Du kan du læse mere om bispevalget og se vigtige datoer på Helsingør Stifts hjemmeside.

Nanna Rønnov Johansen og Malene Bjerre, Helsingør Stift

Præster og menighedsråd i Helsingør Stift skal i efteråret beslutte, hvem der skal være stiftets nye biskop. 

Den nye biskop afløser Lise-Lotte Rebel, der fylder 70 i januar 2021 og går på pension. Hun er i øjeblikket den i landet, der har siddet længst i embedet, efter at hun i 1995 blev valgt som Danmarks første kvindelige biskop.

De fire, som skal kæmpe om stemmerne ved bispevalget, er:

  • Peter Birch, provst i Gentofte og formand for Provsteforeningen
  • Asser Skude, sognepræst i Bellahøj Kirke
  • Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse og ledende beredskabspræst og formand for Folkekirkens Katastrofeberedskab
  • Eva Holmegaard Larsen, sognepræst i Nødebo Kirke og teologisk konsulent i Helsingør Stift

Alle fire kandidater fik torsdag den 27. august godkendt deres kandidatur. De opfylder alle sammen kravene om en teologisk embedseksamen fra et dansk universitet, de er præster og har de påkrævede 75-150 stillere.

LÆS MERE: Bispevalget skydes i gang

Fakta

Om bispevalg

En biskop bliver valgt af menighedsrådsmedlemmerne og præsterne i stiftet.

 

Når en kandidat efter en eller to valgrunder har opnået mere end halvdelen af alle stemmer, indstiller kirkeministeren ham eller hende til kongelig udnævnelse.

 

Hvem kan blive biskop?

For at blive biskop skal man være teologisk kandidat fra et dansk universitet og man skal opfylde betingelserne for at være præst i folkekirken.

 

Hvordan stiller man op til et bispevalg?

Mindst 75 og højest 150 af de stemmeberettigede kan opstille en kandidat til valget ved at underskrive sig som stillere. Kandidaten skal også selv skrive under på, at han eller hun stiller op til valget.

 

Hvem har stemmeret?

Alle valgte menighedsrådsmedlemmer og alle præster i stiftet har stemmeret ved bispevalget. Dog skal præster, som ikke er medlem af et menighedsråd, have været ansat i mindst et år i stiftet for at have stemmeret. Repræsentanter for valgmenigheder og valgmenighedspræster i stiftet har også stemmeret.

 

Hvordan foregår valget?

Kirkeministeriet udskriver valg og fastsætter frist for anmeldelse af kandidater, når et bispeembede bliver ledigt.

 

Stiftets provstiudvalg nedsætter en valgbestyrelse på tre medlemmer, som leder valget med sekretariatsbistand fra stiftsadministrationen. Valgbestyrelsen kontrollerer, at anmeldelsen af kandidater og stillerlister er gyldige. 

 

Valget foregår ved urafstemning. Alle stemmeberettigede indsender en udfyldt stemmeseddel til stiftet inden en fastsat frist. 

 

Hvis en kandidat får flere end halvdelen af alle afgivne stemmer, skal kirkeministeren indstille ham eller hende til kongelig udnævnelse til bispeembedet. 

 

Hvis der er tre eller flere kandidater og ingen af dem får mere end halvdelen af stemmerne, udskrives en ny valgrunde mellem de to kandidater, som fik flest stemmer. Kirkeministeren indstiller vinderen til kongelig udnævnelse. 

 

Bispevielse

Den udnævnte kandidat vies til biskop ved bispevielse i stiftets domkirke. Ved bispevielsen medvirker stiftets menighedsrådsmedlemmer og præster, folkekirkens øvrige biskopper og biskopper fra de evangelisk-lutherske kirker i Norden.

Seks spørgsmål til kandidaterne

Herunder kan du lære kandidaterne bedre at kende og høre om deres mærkesager.

