Præst: Frygtløshed er vores stærkeste forsvar
Vores åndelige muskler er ikke trænede til store kriser. Men når dronerne summer over hovederne på os, er det nødvendigt at kunne balancere frygten med håbet. Det mener sognepræst, feltpræst - og familiefar - Adam Garff.
Ifølge sognepræst og feltpræst Adam Garff skal vi ikke lade frygten tage over, men tværtimod tale hinanden op som stærke, myndige og livsduelige væsner. Privatfoto.
Andreas Lindbjerg Nielsen
Han er den i husstanden, der har styr på hjemmeberedskabet, Adam Garff, sognepræst i Gentofte Kirke og desuden snart feltpræst. Han vil ikke være den, der ikke har sørget for mad og vand til sine tre børn, hvis krisen rammer.
- Jeg vil gerne forberede mig på det værste scenarie. Så bliver jeg ikke ubehageligt overrasket. Min kone siger, jeg er pessimistisk, og det er nok også rigtigt. Jeg har jo min gang i forsvaret, hvor jeg gennemgår feltpræst-uddannelsen, så min krisebevidsthed er rimelig høj.
LÆS MERE: Sådan prepper du åndeligt
Men der er ikke noget farligt ved at være en smule i alarmberedskab, hvis det samtidig kan gøre os mere robuste, mener Adam Garff.
- Jeg tror, det er vigtigt at tale menneskets styrke op. At vi har en livsduelighed og en livskraft, og at vi ser på os selv som myndige og selvbestemmende. Vi er ikke skrøbelige, vi er stærke.
Træn de åndelige muskler
Ifølge Adam Garff er vores åndelige muskler ikke så trænede til kriser og modgang, som de er andre steder i verden, hvor krig og fattigdom hærger.
- Man kan jo dyrke de åndelige muskler på rigtig mange måder. For eksempel ved at gå i kirke. Men man kan også øve sig i at bede. Selvom det kan være grænseoverskridende for nogen, så er det en sund øvelse, som kan gøre det lidt nemmere at håndtere den angst, der ellers kan overmande os. Især hvis vi følger med i nyhederne dagen lang. I bønnen kan man lægge sit liv i Guds hænder og fjerne noget vægt fra sine skuldre, siger han.
Og skulle man være i tvivl om, hvorvidt lidelse er en uundgåelig del af livet, pointerer han, kan man bare slå op i det nye testamente, som er ”en lang lidelseshistorie”.
LÆS MERE: Svend Brinkmann: Vi er åndelige væsner, ikke bare funktioner
Håbefuld pessimist
Adam Garffs håb er, at hans børn om 15-20 år vil leve i en mere fredelig verden.
- Det kan være, det lyder naivt, men det er jeg nødt til at tro på. For selvom jeg er pessimist i den aktuelle situation, så er jeg på det eksistentielle, menneskelige og trosmæssige plan ukuelig optimist – det ender altid godt!
Og så ligger der et helt håndfast håb i at se det bedste i sine medmennesker, mener Adam Garff. At tro på, at vi faktisk støtter hinanden, hvis krisen kommer.
- Der er jo forskning, der understøtter det. At vi er gode til at rykke sammen i bussen, og at det faktisk ikke er alle, der løber ned og tømmer hylderne for toiletpapir.
LÆS MERE: Vi forelsker os jo stadigvæk
Frygt ikke, tro kun
Men hvad så, når frygten ikke bare er en abstrakt følelse – når frygten manifesterer sig og bliver uhyggelig konkret, som for eksempel summende droner over vores hoveder?
- Jeg tror, at den bedste kur mod droneparanoia er ret så simpel: Lev videre, som om intet er hændt. Når jeg taler med soldater, så handler det også om at betone, at frygten ikke skal tage over. Frygt ikke, tro kun.