Herrens Veje
Ti facts om femte afsnit af 'Herrens Veje'
Herrens Veje

Ti facts om 'Herrens Veje'

Kan man 'skrue ned for Gud' til et bryllup? Hvorfor er der ikke munke og nonner i folkekirken? Og hvordan er det lige med ansættelsesforholdene? Få ti facts om femte afsnit af 'Herrens Veje'.  

Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle ti facts.

Jesus Hyrde

1. Hvor stammer 'Herren er min hyrde, mig skal intet fattes' fra?

'Herren er min hyrde, mig skal intet fattes' siger Johannes til en fortvivlet August i tunnelen.

Versene stammer fra kapitel 23 i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente og er blandt de mest kendte bibelvers i verden. Den nyeste oversættelse af de første tre vers lyder: 

'Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.

Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.'

Hyrdeforestillingen findes også i Det Nye Testamente, hvor Jesus i Johannesevangeliet bliver omtalt som den gode hyrde, der ofrer sit liv for fårene. På den måde træder Jesus i Guds sted.

Salme 23 bruges ofte til begravelser, da versene kan læses både som Guds omsorg for mennesket i livet og som et løfte om det evige liv efter døden.

Foto. Wikimedia Commons / Niels Larsen Stevns (1921)

2. Hvad betyder afsnittets titel?

'Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde' lyder titlen på afsnit fem af 'Herrens Veje' og måske er du helt med på, at det er en af de sidste linier i Fadervor.

Fadervor stammer fra Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-15 i Det Nye Testamente og indgår i den berømte Bjergprædiken, Jesus holder for sine disciple. 

Fadervor er den mest besøgte side på folkekirken.dk.

LÆS MERE om fadervor her    

3. Hvordan er det med samtalen med præsten før brylluppet?

'Vi elsker og respekterer hinanden helt vildt' fortæller den nervøse gom til Johannes ved det unge brudepars samtale før brylluppet.

Før et kirkebrylluppet mødes det kommende brudepar med deres præst til en samtale, der blandt andet danner grundlag for præstens tale til brudeparret. 

Til samtalen handler det om brudeparrets liv, forhold og det, de har sammen. Det kan sagtens være om roser, hvis parret har en fælles passion for dette, eller hvordan de mødte hinanden, men samtalen kan også handle om tro og eksistens.

Præsten har tavshedspligt og man kan derfor også tale om det, der bekymrer op til den store dag. Som udgangspunkt handler det dog oftest om alt det fine, der gør at to mennesker elsker hinanden og derfor vil giftes.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

4. Kan man 'skrue ned for Gud' til et bryllup?

Brudeparret lader Johannes vide, at de ikke er så troende og derfor gerne vil have 'skruet lidt ned for Gud' til vielsen. 

Det er dog ikke noget brudeparret har indflydelse på til et bryllup, da vielsesritualet er helt fast og bryllupstalen, noget man trygt kan overlade til præsten, der har stor erfaring med at forberede taler ud fra det, brudeparret fortæller om deres liv sammen.

Brudeparret kan til gengæld selv være med til at bestemme salmer til vielsen og ofte også, hvordan kirken skal pyntes med blomster. Dog skal man som regel aftale det med kirketjeneren.

LÆS MERE om kirkebryllupper her


5. Hvorfor er der ikke munke og nonner i folkekirken?

'Du ligner en munk' får Christian at vide efter sin hjemkomst. Men hvorfor er det nu, der ikke er munke og nonner i folkekirken?

Det begynder som så mange andre ting i disse tider med Martin Luther. 

Luther havde selv været munk, men i sit opgør mod den katolske kirke, var én af hans hovedpointer, at der ikke er nogen mennesker, der er tættere på Gud end andre og at alle har deres kald og stand. Så det giver lige så meget mening at stifte familie og passe sit arbejde, som at arbejde i kirken.

Indtil reformationen i Danmark var der mange klostre i hele landet og man mener, de første stammer fra omkring år 1100.

137 klostre blev i alt grundlagt i Middelalderen, hvor nogle opløste sig selv, mens resten forsvandt efter reformationen. 

