Herrens Veje
Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'
Herrens Veje

Ti facts om 'Herrens Veje'

Hvad er det for et digt om Kristus i kornet, vi hørte? Og hvad er tungetale i grunden? Her får du ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'.

Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle ti facts.

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

1. Hvorfra stammer digtet, som Johannes læser højt?

'Jeg så kornet i nat,
det drømmende korn,
alle menneskeslægters korn og aks
på disse marker.

Jeg så det i morges ved fem-tiden,
da Kristus kom,
den blege time, da børn fødes,
da brande bryder ud.

Det var så smukt.
De sov så tyst.
Og Kristus gik som en måne gennem kornet.'

Digtet ovenfor er 'Kristus i kornet' og er fra Ole Sarvigs anden digtsamling, ‘Jeghuset’ (1944). I digtsamlingen skildrer Sarvig storbyen som et forladt og øde sted, hvor det fortabte menneske kun anes som et ubetydeligt og identitetsløst punkt.

Digtsamlingen rummer andre digte om Kristus, blandt andet 'Kristusstenen', ligesom han citerer Matt. 23, 38: 'Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt.'

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter.

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

2. Hvorfra stammer afsnittets titel 'Det er fuldbragt'?

Jesus' sidste ord på korset var ifølge Johannesevangeliet 'Det er fuldbragt'. Det stammer fra Joh. 19,30: 'Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: 'Det er fuldbragt.' Og han bøjede hovedet og opgav ånden.'

Inden da lyder teksten (vers 28): 'Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.«'

Det, der er fuldbragt, er altså Jesus' opgave på jorden som Guds søn: Han har levet et menneskeliv og dør på korset for menneskers skyld. 

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

3. Hvorfor holder man gudstjeneste i det fri?

Til pinse i 'Herrens Veje' er kirken skiftet ud med naturen og træernes hvælving.

Friluftsgudstjenester bliver der holdt mange af landet over. Særligt 2. pinsedag og andre helligdage i forsommeren som Kristi Himmelfart og Store bededag er det populært at skifte stearinlys og bænke ud med solskin og skovbund.

En friluftsgudstjeneste forløber som regel på samme måde som altid, men de anderledes rammer gør det til en anden oplevelse at være med til. Det kræver flere praktiske forberedelser at holde gudstjenesten i det fri. Derfor samarbejder kirkerne ofte med hinanden og med lokale foreninger, musikere og frivillige om gudstjenesten.

Læs mere og se billeder fra friluftsgudstjeneste her

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

4. Hvad er pinse helt præcist?

I 'Herrens Veje' ser vi dem fejre pinse med en friluftsgudstjeneste.

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske.

Pinsen er festen for Helligåndens komme. Her fejrer vi, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker.

Pinsen er helt centralt for den kristne kirkes begyndelse, for da Helligånden kom til disciplene, blev de sendt ud i verden for at dele deres tro på Jesus med alle.

Som tegn på, at de havde fået Guds ånd, begyndte de at tale og forstå alle sprog. Det blev begyndelsen på de første kristne fællesskaber, menigheder. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag.

Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.

Læs mere og se video om pinse her.

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

5. Hvad symboliserer duen?

Til friluftsgudstjenesten i 'Herrens Veje' har de fået fat på nogle duer. Det sker dog sjældent i virkeligheden, at man bruger levende dyr til en gudstjeneste. 

Duen symboliserer fred, håb og ånd.

I Bibelen møder vi duen allerede i fortællingen om Noas ark. Noa sender en due ud for at undersøge, om vandet er forsvundet fra jordens overflade. Da duen vender tilbage med et frisk olivenblad i næbbet, ved Noa, at der er håb. (1. Mos. 8)

I Det Ny Testamente optræder duen i beretningen om Jesus' dåb. Da Johannes Døberen har døbt Jesus, åbner himlen sig og Helligånden daler ned over ham i skikkelse af en due. Samtidig lyder Guds røst fra himlen: 'Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag.'  
(Luk. 3,22)

I mange kirker hænger der en due over prædikestolen for at symbolisere, at Gud er tilstede i sin ånd, når evangeliet forkyndes.

