Nyheder
Nyheder

Professor: Kristendommen kan tilbyde forklaringer i krisetider

Professor emeritus Ove Kaj Pedersen mener, at kirken og teologerne skal gøre sig synlige i den etiske debat, som den nuværende krise afføder.

Professor emeritus Ove Kaj Pedersen

Ove Kaj Pedersen, politolog og professor emeritus, mener, at kirken kan være endnu mere tydelig i de etiske dimensioner af debatten under coronakrisen. 

Andreas Lindbjerg Nielsen

Hvorfor går vi med mundbind og holder afstand i supermarkedet? Hvorfor streger vi de kommende sociale arrangementer i kalenderen? Er det bare fordi, Mette Frederiksen siger det?

Nej, mener politolog og professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Hvis vi skal forstå, hvorfor vi som individer og samfund reagerer, som vi gør, under en krise, så skal vi søge længere tilbage og længere indad. Tilbage i historien og ind i vores kristne kulturreligiøsitet.

- Vi ynder at kalde os for sekulariserede i Danmark. Men det skyldes, at troen er så indvævet i vores adfærdsmønstre, tankemåder og i den kollektive og individuelle ansvarliggørelse, at vi næsten ikke ænser den. Nogle tolker det som om, at troen er fraværende. Men man kunne også argumentere for, at den kun synes fraværende, fordi den er så allestedsnærværende.

ORDBOGEN

Sekularisering

Sekularisering betegner den historiske og samfundsmæssige proces, hvor politik og religion bliver mere adskilt, og de offentlige institutioner mindre prægede af religion. Det kan også betyde en egentlig adskillelse af kirke og stat.

Kirken skal fremhæve forklaringerne

Og det er ifølge Ove Kaj Pedersen netop det, som kirken, teologerne og de forskellige aktører skal gå ind og synliggøre for os under en katastrofe som den nuværende coronakrise.

- Der hvor jeg personligt har manglet en tilstedeværelse fra kirkens side, det er i den offentlige debat. Hvordan kan man gå ud og understrege den etiske dimension af sådan en krise og det personlige ansvar, som følger med?

Det ansvar mærker de fleste af os hver dag. Vi har internaliseret sundhedsmyndighedernes anbefalinger i en sådan grad, at de ligger på rygraden. To meters afstand. Host i ærmet. Begræns social kontakt. Men det er ikke en tilfældighed, at vi reagerer sådan, mener Ove Kaj Pedersen:

- Mange af de her valg har vi truffet impulsivt eller intuitivt, som selvfølgeligheder. Men bag de valg ligger en lang historie. Og en af de vigtigste kilder i den historie er troen.

Af samme grund mener han, at det er en oplagt anledning for folkekirken – og teologer og filosoffer i det hele taget – til at gå frem og fremhæve, ikke bare den etiske, men den kristne dimension af den etik, som vi allerede har og følger.

- Hvorfor træffer vi de her beslutninger? Jo, det er godt og rigtigt, men rigtigt ud fra hvad? Der kunne man med fordel tage den mere filosofisk-teologiske kappe på sig og påvise overfor befolkningen, at der ligger nogle ting i vores kulturelle, kristne grundlag, som får os til at handle på nogle bestemte måder. For eksempel i forhold til det personlige ansvar under en krise som den, vi oplever nu. Vi er fra barnsben og op igennem folkeskolen opdraget til at påtage os en høj grad af medborgerskab, som er den sekulariserede udgave af den kristne næstekærlighed.

At Ove Kaj Pedersen efterlyser mere synlighed, ligger desuden fint i tråd med nogle af de pointer som en netop udgivet rapport fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har understreget. Her fremhæver over halvdelen af de adspurgte danskere i en spørgeskemaundersøgelse, at de forventer, at kirken er tydeligt tilstede under en krise, og at den har ”en samlende rolle”. For eksempel i forhold til hjælp til udsatte, synligheden i lokalsamfundet og samfundet generelt. Herunder som en etisk stemmer i den offentlige debat.

LÆS MERE: Danskerne har brug for kirken under kriser

Påfaldende ens reaktion i protestantiske lande

Internationale undersøgelser har vist, at danskerne er en af de befolkninger på verdensplan, som har været mest solidarisk med sin regerings coronalovgivning. Hvorfor egentlig? Er vi bare så autoritetstro heroppe i de nordeuropæiske velfærdsstater, at vi trofast slår hælene sammen, når statsministeren beder os om det?

Det er i hvert fald ikke hele forklaringen, siger Ove Kaj Pedersen. For hvis man kigger ud over det globale landsskab, så ser han en tendens til, at protestantiske lande har reageret påfaldende ens. Både på nationalt plan, altså hvordan regeringen har valgt at håndtere krisen, men også hvordan befolkningen, på et individuelt plan, har reageret på den.

- I de protestantiske lande virker det som om, at der tidligt har været en ganske betydelig accept af, at det er en krise. Det har regeringerne handlet på, hvorefter de har pålagt os et individuelt ansvar hver især, som vi har taget på os.

ORDBOGEN

Protestantisme

Protestantismen er en fællesbetegnelse for de kirkeretninger, som opstod ved Reformationen i 1517, som en reaktion og protest mod den katolske kirke (deraf navnet). Den danske evangelisk-lutherske folkekirke er en protestantisk kirke, og det samme er folkekirkerne i de øvrige nordiske lande.

Det er et gennemgående træk i de protestantiske kulturer, at individets personlighed skal udvikles, men gennem læring til respekt for mennesket, forklarer Ove Kaj Pedersen.

- Og det anskuer jeg som et sekulariseret begreb for at tro på Gud. Det synes jeg, er en vigtig pointe at få med. Vi kan jo se i USA, hvor galt det kan gå, når autoriteterne ikke engang tror på sig selv. Det samme gør sig gældende i Sydeuropa.

Ove Kaj Pedersen understreger, at han ikke har noget videnskabeligt belæg på hånden, som kan understøtte hans betragtninger i denne sammenhæng. Men efter et langt arbejdsliv med krise- og kulturteori, kan han se nogle klare linjer i det, som sker nu. Og netop fordi det er en global krise, så træder forskellene tydeligere frem. 

- Jeg har i løbet af mit liv boet mange år i udlandet. Og ligesom mange andre, der vender hjem fra udlandet, har opdaget, så er jeg ikke i tvivl om, at der er en særlig protestantisk arv, som gennemsyrer vores samfund. Og dermed også vores måde at agere på i krisesituationer.

 

Hent FUV-rapporten ’Når folkekirken skal spille efter reglerne – uden for banen’ her.