Peter Birch er 58 år. Siden 2013 har han været provst i Gentofte Provsti, og desuden er han formand for Provsteforeningen. Se mere på hans hjemmeside. Foto: Miklos Szabo

Seks spørgsmål til 

Peter Birch

Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Helsingør Stift? 

Jeg vil arbejde for, at folkekirken fortsat er en stærk, relevant ramme om vores tro, håb og kærlighed. Her møder vi Guds ord om, at vi er noget, at vi kan noget og skal noget. Folkekirken er en enestående institution, der forener den store rige tradition med konkrete, levende fællesskaber og giver det enkelte menneske mulighed for at se sit liv i et større perspektiv end nuet og præstationen. Gennem en synlig og tydelig ledelse skal der skabes retning og rammer, så menighedsråd og præster får den støtte, de har brug for, når de skal løfte deres ansvar og opgaver.

Hvorfor er du den bedste til at løse den opgave? 

Det må vælgerne afgøre! Men jeg mener, jeg har noget at komme med: erfaring som præst og provst, men også erfaringer ’udefra’ som kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad og forlagschef i Bibelselskabet. Den røde tråd i mit arbejdsliv har været at se behovene og samle mennesker om at finde løsninger på tværs af personlige og kirkelige forskelle. Jeg har beskæftiget mig med folkekirkens forhold og plads i samfundet igennem 30 år. Som formand for Provsteforeningen kender jeg folkekirkens forhold og udfordringer på landsplan, og jeg ved, hvad det vil sige at repræsentere en gruppe med forskellige synspunkter. 

Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Som folkekirke skal vi byde ind med det store perspektiv på tilværelsen der, hvor folk spørger efter mening, sammenhæng og fællesskab. Et af de væsentligste problemer i dag er den kollektive glemsomhed. Vi møder den i sekularismen, der vil have os til at glemme tradition og ritualer, og i materialismen og forbrugerismen, der vil have os til at glemme medmennesket og vores efterkommere og vil bilde os ind, at livet kun handler om ’mine behov her og nu’. Evangeliet er glemsomhedens fjende, der holder os fast på, at vi som mennesker har brug for erindring, empati og evighedshåb.

Hvordan vægter du de administrative opgaver i forhold til det teologiske tilsyn? 

Administration og teologi skal ikke skilles ad eller ses som modsætninger. Administration skal tjene den opgave, vi har som kirke: at forkynde Jesus Kristus som verdens frelser. Når vi beskæftiger os med mursten og regnskaber, så er det med det sigte at sikre gode rammer om forkyndelse, undervisning og de konkrete fællesskaber i sognene. Administration for sin egen skyld bliver til skrankepaveri. Jeg vil vægte en administration, der hele tiden spørger, hvad opgaven er, og hvordan vi bedst løfter den, også når den forandrer sig. Det er der teologi i. Ingen, heller ikke biskoppen, er kustoder, men medvandrere. 

Hvilken autorisationsmodel fra liturgidebatten foretrækker du: den konservative, den frie eller mellemvejen? 

Jeg mener, den eneste farbare vej er, at vi inden for en fælles ramme får flere muligheder for fx at vælge nye salmer, musik og bønner. Flere valgmuligheder giver bedre muligheder for at inddrage menigheden i medansvar og tilpasse gudstjenesten til lokale behov og ønsker. Det afgørende er, at det er teologisk gennemtænkt. De centrale elementer i højmessen skal fortsat være fælles i folkekirken: selve gudstjenestens opbygning om bøn, sang, bibellæsning, prædiken og ritualerne for dåb og nadver. En stærk kerne, som vi er fælles om, med plads til lokale variationer – det vil være en god formel for fremtidens højmesse.

Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Jeg har som regel flere bøger liggende; ofte en digtsamling, en roman og en fagbog. Lige nu Søren Ulrik Thomsens samlede, Søren Kierkegaards bønner og Anton Tjekhovs novellesamling Om kærligheden. Jeg vender ofte tilbage til Søren Ulrik Thomsen, der skriver så indsigtsfuldt, både i essays og digte. Og mødet med Tjekhov har været en stor oplevelse. Det er fine noveller, skrevet med Rusland i slutningen af 1800-tallet som miljø. Med skildringer af menneskers eksistentielle valg, og med binding og frihed som gennemgående tema. På samme tid fremmedartet og helt nærværende og vedkommende for en nutidig læser. Det er stor kunst!

Asser Skude er 50 år. Han er præst i Bellahøj og Utterslev har tidligere arbejdet for Den Danske Sømandskirke i Rotterdam og London. Se mere på hans hjemmeside. Foto: Miklos Szabo

Seks spørgsmål til

Asser Skude

Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Helsingør Stift? 

Den vigtigste opgave for den nye biskop er at fortsætte den tradition, som den nuværende biskop har ført gennem 25 år. Det er vigtigt at fastholde den konservative linje, og jeg har ingen ambitioner om at tillade andre liturgiformer på den faste plads om søndagen end den klassiske højmesseliturgi. Ønsker noget menighedsråd at ændre dette, må det være opgaven at vejlede og samtale med dem om muligheden for i stedet at lægge gudstjenester med alternative liturgier på en anden plads end søndag formiddag.

Hvorfor er du den bedste til at løse den opgave?

Jeg vil bruge min teologiske erfaring fra levet præsteliv gennem snart 25 år til at hjælpe andre kolleger med at løfte de pastorale opgaver lokalt. Selvom jeg har erfaring med ledelse, økonomi og jura fra et stort frivilligt, kristent projekt i missionshuset Bethesda i København, er det troen på Jesus Kristus, som er det vigtigste for mig, men også for den verden, vi lever i, og ikke mindst de mange, som ikke kender eller har hørt om frelsen i Jesus Kristus. Mission på ydre og indre linjer er vigtig.

Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Det væsentligste problem i Danmark i dag er desværre, at kristendommen og kristne værdier er truet, mere end nogensinde før. Læs mit kritiske indlæg fra JP Debat i august om den truede religionsfrihed herhjemme.
Desværre bliver det stadig mere vanskeligt at gennemføre et frit, kristent liv i DK, endda fejre store gudstjenester – uden massiv tilstedeværelse af politi og sikkerhed. Dette er begrædeligt og skammeligt, og det må en biskop også påtale.

Hvordan vægter du de administrative opgaver i forhold til det teologiske tilsyn? 

Det er naturligt, at en biskop har teologisk og pastoral erfaring for at kunne inspirere og samtale med stiftets præster og menigheder om troen, men også kirkens tre kendetegn i verden: liturgi, diakoni og koinånia (fællesskab). I læresager og sager om vranglære, sager der strider mod den rette tro og forkyndelse, er det naturligvis vigtigt at have teologisk indsigt til at retlede præsterne i deres forkyndelse og embede

Hvilken autorisationsmodel fra liturgidebatten foretrækker du: den konservative, den frie eller mellemvejen? 

Jeg er som sagt kritisk overfor at ændre på det nuværende klassiske højmesseritual, som bærer kirkens to tusind år lange tradition og erfaring. Det er vigtigt, at de, som kommer til kirken søndag formiddag, finder en form, som de kan genkende og finde sig trygge og tilpas i.

Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?

Jeg læser ikke, før jeg skal sove. I stedet siger jeg godnat til vores høns og kat, derefter kysser jeg vores tre børn godnat og til sidst min hustru. Jeg beder naturligvis aftenbøn, før jeg skal sove, og takker som udgangspunkt altid Gud for to ting, som han har hjulpet mig at gøre i dag, og som jeg også selv synes var det rigtige. På den måde kan jeg give slip på dagen og dens gøremål i tillid til, at Gud vil skænke mig en rolig nat og søvn, så jeg er udhvilet og frisk til den nye dag og opgaver.

