Fortsæt til hovedindholdet
Forside•Om folkekirken•Folkekirken som organisation•Kirkebygningen•Hvordan lukker man en kirke?

Hvordan lukker man en kirke? 

Befolkningen er de sidste 150 år flyttet fra landområder til de større byer. Det er en udvikling, der vil fortsætte ind i fremtiden. Nogle landsogne får færre medlemmer og dermed færre kirkeskattemidler til vedligehold og aktiviteter. Derfor kan der opstå et ønske om at tage en kirke ud af brug.  

Hvid middelalderkirke i solskin

Hvem kan tage en kirke ud af brug?

Det er kun menighedsrådet i det lokale sogn, der kan tage endeligt initiativ til at lukke deres kirke. Hvis en middelalderkirke tages ud af brug, vil den automatisk blive fredet som national kulturarv, men det vil fortsat være menighedsrådets ansvar at stå for vedligeholdet.

Den formelle proces

-> Menighedsrådet beslutter at indstille en kirke til lukning.

-> Provstiudvalget afgiver en udtalelse.

-> Biskoppen vurderer indstillingen og sender sagen videre til stiftsøvrigheden.

-> Stiftsøvrigheden fremsender sagen til Kirkeministeriet.

-> Kirkeministeriet indstiller til regeringen.

-> Den endelige beslutning træffes ved kongelig resolution.

Hvor ofte sker kirkelukninger?

Lukning af kirker sker yderst sjældent, og i de seneste 150 år er kun 17 kirker blevet taget ud af brug. Blandt dem kun fire middelalderkirker, hvor to af dem blev lukket på grund af nedstyrtningfare nær kysten. 

Fakta

Lukkede kirker de seneste 150 år

Her er en liste over de kirker, som er blevet taget ud af brug siden 1850: 


Sjælør Kirke, København.
Vesterø Havnekirke, Læsø
Over Lerte Kirkekapel, Sønderjylland
Voldhøj Kirke, Struer
Christiansborg Slotskirke, København
Avnsø Gl. Kirke, Vestsjælland (middelalderkirke)
Buderup Kirke, Støvring (middelalderkirke)
Gl. Højerup Kirke, Stevns (middelalderkirke)

Maarup Kirke, Vendsyssel (middelalderkirke)

 

I 2013 blev det besluttet, at otte kirker opført efter 1850 i Københavns skulle ophøre som sognekirker. Primært på grund af overkapacitet i særligt det indre København, hvor der engang var en meget tæt befolkning som følge af industrialiseringen. Det drejer sig om følgende kirker (ingen af dem middelalderkirker):

 

Samuels Kirke 

Blågårds Kirke

Utterslev Kirke 

Bavnehøj Kirke 

Absalons Kirke 

Gethsemane Kirke

Skt. Andreas Kirke

Fredens Kirke

Middelalderkirker og nyere kirker

Cirka 2/3 af alle landets kirker er opført i middelalderen.

  • Kirker opført før 1536 (middelalderkirker) må ikke rives ned. Hvis de tages ud af brug, bliver de automatisk fredet efter bygningsfredningsloven.
  • Kirker opført efter 1536 er ikke automatisk fredede, men kan fredes, hvis de har væsentlig kulturhistorisk eller arkitektonisk værdi.

Hvad sker der med kirkebygningen?

  • Fredede kirker skal bevares som kulturarv. Menighedsrådet har fortsat ansvar for vedligeholdelsen.
  • Kirker, der ikke er fredede, kan i særlige tilfælde ombygges eller overgå til anden brug. Det kræver godkendelse fra Kirkeministeriet, kommunen og – hvis kirken er bevaringsværdig – Slots- og Kulturstyrelsen.

Inventar og udstyr

  • Mur- og nagelfast inventar (fx alter, døbefont, prædikestol og orgel) forbliver i bygningen, hvis den fredes.
  • Løst inventar kan flyttes til andre kirker eller i visse tilfælde overføres til museer eller sælges.

Konsekvenser for menigheden

Når en kirke lukkes, flyttes gudstjenester og kirkelige handlinger til en anden kirke i sognet eller nabosognet. Gravsteder på kirkegården bliver bevaret, selvom kirken ikke længere bruges til gudstjenester.

Markering af lukning

Mange steder markeres en kirkelukning med en særlig gudstjeneste eller ceremoni, som kan ledes af sognets præst og biskoppen.

LÆS MERE: Hvordan lukker man en kirke? (By-, Land og Kirkeministeriets hjemmeside)

Lovmæssigt grundlag

Reglerne for lukning af kirker findes i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt i praksis fastlagt gennem kongelige resolutioner.

Mere om kirkebygningen