Herrens Veje
Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'
Herrens Veje

Ti facts om 'Herrens Veje'

Hvad er kirkeasyl? Hvad symboliserer spejlene og klokkerne? Og hvad skal man føle, når man går til alters? Her får du ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'.

Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle ti facts.

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

1. Hvad er kirkeasyl?

I niende afsnit af Herrens Veje ser vi, at August og Johannes skjuler den muslimske flygtning Hakim i Lindegård Kirke. Præsterne fortæller politiet, at de giver Hakim kirkeasyl i kirken.

Kirkeasyl er en praksis, hvor kirkerummet bliver betragtet som fredhelligt. Dermed giver kirken beskyttelse mod ordensmagten til de personer, som opholder sig derinde.

Siden reformationen er kirkeasyl dog ikke ikke funderet i dansk lovgivning, da der ikke gælder særlige love for kirken. Historisk er det dog ofte blevet respekteret, ifølge Jørgen Stenbæk, der var ekspert i kirkeret. Han har tidligere forklaret, at kirkeasyl er et levn fra middelalderen, hvor man ikke måtte dræbe eller angribe mennesker, der søgte tilflugt i et kirkerum.

Senest i 2009 søgte cirka 60 afviste asylansøgere fra Irak tilflugt i Brorsons Kirke i København. Flere af dem opholdt sig derinde fra den 18. maj og indtil den 13. august, hvor Brorsons Kirke blev ryddet af politiet.

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

2. Hvad er konversion, og hvordan konverterer man?

I niende afsnit af Herrens Veje ser vi, at August og Johannes skjuler den muslimske flygtning Hakim i Lindegård Kirke. Da det bliver opdaget, spørger menighedsrådsformanden Nete, om den muslimske dreng vil konvertere fra islam til kristendom.

At konvertere betyder, at man omvender sig fra en religion til en anden, eller skifter fra et kristent trossamfund til et andet. Konverterer man fra en anden religion til folkekirken, sker det ved dåb. Er man døbt og konverterer man fra et andet kristent trossamfund, sker det ved at melde sig ind i folkekirken efter samtale med en præst. At konvertere kan være forbundet med store livsændringer, og i nogle sammenhænge føre til, at man bliver udstødt fra tidligere omgangskredse.

De senere år er især mange iranske flygtninge kommet til kirkerne med et ønske om at konvertere fra islam til kristendom.
Det kan du læse mere om her

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

3. Hvorfra stammer afsnittets titel: 'Spørg ikke, hvem klokkerne ringer for. De ringer for dig'?

Titlen stammer fra et digt af den britiske poet John Donne, der levede samtidigt med William Shakespeare omkring 1600-tallet.

John Donne er blevet berømt for digtsamlingen 'Devotions upon Emergent Occasions', der blev udgivet i 1624. John Donne var dengang hårdt ramt af en slem blodforgiftning, som var tæt på at koste ham livet. Hans digte reflekterer over eksistentielle temaer som synd, død og forholdet til Gud.

John Donnes digtsamling er inddelt i 23 bind, og det er især det 17. bind, som han er blevet kendt for. Heri indgår den famøse sætning:
"Intet menneske er en ø, tilstrækkelig i sig selv. Enhver er et stykke af kontinentet, en del af det hele." 
Samme digt slutter af med den sætning, som er blevet titlen på niende afsnit af 'Herrens Veje':

"Spørg ikke, hvem klokkerne ringer for. De ringer for dig." 

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

4. Hvornår kom kirkeklokkerne, og hvorfor ringer de?

Det niende afsnit af Herrens Veje indleder med en lang omgang kirkeklokkeklang.

Kirkeklokken er selve symbolet på tid. Klokkerne har i over 1000 år fortalt danskere, hvornår det er tid til at bede og gå i kirke. 

Den første kirkeklokke i Danmark er blevet dateret omkring år 900 i Hedeby. På daværende tidspunkt var det almindeligt at bygge trækirker, som dog havde svært ved at bære de tunge kirkeklokker.

Det var først omkring den såkaldte romanske tid i årene 1100-1240, at flere danske kirker fik kirkeklokker i tårnet. Kirkerne blev dengang gradvist bygget i sten efter tysk model, som gjorde det lettere at have en klokke hængende. 

Klokkernes slag har forskellige funktioner, og det afhænger af den liturgiske sammenhæng. De fleste kirkeklokker ringer morgen og aften for at markere dagens begyndelse og afslutning. Man kalder det at ringe solen op eller at ringe solen ned. Nogle steder ringes der dagligt hver time i tidsrummet 08.00-18.00. Ringningerne må maksimalt vare tre minutter, hvilket svarer til mellem 100 og 150 slag på klokken.

Kirkeklokkerne ringer også før gudstjenester og kirkelige handlinger, og derudover kimer de før bryllupper og gudstjenesten påskedag og juledag. Når klokkerne kimer, ringer de med hurtige slag.

Klokkeringen afsluttes som regel med bedeslagene. Det er tre gange tre langsommere slag, som kalder til bøn. De tre slag refererer til Faderen, Sønnen og Helligånden.

Ved særlige lejligheder kan biskopperne opfordre landets kirker til at lade klokkerne ringe i længere tid. Det skete senest d. 31. oktober, hvor mange kirkeklokker ringede i et kvarter for at markere reformationsjubilæet.

Venø Kirke. Foto: Tommy Hansen, Wikimedia Commons

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

5. Hvad symboliserer vand?

I niende afsnit af Herrens Veje ser vi masser af vand. Elisabeth dykker ned under havets overflade og møder Johannes. Og der bliver drukket meget vand og vasket ansigt med vand.

