For Signe Wenneberg er omsorgen for naturen mere end politik. Erfaringen af livets skrøbelighed og en tro, der har fulgt hende siden ungdommen, har givet hende en stærk bevidsthed om ansvar - både for skaberværket og for dem, der kommer efter os.

Når Signe Wenneberg skal finde ro og blive åndeligt opladet, søger hun mod naturen.

- Jeg bruger naturen meget. Jeg skal sørge for at få mudder på hænderne, og mobilen skal ligge langt væk. Jeg går heller ikke og hører podcasts eller lydbøger ude i haven. Jeg skal have ro for at føle harmonien med det skabte.

Den opsparede energi bruger hun til gengæld på at kæmpe for naturen og klimaet. Gennem årtier har hun arbejdet med natur, dyrevelfærd, drikkevand og ressourcer. I dag gør hun det også som medlem af Folketinget for Alternativet, hvor hun også er kirkeordfører.

Der er ingen tid at spilde

Signe Wenneberg afviser, at hendes engagement først og fremmest er drevet af vrede.

- Jeg er drevet af, at jeg føler meget tydeligt, at vi er sat her på jorden, for at vi skal gøre vores bedste. Vi skal forsøge at skabe den forandring, vi ønsker at se i verden.

Signe Wennebergs mormor, som hun var meget tæt med, døde, da hun var 8 år gammel. Det gjorde hende så sur på Gud, at hun ikke ville konfirmeres. Men da hun var 17 år, var hun involveret i en alvorlig trafikulykke, hvor hun var lige ved at dø. 

- Der mærkede jeg meget kraftigt, at der blev holdt hånden over mig.

Siden har troen været en del af hendes liv. Også da hun senere blev ramt af kræft. Det er erfaringer, som har sat sine spor, og som hun bruger direkte som drivkraft i arbejdet med den grønne dagsorden.

- Når man er blevet givet en chance til, så tænker man over, hvordan man bruger sin tid bedst muligt. At man skylder at give noget tilbage, men ikke på en dårlig måde. Jeg ved, at det kan være slut i morgen. Så for mig er det meget: Der er ingen tid at spilde. 

En større agtelse

Teologen K.E. Løgstrup har et begreb om agtelsesglemslen, hvilket kort fortalt er tanken om, at moderne mennesker har mistet noget af respekten for det, der er større end dem selv.

Det er en analyse, Signe Wenneberg genkender.

- Vi skal have en langt større agtelse for skaberværket – både naturen, landbrugsjorden, skovene, træerne og alt det, der omgiver os.

For hende handler det ikke kun om naturen, men også om de spor, tidligere generationer har sat.

- Der er nogen før os, der har gjort sig umage med at bygge en bygning. Hav respekt for det, der findes allerede, og for de mennesker, der i slid og slæb har lavet godt håndværk.

Hun peger på, at tidligere generationer ofte tænkte længere frem, end vi gør i dag.

- Gammeldags landmandsskik handlede hele tiden om at gøre det lidt bedre til næste generation. Det skal vi også gøre. 

LYT TIL HELE SAMTALEN MELLEM SIGNE WENNEBERG OG SØRINE GOTFREDSEN I AFSPILLEREN HERUNDER: