Hvis krisen rammer, skal også kirken være beredt
Fra Aarhus til Bornholm er sognekirker og provstier begyndt arbejdet med beredskabsplaner, som involverer både pumpede cykler og printede blanketter. Kirken skal varetage samfundsvigtige opgaver og være der for mennesker, hvis samfundet bliver presset.
Begravelser kan kun gennemføres, når et dødsfald er registreret. Blandt andet derfor er folkekirkens personregistrering en samfundsvigtig funktion.
Andreas Lindbjerg Nielsen
Når livskriser rammer mennesker, står kirken altid klar. Et pludseligt dødsfald, sygdom, en skilsmisse. Men hvad er egentlig kirkens rolle, hvis en større samfundskrise opstår? Hvis strømmen går, kommunikationen bryder ned, eller hverdagen, som vi kender den, sættes i stå? Ja, så skal mennesker først og fremmest have et sted at gå hen. Og for mange vil det sted naturligt være kirken.
Det fortæller provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen fra Aarhus Søndre Provsti:
- Kirken er så godt forankret i lokalsamfundene i alle hjørner af landet, og så er den fuld af menneskelige ressourcer. Hvis alt går i stå, er kirkebygningen et naturligt samlingssted, siger hun.
Hun minder om, at kirken historisk har været et sted, man søgte til, når noget uventet skete.
- I gamle dage ringede man til kirke for at samle folk. Det ville jo stadig give fint mening i dag, hvis vi pludselig ikke kan komme i kontakt med hinanden, siger hun.
Digitalisering tur/retur
En af folkekirkens vigtigste samfundsfunktioner er personregistrering. Altså at registrere, når et barn bliver født, eller når nogen går bort. Det foregår i dag digitalt og kan ikke lade sig gøre, hvis strømmen og internettet går ned. Derfor skal alle sogne inden 1. januar 2026 have udarbejdet retningslinjer for, hvordan man lokalt vil håndtere registrering af fødsler og dødsfald i en krisesituation.
- Ellers kan man ikke begrave de døde. Det ville selvfølgelig hurtigt blive et ret alvorligt problem. Derfor gælder det om at have forberedt en masse papir og blanketter, så man kan klare det analogt, siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen.
- Og så handler det også om det helt lavpraktiske. Hvis vi ikke har nogen bil, fordi den kører på el, hvordan kommer vi så fra det fælles kirkekontor ud til sognene længst væk? Skal vi have en cykel stående med cykelpumpen klar? Det skal vi have fundet ud af.
Folkekirkens personregistrering
Folkekirken har ansvaret for personregistrering. Opgaven med at registre fødsler, dødsfald og begravelser i det centrale personregister, CPR er en såkaldt samfundsvigtig funktion, og den skal også varetages i situationer uden strøm og it. Derfor skal alle sogne inden 1. januar 2026 have udarbejdet retningslinjer for, hvordan man lokalt vil håndtere registrering af fødsler og dødsfald i en krisesituation.
Kilde: Landsforeningen af Menighedsråd
Tillid, håb og handling i krisetid
Under coronapandemien blev kirkens betydning tydelig, fortæller provsten.
- Der blev skabt en grundlæggende tillid til os. Vi er en vigtig civilsamfundsaktør, og præster er forpligtet til at åbne kirken med lys, varme og et menneske at tale med.
Hun oplever, at kriser og uro for tiden præger både samtaler og prædikener.
- Folk er bange. Særligt konfirmanderne, som er meget opmærksomme på, hvad der sker og bliver nervøse. De bliver ramt af krigsretorikken. Så i kirken taler vi mere om håb, for håb er et modtræk til frygt. Det handler om at finde mening og handle, i stedet for at lade bekymringen bide sig fast.
LÆS MERE: Præst Frygtløshed er vores stærkeste forsvar
Bornholm planlægger med cykler og printede attester
Mens mange provstier stadig er i opstartsfasen, har man på Bornholm taget store skridt. Kordegn Jørn Pedersen fra Rønne Sogn er blevet tovholder for gennem provstiet at forberede øens folkekirkelige beredskab.
- Jeg begyndte bare at samle materialer fra ministeriet og tænkte: Hvorfor skal hvert sogn lave det hele forfra? Så jeg har lavet et fælles basisdokument, som alle kan bruge, fortæller han.
Planen beskriver i detaljer, hvordan kirkerne skal fungere, hvis samfundet rammes af længerevarende nedbrud. Blandt andet skal der skal ligge papir og blyant klar til at notere dødsfald og fødsler og fysiske kontaktlister over præster og menighedsråd. På kirkedørene skal der være plakater klar, som fortæller, hvor folk kan samles, hvis alt andet svigter.
Og i Skt. Nicolai Kirke i Rønne er Jørn Pedersen allerede godt i gang med at fylde hylderne med papir. Selvom det har været lidt udfordrende at skaffe alt, blandt andet det karbonpapir, man brugte i gamle dage, som sørger for at trykke en kopi, når man udfylder fysiske attester.
- Det handler om at kunne holde kirken i gang – både i forhold til vores samfundsopgaver, såsom personregistreringen, og hvordan vi helt fysisk er til stede i lokalsamfundet. Folk skal vide, at kirken er åben og klar, siger han.
Et sted for tryghed og håb
Både i Aarhus og på Bornholm er tanken den samme: Kirken skal være et sted, hvor mennesker kan finde ro, lys og håb i fællesskab med andre – også midt i usikkerheden.
- Man kan ikke forberede sig mentalt på alt, siger Jørn Pedersen.
Selv har han skullet fordøje en del af de mørke tanker, man kan få, når man gang på gang skal forestille sig det værst mulige scenarie.
- Men hvis folk ved, at kirken er der, så kan det være med til at skabe en tryghed, siger han.
Det er provsten i Aarhus Søndre Provsti, Jette Marie Bundgaard-Nielsen, enig i.
- Vi er forpligtet til at være der. Også når alt andet lukker ned.