Foto: Benita Marcussen


6. Er tro og videnskab hinandens modsætninger?

August oplever store problemer i afsnit fem, hvor han er bange for at miste Gud, hvis han tager imod videnskabens svar på en løsning: lykkepiller. 

I folkekirken betragter man ikke tro og videnskab som hinandens modsætninger. De undersøger og svarer på forskellige spørgsmål. Man kan sige, at videnskaben svarer på spørgsmålet hvordan, mens troen beskæftiger sig med spørgsmålet hvorfor.  

I Bibelen står der blandt andet om tro: "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses." Hebræerbrevet kap 11,1.

Der er altså ikke noget problem i at søge hjælp hos lægevidenskaben og samtidig have tillid til Gud. 

Foto: Benita Marcussen


7. Hvordan er det lige med digtet 'To, som elsker hinanden'?

Til bryllupstaler, begravelsestaler og til søndagens prædiken gør præster ofte brug af litteraturen.

Johannes er ingen undtagelse og det smukke digt om de to elskende, han gengiver for den fortvivlede, kommende brud, er skrevet af forfatteren Viggo Stuckenberg (1863-1905). 

Stuckenberg tog udgangspunkt i sit eget ægteskab, der var meget turbulent og endte med, at hustruen, Ingeborg Stuckenberg forlod Viggo og deres to sønner og stak af til New Zealand med slotsgartneren. Hun tog livet af sig selv året efter, kun 38 år gammel. 

Foto: Tine Harden, DR


8. Hvad laver en graver?

Graveren Ursula er ét af omdrejningspunkterne i afsnit fem, men hvad er det nu lige en graver laver?

Overordnet er det graverens ansvar at anlægge kirkegården og sørge for udendørsarealerne omkring kirken.

På mange områder minder en gravers arbejde derfor om en gartners. Der er dog særlige opgaver som at tale med de pårørende til en afdød om, hvordan gravstedet skal være.

Det er også graverens ansvar at få gjort gravstedet klar til, at kisten eller urnen skal begraves. 

LÆS MERE om ansatte på kirkegården her

9. Hvordan er det lige med ansættelsesforhold i folkekirken?

I afsnittet ser vi Johannes desperate forsøg på, at få Ursula forflyttet til en anden kirke.

I folkekirken er der, som andre steder i det offentlige, ordnede forhold med overenskomster til alle faggrupper. Derfor er det selvfølgeligt ikke muligt for en præst, at få fyret eller forflyttet en medarbejder efter en ægtefælles ønske. 

Præsten er ansat af Kirkeministeriet, mens menighedsrådet er arbejdsgiver for det øvrige personale i sognet. 

Alle folkekirkemedlemmer har mulighed for at få medbestemmelse i det lokale sogn, da menighedsrådene er valgt demokratisk. 

LÆS MERE om menighedsrådenes opgaver her

Kirkens lokale økonomi


10. Hvordan er det med menighedsråd og økonomi?

'Men jeg er ekspert i budgetter' siger menighedsrådsformanden Nete til Johannes og Simon.

I folkekirken er det menighedsrådene, der har ansvaret for det enkelte sogns økonomi. Pengene kommer fra den lokale kirkeskat og fordeles mellem sognene i en kommune.

Hvordan de fordeles mellem sognene, fastlægges af provstiudvalget, der fastsætter rammebevillinger til alle menighedsråd i provstiet.

LÆS MERE om folkekirkens økonomi her

LÆS MERE om provstiudvalg her

Herrens Veje

  • Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
  • TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
  • Sæson 1 består af 10 afsnit og har premiere på DR1 søndag den 24. september 2017.
  • Der er også planlagt en sæson 2 til efteråret 2018.

LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.


LÆS OGSÅ:

Hærprovst: Danske feltpræster har aldrig slået nogen ihjel

Biskop: Folkekirken bør ikke drives som en virksomhed
Ti facts om første afsnit af 'Herrens Veje'

Ti facts om andet afsnit af 'Herrens Veje'