Ny rapport: Folkekirken dybt engageret i modtagelsen af ukrainere
Ukraine-indsats er folkekirkens største sociale og kirkelige indsats siden Anden Verdenskrig, viser ny rapport. Otte ud af ti kirker har holdt kirkelige arrangementer for freden i Ukraine, og hver anden kirke har haft socialt eller kirkeligt arbejde for ukrainske flygtninge.
Mange steder har præster og menigheder afholdt kirkelige handlinger eller gudstjenester med ukrainske elementer, såsom ukrainske kor, ukrainsk oversættelser af gudstjenesten, lystænding mv. Her ses en ukrainsk-dansk påskegudstjeneste i Lem Kirke.
Krigen i Ukraine har skabt den største flygtningestrøm i Europa i nyere tid. En skelsættende begivenhed, der har fået Europa til at rykke tættere sammen, og som også har haft sin indvirkning i folkekirkens arbejde.
En ny rapport har undersøgt omfanget af folkekirkens omsorg for, engagement i og holdning til ukrainske flygtninge samt hvilke aktiviteter, kirken har tilbudt. Og undersøgelsen viser, at folkekirken har gennemført den største sociale og kirkelige indsats siden Anden Verdenskrig.
Otte ud af ti kirker har afholdt kirkelige arrangementer for freden i Ukraine, mens hver anden kirke har haft et socialt eller kirkeligt arbejde for ukrainske flygtninge, viser rapporten, der er udarbejdet af Ph.d. og forsker Emil Hilton Saggau fra Lunds Universitet.
Opsøgende arbejde og lavpraktisk hjælp
I undersøgelsen siger 91% af præsterne, at det er folkekirkens opgave at udvise kirkelig og social omsorg for ukrainske flygtninge. Og ifølge forskeren har man da også siden krigens udbrud i februar set et signifikant socialt og opsøgende engagement i kirken.
I hvert andet provsti har menigheder og præster lavet opsøgende arbejde blandt ukrainske flygtninge, mens 40% har afholdt særlige sociale aktiviteter og 42% særlige familieaktiviteter.
Derudover er der husning, møbler, sprogcafeer, transport, bisidder, job-hjælp, hjælp til registering hos myndigheder og anden lavpraktisk hjælp.
LÆS MERE: Kirkerne tager imod ukrainske flygtninge
Rum og plads til ukrainere
To ud af fem kirker har afholdt særlige kirkelige arrangementer tilpasset i indhold til ukrainere og dermed inviteret mange ukrainske kirkeskikke ind i folkekirken. Det kan være ukrainsk kor, oversættelser og lystænding.
Et af stederne er Lem Sogn, der har modtaget en del ukrainske flygtninge. I april afholdt Lem Kirke f.eks. en ukrainsk-dansk påskegudstjeneste, som sognepræsten havde arrangeret i samarbejde med to herboende ukrainske kvinder. Og netop samarbejde og indragelse er nøgleord, siger præsten.
- For mig har det været vigtigt at arrangere gudstjenesten og fællesspisningen i samarbejde med ukrainerne – og altså ikke ”bare” holde en gudstjeneste, som jeg nu lige tænkte, kunne være passende og så invitere. Uden samarbejdet tror jeg slet ikke, der ville være kommet så mange, siger sognepræst Hanne Byskov.
LÆS MERE: Kirker åbner dørene for bøn
Samarbejde med organisationer og lokale
Aktiviteterne i kirkerne har i stor udstrækning været koordineret med andre lokale foreninger og kommunale myndigheder, viser rapporten.
Menigheder og præster har i 71% af provstierne samarbejdet med andre organisationer om aktiviteter. Det er både organisationer som Røde Kors og Kirkens Korshær, men det er også kommunale myndigheder, boligsociale enheder, sprogskoler mv.
Undersøgelsen viser desuden, at folkekirken i samarbejde med lokalsamfund overalt i Danmark har løftet mange opgaver, som fulgte med flygtningestrømmen. Det har været som bisidder, chauffør, som ferievært for ukrainske børnefamilier og kirkelig omsorg i de mørke øjeblikke med sorg og forvirring.