Ulla Thorbjørn Hansen er 54 år. Siden 2017 har hun været provst i Slagelse Provsti, og hun er desuden beredskabspræst og har været udsendt som feltpræst i Afghanistan. Se mere på hendes hjemmeside. Foto: Miklos Szabo

Seks spørgsmål til

Ulla Thorbjørn Hansen

Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Helsingør Stift? 

At styrke tilliden til Gud og kirkens styrelse og de andres betydning i fællesskabet. Biskoppen skal være tydelig i sin kommunikation og ikke spille på frygten – men på troen på, at alle har en vigtig plads at udfylde i kirken, ”Kristi legeme”. Med Guds hjælp kan vi finde ud af det sammen, så forskellige som vi er. Det er blevet sagt, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Jeg siger: Kontrol er godt (og til tider nødvendigt), men tillid er bedre, billigere og sundere. 

Hvorfor er du den bedste til at løse den opgave? 

Jeg har en meget bred erfaring med 24 år som sognepræst i folkekirken, 18 år som feltpræst, ti år som ledende beredskabspræst og tre år som provst i et af landets største provstier. Hertil kommer fem år i det private erhvervsliv som bankelev og bankassistent.

Jeg har en stor kærlighed til folkekirken, som jeg er kommet i, fra jeg var barn. Jeg har stor arbejdsenergi og gåpåmod. Jeg kender kirken og kirkens forskellige former – jeg har lavet konfirmandlejr, gospelkor, natkirke, engelske gudstjenester m.v. Har været præst i store og små sogne, moderne kirker og landsbykirker, teltkirker, udlandskirker og en domkirke.

Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Sammenhængskraften er truet. Ensomhed, konflikter, afmagt og stress er synlige udtryk for dette. Coronakrisen har løftet en flig for, hvor afgørende fællesskaber er i vore liv, at vi er gensidigt afhængige, og at livet er skrøbeligt og ukontrollabelt. Kirken kan som åbent sted og åbent fællesskab vise vej ud af ensomhed og afmagt. Dette sker, ved at kirken øser af sin kilde –  Gud som verdens hemmelighed, nærværende i sit fravær. Dette budskab er afsæt for sjælesorgens kirke nu. Og med dette budskab kan vi hjælpe mennesket i krise og give håb og livsmod.

Hvordan vægter du de administrative opgaver i forhold til det teologiske tilsyn? 

Det ene skal klares, uden at det andet forsømmes. Om nødvendigt må opgaver uddelegeres, og der må rekvireres hjælp til at få effektiviseret administrationen, så den ikke bliver til en hindring for kirkens liv og vækst. Det samme gælder det teologiske tilsyn, som skal være med til at sikre evangeliets forkyndelse og sakramenternes rette forvaltning. Det skal ske på en måde, så frimodighed og arbejdsglæde fremmes overalt i stiftet. Alle biskoppens opgaver har kort sagt det sammen formål: at forkynde Kristus som hele verdens frelser, ja, alle konkret opgaver og målsætninger i Folkekirken må dybest set tjene den opgave (jf. betænkning 1477).

Hvilken autorisationsmodel fra liturgidebatten foretrækker du: den konservative, den frie eller mellemvejen? 

Jeg foretrækker den konservative, men mener, at de muligheder, der allerede findes i den nuværende ordning, skal tydeliggøres. Det er vigtigt, at vi holder fast i tradition, historie og genkendelighed og ikke i vores iver efter at forny højmessen kommer til at smide barnet ud med badevandet. En fastholdelse af den autoriserede liturgi vil dog for nogle betyde en stramning i forhold til det, de allerede har fået tilladelse til. Og det er klart, det er ikke meningen. Jeg vil gerne støtte og fremme den liturgiske fornyelse, der allerede er i gang rundt omkring i stiftet.

Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Jeg har for nylig læst ”Paulus om identitet” af Troels Engberg-Pedersen, men det foregik ikke i sengen men i en god stol. Det er faktisk sjældent, at jeg læser i sengen … men salmebogen og en notesbog ligger i natbordsskuffen.