Vand har altid været forbundet med symbolik. Vand bliver både forbundet med liv, fødsel og renselse og med kaos, undergang og død. Vi kender vand fra bibelhistorien, fx i den ene skabelsesberetning, hvor alt er et kaos af vandmasser, indtil Gud skaber verden ved først at skille vandende og sætte grænser for dem. I beretningen om syndfloden og Noas ark fra Første Mosebog, kapitel 6-9, bliver menneskene straffet for deres synder, men den store vandflod markerer også, at verden renses for synden.

I kristendom er vand netop et symbol på det livgivende eller rensende, hvilket særligt kommer til udtryk i dåben. Her er vand et tegn på fødsel, liv og renhed. Dåben er en symbolsk død og genfødsel til det evige liv og vandet er det livgivende billede på, at Gud vasker synden (det, der adskiller) væk og tager mennesket til sig som sit egen barn.

LÆS MERE om dåb her 

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

6. Hvorfra stammer 'Om jeg taler med engles tunger...'?

Vi ser August og Johannes citere en lang tekst fra bibelen. Det er de berømte vers fra 1. Korinterbrev kap. 13, som også kaldes 'Kærlighedens højsang'. Versene slutter med ordene: 'Så bliver da tro, håb og kærlighed, dissse tre. Men størst af disse er kærligheden.' Treklangen tro, håb og kærlighed stammer altså herfra.

Kærlighedens højsang bliver ofte brugt som konfirmationsord og ved bryllupper og begravelser. 

Læs mere om tro, håb og kærlighed her

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

7. Hvad kan alle spejlene symbolisere?

I Herrens Veje ser vi ofte seriens personer i spejle.

Mennesket har altid interesseret sig for sit eget spejlbillede, og spejlet er både et symbol på forgængelighed og forfængelighed. Spejlet påminder mennesket om livets forgængelighed, fordi ingen lever for evigt.
At spejle sig er også forbundet med forfængelighed. Mange kender eksempelvis historien om oldtidens Narcissus, der var så begejstret for sit eget spejlbillede, at han endte med at drukne i en sø, mens han betragtede sig selv. 

I Herrens Veje spiller spejlene måske mere på det billedsprog, vi også finder i 'Kærlighedens højsang', 1. Korinterbrev kap. 13, som August citerer for Johannes. Her hedder det nemlig: 'Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.'

Foto: Præst, der klæder sig på før gudstjeneste.

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

8. Hvilken sang synger August?

Elisabeth kommer hjem til præstegården, hvor hun ser August spille klaver og synge, mens Johannes kigger på. August synger 'Judas' song' fra musicalen 'Jesus Christ Superstar'.

Jesus Christ Superstar er skrevet af den britiske musicalkomponist Andrew Lloyd Webber. Den berømte musical er en rockopera, der handler om Jesus' sidste dage på jorden - primært set fra Judas' synspunkt. 

Jesus Christ Superstar er flere gange blevet opført i Danmark. Tidligere på året kunne folk opleve stykket på Aarhus Teater.

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

9. Hvem er min næste?

Da Johannes forsvarer over for biskoppen, at August har ladet en afvist asylansøger bo i kirketårnet, siger han: 'I det øjeblik et menneske ringer på min dør, så bliver det min næste'.

Ordet ’næste’ bliver i Bibelen brugt om det menneske, som man efter lovens bud er forpligtet overfor. Derfor indgår ’næste’ flere gange i De Ti Bud. Det optræder mange gange i Det Ny Testamente. Mest berømt nok i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som Jesus fortæller, da han bliver spurgt, hvem vores næste egentlig er. 

I Det Ny Testamente er næstekærlighed et centralt tema, og ethvert menneske er derfor en næste, som man skal elske.

Foto: Tine Harden, DR

Ti facts om niende afsnit af 'Herrens Veje'

10. Skal man føle noget, når man går til alters?

August siger, at han ikke længere føler noget, når han går til alters. Det vil man normalt ikke opfatte som et problem i folkekirken. Nadveren er ligesom dåben et sakramente. Det betyder, at det er en handling, der er indstiftet af Kristus og formidler Guds nåde til mennesket. Et sakramente består altid af både ord og tegn. 

I Det Ny Testamente fortælles det, at Jesus ved det sidste måltid med sine disciple, gav dem brødet og vinen med de samme ord, som siges ved nadveren i gudstjenesten: 'Dette er mit legeme. Dette er mit blod'. Og han sagde til dem, at de efter hans død skulle mødes og spise sammen på samme måde. Så ville han selv være til stede hos dem gennem brødet og vinen.

Nadveren bliver altså forstået som Guds måde at komme til mennesket på med sin nåde og tilgivelse. Mennesket tager imod, men behøver ikke føle noget bestemt og skal da heller ikke står til regnskab over for nogen for sine følelser.

LÆS MERE om nadveren her

Herrens Veje

  • Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
  • TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
  • Sæson 1 består af 10 afsnit og har premiere på DR1 søndag den 24. september 2017.
  • Der er også planlagt en sæson 2 til efteråret 2018.

LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.


LÆS OGSÅ:

Hærprovst: Danske feltpræster har aldrig slået nogen ihjel

Biskop: Folkekirken bør ikke drives som en virksomhed
Ti facts om første afsnit af 'Herrens Veje'

Ti facts om andet afsnit af 'Herrens Veje'

Ti facts om syvende afsnit af 'Herrens Veje'

Ti facts om ottende afsnit af 'Herrens Veje'