Ressourcebank

Præstens konfirmationstale: Tre temaer om valg

Af religionspædagogisk konsulent Camilla Eriksen

Det er oplagt for præsten at tale om valg til konfirmanderne, der i dag står over for et hav af beslutninger - en af dem konfirmationen selv.

Tidens konfirmander er vokset op med mangfoldige valgmuligheder. Det gælder også dåben, som mange forældre har valgt at lade stå åben – netop som et valg for barnet. 
For både døbte og udøbte er konfirmationen derfor i dag ikke alene en bekræftelse af dåbsløftet, men i højere grad et valg, som den enkelt konfirmand træffer.

Af den grund er valget et oplagt tema for præsten at tage udgangspunkt i til konfirmationstalen, ikke mindst eftersom valget af konfirmation har et bredere sigte - et valg, som har liv og kærlighed som konsekvens. 

Hermed tre forslag til tilgange til konfirmationstalen.

1. Livets evige mulighed

Konfirmander står ved indgangen til ungdommen – frontallapperne er knap nok foldet ud, og verden ligger åben foran dem. 
De kender ikke til skrøbelighed, fysiske defekter eller andre begrænsninger – døden har ikke noget med dem at gøre, også selvom de har måske har haft et dødsfald tæt på livet eller hører og læser om coronadødsfald. Døden er ikke ungdommens anliggende. 
Men de kender til, at ideer kan ”gå død” for dem; projekter, der ikke lykkes; venskaber, der hører op; den første kærlighed, der ikke varede så længe, som de måske havde ønsket. I det lys kender de unge til døden, forstået som noget, der slutter. I de møder, som i ungdommen opleves både stærkt og ufiltreret, står kristendommens tale om livets evige mulighed både stærkt og vedkommende, og ikke mindst som en vigtig medspiller. 
Evangeliets fortællinger om håbet, der lever – om mørket, der allerede er brudt – om valget mellem døden og livet

2. Det guddommelige slægtskab

Ved konfirmationsgudstjenesten deltager konfirmanden med sin familie. I disse coronatider er det flere steder kun forældre og søskende, der er med i kirken, mens resten af familien og husets venner støder til ved den efterfølgende fest. 
I mange konfirmanders virkelighed er det et dejligt møde, hvor konfirmanden oplever sig positivt i centrum, elsket og værdsat gennem familiens bidrag til festen, sange og taler, for ikke at tale om gaverne. 
For andre er oplevelsen anderledes broget. Der kan være tale om sammensatte familie, som endnu ikke har fundet balancen, familier ramt af skilsmisser, af sygdom. Det kan være familier uden stort overskud, hvor stemningen hurtigt får et andet fokus, end hvad konfirmanden havde drømt om. 
Her er dåbens tale om at være genfødt som et Guds barn i centrum. Ligeledes billedet af den udvidede familie, slægtskabet med Gud som en far, verdens døbte som brødre og søstre og altså i sidste ende talen om konfirmandens identitet som et Guds barn. En udvidelse af den biologiske familie til et slægtsskab på tværs af generationer og nationalitet, og hvor livets Gud har valgt dig, også når du ikke tror det.

3. Kærligheden

Guds kærlighed til verden er på én gang et valg og samtidig ikke et valg. Du kan ikke vælge den fra, for den er der allerede – du ér et elsket barn. Valget ligger i, at du kan gå hen og gøre lige så. 
Tag udgangspunkt i episoder, som har fundet sted i løbet af konfirmandforberedelsen, konflikter og dilemmaer, hvor de unge stod over for et valg, og hvor kærligheden fik forrang som et aktivt tilvalg og afgjorde udfaldet af situationen.
Kærligheden peger yderligere hen på tilgivelsen, som er kærlighedens stærkeste kort. 

Giv folk&kirke med hjem

Læg evt. nogle numre af folk&kirke 2020 i våbenhuset og gør konfirmandforældrene opmærksomme på, at de er velkomne til at tage dem med hjem. Eller giv et til hver konfirmand som en gave fra kirken.