Eva Holmegaard Larsen er 57 år. Hun har været præst i Helsingør Stift siden 1993, de sidste 22 år i Nødebo og Gadevang. Desuden er hun teologisk konsulent i stiftet. Se mere på hendes hjemmeside. Foto: Miklos Szabo

Seks spørgsmål til

Eva Holmegaard Larsen

Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Helsingør Stift? 

Den vigtigste opgave er at sætte trivsel, samarbejde og gode arbejdsforhold højt på prioriteringslisten. Så kan vi begynde at tage fat på de store opgaver sammen: at oplyse om barnedåbens gave, opbygge et samarbejde med kommunerne om eksempelvis diakonale opgaver, præsentere Helsingør Stift som en spændende arbejdsplads og forberede, hvordan vi skal hente menigheden ind i kirken igen efter corona.

Hvorfor er du den bedste til at løse den opgave? 

Fordi jeg har så stor tillid til alt det arbejde, der allerede gøres, og tror på den danske folkekirkes sag og solide forankring samfundet – at jeg ikke er bange for forandringer. Jeg kan godt lide, at der sker noget, og det mest spændende ved en lederstilling for mig er, at få mennesker og muligheder til at spille sammen.

Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Jeg mener, den kristne kirkes vigtigste budskab er at minde os om, at ethvert menneske på denne jord – selv de værste af slagsen – er et menneske, Kristus er død for. Det er et helt afgørende pejlemærke for den måde, vi indretter vores samfund på, de valg, vi træffer, og det sprog, vi bruger om hinanden. Respekten for ethvert menneskes værd kan meget hurtigt skride. Hårdheden og jungledyret kan hurtigt komme op til overfladen. Det har vi f.eks. set i nogle landes coronahåndtering. Ikke mindst i vores naboland Sverige.

Hvordan vægter du de administrative opgaver i forhold til det teologiske tilsyn? 

Sådan kan man ikke dele det op. Mit fokus er trivsel i stiftet, og med til trivsel hører både en driftssikker administration og et samvittighedsfuldt tilsyn. Der er ingen undskyldning for lange sagsbehandlinger, og hvis der er, må man kunne gøre rede for, hvad der sinker processen. En god ledelse er en åben og kommunikerende ledelse. Tilsynet forstår jeg både som indgriben, når det er nødvendigt, men først og fremmest som interesse, opmuntring og vejledning. Jeg mener, man skal arbejde med en nyfortolkning af tilsynspligten, så den på en måde går begge veje. Man må godt stille forventninger til sin ledelse.

Hvilken autorisationsmodel fra liturgidebatten foretrækker du: den konservative, den frie eller mellemvejen? 

Jeg vælger mellemvejen, men med en åbning til den frie. Mellemvejen ligner det, vi i forvejen gør. Mellemvejen bevarer en god balance mellem det faste, genkendelige, kombineret med en frihed til at vælge. Men der skal være plads til at udvikle og eksperimentere. Derfor skal sogne stadig, med baggrund i menighedsrådets velbegrundede ønske, kunne gå nye og egne veje under en forsøgsordning. En biskops opgave er at passe godt på det, vi har, og værne om traditionen. Men gudstjenesten er levende og forandrer sig med tiden. Dybest set handler fornyelse om at komme tilbage til troens udgangspunkt, igen og igen.

Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Det gør Tom Buk Swientys biografi ”Løvinden” om Karen Blixen i Afrika. De teologiske saloner på Rungstedlund, som jeg håber vi snart kan få i gang igen, har vakt min gamle passion for Karen Blixen. Det er en meget fin skildring af den unge baronesse, med mange kilder og personlige breve, der har givet mig et nyt og mere menneskeligt indtryk af den store forfatterinde. Først og fremmest denne drift efter at opleve ”det store i livet”, som også koster dyrt.