Ny vej til at blive præst i folkekirken
Nu er der større mulighed for, at andre universitetskandidater end teologer også kan søge præstestillinger.
En individuelt tilrettelagt efteruddannelse med fag som græsk og kirkehistorie kan give ikke-teologiske kandidater mulighed for at søge præsteembede. Arkivfoto.
Nanna Rønnov Johansen
I december 2020 vedtog Folketinget en ny lov, der udvider muligheden for, at ansøgere med en anden akademisk kandidatgrad end teologi kan søge stillinger som præst i folkekirken. Lovændringen skal bidrage til at afhjælpe problemet med præstemangel.
Du kan se ansøgningsskemaet på Kirkeministeriets hjemmeside.
Nu er ansøgningsskemaet klar på Kirkeministeriets hjemmeside.
I den forbindelse udtaler Kirkeminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse:
- Folkekirken oplever i disse år mangel på kvalificerede ansøgere mange steder, særligt uden for de større byer. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan åbne for ansøgninger fra andre end teologer og dermed bidrage til at sikre kirkelig betjening for alle, uanset hvor i landet man bor. Der er allerede en stor interesse for den nye mulighed for at blive præst i folkekirken, og jeg opfordrer alle interesserede til at prøve kræfter med den nye mulighed for et job med mening og højt til loftet.
2,5 års efteruddannelse
Godkendte ansøgere skal gennemføre en teologisk efteruddannelse, der bliver tilrettelagt individuelt.
Som udgangspunkt vil det være 2,5 års studier af fag på Aarhus eller Københavns Universitet. Studierne vil typisk omfatte fagene græsk, eksegese (bibelfortolkning), kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik (troslære) og etik.
Det er et rådgivende udvalg, der står for at vurdere ansøgerens kvalifikationer og sammensætte den enkeltes uddannelsesplan.
Flere veje til præsteembedet
En kandidatgrad i teologi er den primære vej til at søge en stilling som præst, men i mange år har der også eksisteret den såkaldte paragraf 2-ordning.
Det er en undtagelsesparagraf i ansættelsesloven ('Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.'), der giver mulighed for, at også ikke-teologer at søge præsteembede, hvis de består en særlig teologisk prøve.
For at komme i betragtning til at aflægge prøven er der dog en række betingelser, der skal være opfyldt, blandt andet at ansøgeren er fyldt 35 år.
Med både paragraf 2-ordningen og den nye lovændring fra december 2020 er der dermed flere muligheder for ikke-teologer at søge præstestillinger.
LÆS MERE: Paragraf 2-ordningen - den alternative vej til præsteembedet
Mere om den nye vej til præsteembedet
Få svar på ofte stillede spørgsmål om den nye adgangsvej til præstestillinger på Kirkeministeriets hjemmeside.
Læs 'Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.' på Retsinformation.dk
Dyk ned i rapporten 'Betænkning fra Udvalget om præstemangel' fra 2018 på Kirkeministeriets hjemmeside.
