Nyheder
Nyheder

Julehjælp ramt af nye regler

Persondataforordningen har skabt udfordringer for både ansøgere og præster i forbindelse med årets julehjælp.

Persondataforordningen (GDPR) skaber problemer for både ansøgere og præster i forbindelse med årets julehjælp.

Lars Ulrick Lousdal

At få en dåb skrevet ned i kalenderen. At bringe billeder, navne og adresser på konfirmanderne i kirkebladet. At håndtere ansøgninger om julehjælp. Det er arbejdssituationer, som tager længere tid og skaber mere besvær efter den ny persondataforordning (GDPR) er trådt i kraft.

Som at gå tilbage i tiden

Maria Frederikke Baungaard er sognepræst i Mørke Kirke på Djursland. Her har persondataforordningen skabt vanskeligheder i dagligdagen. Hun oplever det især i forbindelse med julehjælp, hvor ansøgningsprocessen ikke længere blot foregår ved at sende en mail eller en sms. Som følge af GDPR må man ikke sende personfølsomme oplysninger elektronisk. Det skal nu ske via brev, telefonopkald eller ved personligt fremmøde på kirkekontoret:

- Jeg har tænkt meget over, hvordan vi undgår, at det bliver så bøvlet for folk at kontakte kirken, at de springer fra. Vores arbejdsgang har ændret sig meget efter persondataforordningen. Mange, der modtager julehjælp, har måske ikke det store overskud i forvejen. På mange måder føles det som at gå tilbage til før mailens tid. Det er bøvlet for alle parter, siger præsten.

LÆS MERE: 'Mange har ikke råd til at holde jul'

Julehjælp skal fungere nemt

Søren Kristian Nielsen er korshærspræst i Holstebro. Siden 2005 har Kirkens Korshær haft et samarbejde med Holstebro Kommune om julehjælp. Præsten er fri for at granske i folks økonomi, for det klarer sagsbehandlerne for ham. Efter persondataforordningen er blevet gældende har ansøgningsproceduren ændret sig, men det har kirken og kommunen fundet en løsning på:

- I mine øjne skal julehjælp fungere nemt, for ellers går der administration i det. I år foregår det hele manuelt. Kommunen samler alle sagsbehandlernes mails med ansøgninger om julehjælp, og så kommer jeg og henter stakken, når jeg skal forbi rådhuset. Det hele foregår uden problemer. Næste år bliver løsningen dog, at der kommer en sikker mailkonto til julehjælp, siger korshærspræsten.

LÆS MERE: 'Kirkens Korshær til kamp mod fattigdom'

En travl præstevirkelighed

Maria Frederikke Baungaard anerkender, at persondataforordningen er skabt til at passe på folks oplysninger. Præsten understreger, at hun ikke ønsker at brokke sig. Hendes anke går alene på, at den nye arbejdsgang kan være svær at forene med en hektisk hverdag:

- Det er selvfølgelig hyggeligt at møde folk, men det kan også være svært at forene med en travl præstevirkelighed, hvor nogle præster måske har seks sogne at holde styr på. Så bliver det meget bøvlet.

LÆS MERE: 'Hjerter med julehjælp'

Fakta

  • Persondataforordningen (GDPR) er en EU-lov, der trådte i kraft den 25. maj 2018.
  • Personlige oplysninger indbefatter blandt andet navn, alder og køn. Sundhedsoplysninger, økonomi samt religiøs, politisk eller seksuel overbevisning.
  • Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkeministeriet og Kammeradvokaten arbejder på et adfærdskodeks, som giver konkrete anvisninger til menighedsrådene om, hvordan man behandler persondata på en måde, så man er sikker på at overholde lovgivningen. Adfærdskodekset forventes at være klar i foråret 2019.