Læs mere og se video om Helligånden her.

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

6. Hvad symboliserer de røde messehagler?

Til friluftsgudstjenesten ser vi, at præsterne er iført den røde messehagel, som bruges til pinse. Den røde farve er et symbol på blod, ild og kærlighed.

En messehagel er en kappe, som præster bruger under gudstjenester.
Farven på messehagelen skifter efter højtiderne. Hvid og gylden bliver brugt til jul og påske, rød bliver benyttet til Skt. Stefans dag, anden juledag og til pinse, violet til advent og faste, mens præsterne ifører sig den grønne messehagel i helligtrekongers- og trinitatistiden.  

Messehaglerne stammer tilbage fra antikkens tid, hvor dagligdragten bestod af en kappe, som blev båret over en kjortel.

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

7. Hvad er tungetale? 

I tiende afsnit af Herrens Veje ser vi, at August taler i tunger til friluftsgudstjenesten.

Tungetale er en frembringelse af lyde, der minder om menneskeligt sprog, men uden at være det. Tungetale kommer frem i en tilstand af ekstase, og lydene er uforståelige - både for den tungetalende selv og for andre.

I Det Ny Testamente bliver tungetale blandt andet omtalt i Mark. 16,17:
'Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger.'

Tungetale er ikke et fænomen vi kender fra folkekirken, og i dag kender man primært tungetale fra pinsebevægelsen, som er en anden protestantisk kirke. Denne trosretning er blandt andet kendt for tungetale, som tolkes som Helligåndens tale gennem mennesker.

LÆS MERE om pinsevægelsen og andre kirkesamfund her

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

8. Hvad er mon referencen til at skam?

'Skammer I jer?' spørger August. 'Det skal I ikke. I må tro, hvad I vil.' siger han til deltagerne i pinsefrokosten hos familien Krogh.

Og selvom August er ung, er det nok ikke det norske megahit, han refererer til, selvom det har fået begrebet skam på alles læber.

Skam er nemlig også et centralt begreb hos Paulus, der flere steder påpeger, at man ikke skal skamme sig over evangeliet, og dermed heller ikke over Guds ord. Guds ord er netop, hvad August mener at have viderebragt gennem sin tungetale.

Ikke at skamme sig omtales bl.a. i Romerbrevet kapitel 1, vers 16:

 'For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.'

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

9. Hvad er voksendåb?

I tiende afsnit af Herrens Veje ser vi, at August døber en hjemløs mand i en park.

Voksendåb bliver efterhånden mere almindeligt i folkekirken, men dåben foregår typisk inde i kirken.

Nogle voksne blev ikke døbt som børn, og får senere i livet et ønske om at blive døbt. Andre er opvokset i en anden religion og ønsker at konvertere til kristendom. Andre igen har længe været religiøst søgende og finder til sidst deres ståsted og ønske om dåb i folkekirken.

LÆS MERE om voksendåb her

Ti facts om tiende afsnit af 'Herrens Veje'

10. Hvordan lyder trosbekendelsen?

Under gudstjenesten pinsedag fremsiger biskoppen i 'Herrens Veje' trosbekendelsen, som lyder sådan her:

'Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.'

Læs mere om trosbekendelse her

Læs mere om bekendelsesskrifterne her

Herrens Veje

  • Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
  • TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
  • Sæson 1 består af 10 afsnit og har premiere på DR1 søndag den 24. september 2017.
  • Der er også planlagt en sæson 2 til efteråret 2018.

LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.


LÆS OGSÅ:

Hærprovst: Danske feltpræster har aldrig slået nogen ihjel

Biskop: Folkekirken bør ikke drives som en virksomhed

Ti facts om ottende afsnit af 'Herrens Veje'

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'