Nyheder
Nyheder

Vi skal synge bedre sammen til gudstjenesten

Fællessangen er blevet styrket – bare ikke i kirken. Vi er ikke så gode til at synge sammen, som vi præster gerne vil tro, siger biskop. Leder i Sangens hus har løsningsforslag.

Elof Westergaard (tv.) er biskop over Ribe Stift og formand for et af de tre fagudvalg, der har sat gudstjenesten under lup. Mads Bille (th.) sidder i direktionen for Sangens hus, der arbejder på at bringe sangen i spil på nye måder i samfundet.

Nanna Rønnov Johansen og Ellen Aagaard Petersen

Uden for kirken er fællessangen blevet styrket, men det har ikke i tilstrækkeligt omfang smittet af på gudstjenesten. Og det undrer biskop over Ribe Stift Elof Westergaard sig over:

- Vi er ikke så gode til at synge sammen, som vi præster gerne vil tro. Vi har musikere og sangere, så hvorfor er vi ikke danmarksmestre i fællessang?

Folkekirken arbejder allerede med at styrke fællessangen med for eksempel babysalmesang og børnekor, og det er efter hans mening meget vigtigt at bevare, hvis man vil have flere til at synge med på kirkebænkene.

- Salmer skal ikke betragtes som noget kedeligt og tung, men noget værdifuldt og meningsfuldt, men det oplever jeg ikke altid, når jeg kommer til gudstjeneste i stiftets kirker, siger Elof Westergaard.

Liturgiarbejde

Fokus på salmesang og musik 

Folkekirken.dk sætter fokus på salmesangen som led i gudstjenestearbejdet.

 

Vi stiller spørgsmålet: Folkekirkens højmesse er et musikalsk forløb, en salmesangsgudstjeneste, hvor menigheden deltager aktivt gennem korsvar og salmesang. Eller gør den? Hitter fællessang igen alle andre steder i samfundet undtagen der, hvor den begyndte: i gudstjenesten? Hvad er problemet, og hvordan kan man løse det?

 

Følg gudstjenestearbejdet her.

Vi skal ikke synge mindre

Til gudstjenesten synger man sædvanligvis fem til syv salmer. Og det antal synes biskoppen ikke, man skal skære ned på.

- Vi skal ikke synge mindre, vi skal finde måder at synge bedre sammen og arbejde med at give folk sangmodet, så det ikke kun er korsangerens stemme, der kan høres. Vi skal gribe de gode ideer udefra og se, om vi kan bruge det hos os, siger Elof Westergaard.

Han peger på, at organister ofte er del af musiklivet uden for kirken, og at det må være muligt at opnå en vekselvirkning, som man kan have glæde af i gudstjenesten.

LÆS OGSÅ: 'Man siger, Grundtvig lukkede gærdet'

Fællessangen er blevet styrket

En person, der ved meget om at skabe sangglæde, er Mads Bille. Han stiftede for 20 år siden Den jyske sangskole, og i dag sidder han i direktionen for Sangens hus, der arbejder på at bringe sangen i spil på nye måder i samfundet, eksempelvis med sangbørnehaver eller opkvalificering af musiklærere i folkeskolen.

I 2010 opstillede han et worst case-scenario for sanglivet anno 2020, men er blevet positivt overrasket, fordi fællessangen er blevet styrket.

- Vi forudså, at fællessangen ville uddø, hvis vi ikke gjorde noget. Men det modsatte er sket. Fællessang har ikke haft bedre vilkår siden anden verdenskrig, vil jeg vove at påstå, siger Mads Bille.

LÆS OGSÅ: Nye sange og salmer fornyr fællessang i kirken

Sangens nye rolle

Den folkelige fællessang og Højskolesangbogen har ifølge ham fået en kæmpe revival, og han ser flere nye sangfællesskaber opstå. Det har måske også noget at gøre med, at sangen har fået en ny rolle, som han forklarer:

- Det plejer at være sådan, at vi synger sammen, for at blive mindet om eller vise hvad vi tror på. Nu ser man også sangen som en slags wellnessfunktion, hvor det er mere vigtigt, at man synger, end hvad man synger.

Mads Bille nævner som eksempel, at folk kan mødes til et sangarrangement og synge den gamle soldatersang ’Dengang jeg drog afsted’, hvor det ikke er, fordi de vil udtrykke fædrelandskærlighed, men bare, fordi den er sjov at synge.

LÆS OGSÅ: Hver femte dansker synger regelmæssigt salmer

Kirkekor kan inspirere

Han er meget optimistisk på sangens udvikling herhjemme, men synes samtidig, at kirken halter lidt bagefter. En mulig løsning kan efter hans mening være at udvikle kirkekoret, som kan være en hjælp og en inspiration for menigheden.

- De steder, hvor jeg har set velfungerende kirkekor, er korene som en instrueret del af menigheden. De velsyngende kirkekor er en kolossal inspiration, siger Mads Bille, der selv er leder for Herning Kirkes drengekor.

Han bakker desuden op om et andet løsningsforslag, der tidligere er blevet nævnt i den offentlige debat, som er at sænke tonelejet på de salmer, hvor det for mange kan være svært at ramme de høje toner.

- Nogle gange ligger det lige lidt for højt, så folk ikke kan være med, siger Mads Bille.

LÆS OGSÅ: Tidslinje over salmebogens historie