Nyheder
Nyheder

Irene uddeler gratis mad: Her skal de hverken forsvare sig eller udpensle deres situation

I Sct. Peders Kirke i Randers kan sultne og økonomisk trængte hver måned få en pose med gratis fødevarer i kirkens Food Bank uden at skulle forsvare eller forklare sig. Kirkens sociale arbejde skal praktisere den næstekærlighed, der prædikes ved gudstjenesterne, siger kvinden bag projektet. Også selv om dem, der tager imod maden, ikke fylder kirkebænkene op om søndagen.

Maduddeling i Sct. Peders Kirkes Food Bank

Kirke- og kulturmedarbejder Irene Abildgaard byder velkommen i et fortroligt rum, når Sct. Peders Kirke i Randers åbner sin Food Bank. 

Line Sass

Set fra kirkens facade sker der ikke det store. Men bag kirken vokser køen i takt med, at klokken nærmer sig 16 på en helt almindelig torsdag i september. Snart er flere end 40 mennesker i alle aldre stimlet sammen. En mor har sin datter i den ene hånd og et tomt indkøbsnet i den anden. En flok glade børn trykker nysgerrigt næserne mod ruden.

Alle i køen venter på at komme ind og vælge de varer, der redder aftensmaden de næste par dage og sikrer, at der er råd til madpakker sidst på måneden. Selv om nogen kommer direkte fra arbejde, kniber det med at få økonomien til at hænge sammen i en tid, hvor det er blevet markant dyrere at købe basisvarer.

LÆS MERE: Flere opsøger gratis mad i kirkerne 

En ærlig snak over disken

Indenfor står Irene Abildgaard og fylder varer fra det lokale supermarked på hylderne. Som kirke- og kulturmedarbejder er hun ansvarlig for kirkens Food Bank. 

- Vi er her ikke for at prædike noget som helst, men udelukkende for at hjælpe og vise, hvad ordene i kirken handler om, siger hun.

Folk i køen kommer ind enkeltvis eller som familie, og Irene Abildgaard spørger dem, hvordan det går. Og hun forventer ikke et standard det-går-godt-svar.

Over disken er der nemlig også mulighed for en ærlig snak, hvis folk selv åbner op for det. Men man kan også vælge at sige ingenting og bare pege de varer ud, man har brug for.

OM KIRKENS FOOD BANK

Madvarerne er finansieret af pengedonationer fra loger, menighedsrådet, firmaer og borgere i byen, der giver et mindre beløb eller donerer madvarer. Desuden er Randers Nordre og Søndre Provsti gået sammen om en fælles indsamling til de tre Food Banks i byen.

 

Food Banken i Sct. Peders Kirke er et af mange tilbud i folkekirken om maduddeling og fællesspisning, som alle oplever større søgning.

Ingen krav om at få noget igen

Sct. Peders Kirke har gratis maduddeling to gange om ugen, og sammenlignet med først på året kommer der nu 50 procent flere og henter gratis mad.

Det betyder ikke kun, at kirken har svært ved at følge med. Det betyder også, at en ny gruppe af mennesker dukker op. Mennesker, der før lige akkurat kunne klare sig, men nu ikke længere få det til at hænge sammen.

Netop fordi det er en følsom situation at skulle modtage hjælp, er det vigtigt, hvordan kirken møder dem, der kommer, pointerer Irene Abildgaard. Hun mener, at det er kirkens mest selvfølgelige opgave at hjælpe og praktisere den næstekærlighed, der prædikes til gudstjenesten. Uden forbehold, kritiske spørgsmål eller krav om at få noget igen.

- Som kirke har vi pligt til at handle på den alvorlige situation, vi oplever. Folk fortæller, at det er rart at blive mødt på en fordomsfri måde. Her skal de ikke forsvare sig eller udpensle den situation, de står i. Vi er ikke en del af systemet, der kigger dig over skulderen, og folk vil enormt gerne give noget igen, siger hun.

LÆS MERE: Diakoni - kirkens omsorgstjeneste

En svær men vigtig opgave

Irene Abildgaard forsøger netop nu at få flere donationer og indsamlinger i samarbejde med byens øvrige kirker, skoler og resten af lokalsamfundet.

Det er en svær, men vigtig opgave, fortæller hun, og det handler i høj grad om at oplyse om, hvor slemt det står til, for mange er stadig ikke klar over det. Det oplever hun, når hun møder folk blandt andet ved køledisken i supermarkedet:

- Folk kan godt finde på at grine, når vi handler ind til maduddeling, og de ser vores fyldte indkøbsvogne. Hold da op! Det er meget, I skal spise, siger de. Men så fortæller jeg, hvem maden er til, og folk kigger måbende på mig. Det kommer helt bag på dem, at nogen i deres lokalområde ikke har en økonomisk buffer.

- Særligt til jul er der stor velvillighed til at hjælpe. Men vi glemmer, at folk er sultne hele året rundt, siger Irene Abildgaard.