Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Ny rapport: Folkekirken dybt engageret i modtagelsen af ukrainere

Ukraine-indsats er folkekirkens største sociale og kirkelige indsats siden Anden Verdenskrig, viser ny rapport. Otte ud af ti kirker har holdt kirkelige arrangementer for freden i Ukraine, og hver anden kirke har haft socialt eller kirkeligt arbejde for ukrainske flygtninge. 

Mange steder har præster og menigheder afholdt kirkelige handlinger eller gudstjenester med ukrainske elementer, såsom ukrainske kor, ukrainsk oversættelser af gudstjenesten, lystænding mv. Her ses en ukrainsk-dansk påskegudstjeneste i Lem Kirke.

Krigen i Ukraine har skabt den største flygtningestrøm i Europa i nyere tid. En skelsættende begivenhed, der har fået Europa til at rykke tættere sammen, og som også har haft sin indvirkning i folkekirkens arbejde. 

En ny rapport har undersøgt omfanget af folkekirkens omsorg for, engagement i og holdning til ukrainske flygtninge samt hvilke aktiviteter, kirken har tilbudt. Og undersøgelsen viser, at folkekirken har gennemført den største sociale og kirkelige indsats siden Anden Verdenskrig. 

Otte ud af ti kirker har afholdt kirkelige arrangementer for freden i Ukraine, mens hver anden kirke har haft et socialt eller kirkeligt arbejde for ukrainske flygtninge, viser rapporten, der er udarbejdet af Ph.d. og forsker Emil Hilton Saggau fra Lunds Universitet.

Fakta

Tal: Det viser rapporten

Herunder får du et udvalg af de vigtigste resultater fra undersøgelsen:

 

  • 91% af præsterne mener, at det er folkekirkens ansvar at drage kirkelig og social omsorg for ukrainerne.
     
  • 79% af folkekirken har afholdt særlige gudstjenester, fakkeloptog eller bøn for ukrainere og for fred i Ukraine.
     
  • 88% af præsterne har omtalt eller bedt direkte for ukrainere i forbindelse med kirkelige handlinger.
     
  • 56% af præsterne har deltaget aktivt og 54 % har aktivt bidraget til aktiviteter eller arrangementer til støtte for ukrainske flygtninge.
     
  • 43% af præsterne har oplevet en eller flere gange, at ukrainere er mødt op til deres gudstjenester det seneste år.
     
  • I 49% af provstierne har menigheder og præster lavet opsøgende arbejde blandt ukrainske flygtninge. Dette arbejde skal ses sammen med at 40 % har afholdt særlige sociale aktiviteter (udflugter, brunch mf.) og 42 % har afholdt særlige familieaktiviteter (legestue mf.).
     
  • I 71% af provstierne har menighederne og præsterne samarbejdet med andre organisationer om aktiviteter.
     
  • I 37% af provstierne har menighederne og præsterne afholdt kirkelige handlinger eller gudstjenester med ukrainske elementer, såsom ukrainske kor, ukrainsk oversættelser af gudstjenesten, lystænding mv.
     
  • I 33% af provstierne har menigheder og præster lavet egne lokale indsamlinger, huset ukrainere eller på anden vis bidraget med praktiske og materielle forhold.

Opsøgende arbejde og lavpraktisk hjælp

I undersøgelsen siger 91% af præsterne, at det er folkekirkens opgave at udvise kirkelig og social omsorg for ukrainske flygtninge. Og ifølge forskeren har man da også siden krigens udbrud i februar set et signifikant socialt og opsøgende engagement i kirken.

I hvert andet provsti har menigheder og præster lavet opsøgende arbejde blandt ukrainske flygtninge, mens 40% har afholdt særlige sociale aktiviteter og 42% særlige familieaktiviteter.

Derudover er der husning, møbler, sprogcafeer, transport, bisidder, job-hjælp, hjælp til registering hos myndigheder og anden lavpraktisk hjælp.

LÆS MERE: Kirkerne tager imod ukrainske flygtninge

Rum og plads til ukrainere

To ud af fem kirker har afholdt særlige kirkelige arrangementer tilpasset i indhold til ukrainere og dermed inviteret mange ukrainske kirkeskikke ind i folkekirken. Det kan være ukrainsk kor, oversættelser og lystænding.

Et af stederne er Lem Sogn, der har modtaget en del ukrainske flygtninge. I april afholdt Lem Kirke f.eks. en ukrainsk-dansk påskegudstjeneste, som sognepræsten havde arrangeret i samarbejde med to herboende ukrainske kvinder. Og netop samarbejde og indragelse er nøgleord, siger præsten.

- For mig har det været vigtigt at arrangere gudstjenesten og fællesspisningen i samarbejde med ukrainerne – og altså ikke ”bare” holde en gudstjeneste, som jeg nu lige tænkte, kunne være passende og så invitere. Uden samarbejdet tror jeg slet ikke, der ville være kommet så mange, siger sognepræst Hanne Byskov.

LÆS MERE: Kirker åbner dørene for bøn

Samarbejde med organisationer og lokale

Aktiviteterne i kirkerne har i stor udstrækning været koordineret med andre lokale foreninger og kommunale myndigheder, viser rapporten.

Menigheder og præster har i 71% af provstierne samarbejdet med andre organisationer om aktiviteter. Det er både organisationer som Røde Kors og Kirkens Korshær, men det er også  kommunale myndigheder, boligsociale enheder, sprogskoler mv.

Undersøgelsen viser desuden, at folkekirken i samarbejde med lokalsamfund overalt i Danmark har løftet mange opgaver, som fulgte med flygtningestrømmen. Det har været som bisidder, chauffør, som ferievært for ukrainske børnefamilier og kirkelig omsorg i de mørke øjeblikke med sorg og forvirring. 

LÆS MERE: Præst: "Selv små handlinger skaber forandring"

Fakta

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Emil Hilton Saggau, forsker ved Lunds Universitet. Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Det Teologiske Fakultets Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet, Kirkernes Komité for Migranter i Europa (CCME) og forskergruppen bag projektet ‘Public Theology in the Post-Migrant Society: The Role of Religion in Multi-Faith Refugee Relief’ ved Edinburghs, Lunds og Louvains Universitet.

 

Undersøgelsen er gennemført som et spørgeark distribueret til alle provster og præster registeret i Kirkefondets database. Undersøgelsen blev udsendt primo september og afsluttet ultimo oktober 2022.

 

Læs hele rapporten her.