
Kasper Holten beskriver sig selv som et menneske, der tidligt lærte at forstå verden med hovedet.
- Jeg var dygtig til at bruge min hjerne, og jeg kunne analysere mig ud af alting.
Men allerede som tiårig oplevede han noget, der ikke lod sig forklare på samme måde. En opera gav ham en fornemmelse af at blive sat i forbindelse med menneskelige erfaringer, der lå uden for hans eget liv.
- Der var noget andet, som jeg kunne forbinde mig til. Noget, der ikke bare var inde i mig, men som fandtes derude.
Kasper Holten ser en tydelig forbindelse mellem kunst og religion. Begge bygger på fortællinger, musik, billeder og ritualer, som sætter mennesker i forbindelse med noget, der rækker ud over dem selv.
- Kirken har jo brugt de samme virkemidler – musik, billedkunst og fortællinger. Jeg tror bestemt, der er en forbindelse. I kirken bliver vi jo også mindet om Jesus lidelser, som kan være en trøst i vores eget liv.
Han beskriver ikke sig selv som et særligt troende menneske. Han har ofte haft svært ved at give sig hen til troen, fordi det rationelle har det med at "stå foran".
Alligevel oplevede han efter sin mors død i 2025, at julegudstjenesten fik en ny betydning.
- Hun tog os med i kirke, ligesom hendes mor tog os med i kirke. Der var noget ved at være forbundet med den tradition, jeg var vokset op med, og det fællesskab man er i i kirken.
For Kasper Holten er det en naturlig bevægelse, at mennesker genbesøger de åndelige spørgsmål senere i livet.
- Jeg er selv 53, begge mine forældre er døde nu, og min datter på 14 er ved at løsrive sig fra mig. De naturlige forbindelser til fortid og fremtid har ændret sig, så det er som om, mit livsfundament river sig lidt løs i begge ender. Og så opstår spørgsmålet: Hvem er jeg så, og hvad hører jeg egentlig til?
For Kasper Holten er det netop her, kunsten har sin styrke. Den giver mennesker adgang til andre menneskers erfaringer og minder os om, at vores eget liv indgår i en større sammenhæng.
- Kunst er jo dybest set, at nogle mennesker generøst deler deres håb, deres drømme og deres traumer med os.
Derfor mener han også, at kunst ikke er en luksus, men en del af det, der former mennesker. Den træner vores evne til indlevelse, fantasi og fællesskab.
- Det kan vi kun blive bedre mennesker af, siger han.
Kasper Holten oplever, at interessen for kunst og åndelighed vokser i en tid, hvor både pandemien og den sikkerhedspolitiske situation har gjort mange opmærksomme på, at hverken fred eller fællesskab kan tages for givet.
Derfor mener han også, at samfundet bør investere mere bevidst i kunst. Han peger blandt andet på den svenske model, hvor alle skolebørn har ret til kunstoplevelser, og håber, at Danmark vil tænke i samme retning.
- Det ville da være fantastisk, hvis alle børn mødte kunsten aktivt gennem deres skoletid.
Ifølge Kasper Holten er der en politisk lydhørhed for det netop nu, som skal gribes.
- Vi er blevet klar over, at vi har noget at miste. Så jeg tror, at der er alle muligheder for, at åndelighed og kunst kan blive talt højere op.
LYT TIL HELE SAMTALEN MELLEM KASPER HOLTEN OG SØRINE GOTFREDSEN I AFSPILLEREN HERUNDER:
Foto: Camilla Winther / Det Kongelige Teater