Fortsæt til hovedindholdet
22. september 2025

Hvem skal passe på de kirker, ingen bruger?

Regeringen foreslår at oprette en ny enhed, der kan overtage ansvaret for middelalderkirker, som tages helt ud af brug. Lovforslaget har været i høring hen over sommeren og bliver sandsynligvis vedtaget i efteråret med implementering fra årsskiftet.

Buderup kirke uden inventar og meget få gravsteder bevaret

Buderup Ødekirke i Nordjylland er en af ganske få middelalderkirker, som er taget ud af brug inden for de seneste 150 år. Kirkens omgivelser blev fredet i 1951, og kirken ejes i dag af Naturstyrelsen. Den er uopvarmet og tømt for inventar og kan lejes til kulturelle arrangementer. Foto: Niels Clemmensen/Aalborg Stift

Andreas Lindbjerg Nielsen

Tendensen har været tydelig i rigtig mange år: Danskerne flytter mod de større byer. Det efterlader både tomme huse og butikker ude på landet, men også lokale kirker med meget få medlemmer, som kan betale kirkeskat og stille op til menighedsrådet. Det er et særligt stort problem for de mange middelalderkirker, som i forvejen er meget omkostningstunge at vedligeholde.   

Derfor nedsatte kirkeministeren i marts 2024 et udvalg, som bl.a. skulle se på problemet med at drive kirker i de tyndt befolkede områder. Hvis et menighedsråd på grund af meget lav aktivitet ønsker at tage en kirke ud af brug, skal de nemlig i dag selv stå for den fortsatte vedligeholdelse, da kirken skal bevares som kulturarv. 

Udvalgsarbejdet mundede ud i et lovforslag om en ny enhed, som skal kunne overtage ansvaret for kirkebygning, inventar og kirkegård, hvis et menighedsråd indstiller, at en kirke tages helt ud af brug. Overdragelsen kan kun ske, hvis menighedsrådet selv ønsker det.

LÆS MERE: Kirkebygningen

Finansieres af fællesfonden

Enheden skal finansieres af fællesfonden - folkekirkens fælles pengekasse - som dækkes af landskirkeskatten og statens tilskud. I første omgang lægges der op til, at enheden kan overtage op til fem kirker.

Fakta

Lukkede kirker de seneste 150 år

Her er en liste over de kirker, som er blevet taget ud af brug siden 1850: 


Sjælør Kirke, København.
Vesterø Havnekirke, Læsø
Over Lerte Kirkekapel, Sønderjylland
Voldhøj Kirke, Struer
Christiansborg Slotskirke, København
Avnsø Gl. Kirke, Vestsjælland (middelalderkirke)
Buderup Kirke, Støvring (middelalderkirke)
Gl. Højerup Kirke, Stevns (middelalderkirke)

Maarup Kirke, Vendsyssel (middelalderkirke)

 

I 2013 blev det besluttet, at otte kirker opført efter 1850 i Københavns skulle ophøre som sognekirker. Primært på grund af overkapacitet i særligt det indre København, hvor der engang var en meget tæt befolkning som følge af industrialiseringen. Det drejer sig om følgende kirker (ingen af dem middelalderkirker):

 

Samuels Kirke 

Blågårds Kirke

Utterslev Kirke 

Bavnehøj Kirke 

Absalons Kirke 

Gethsemane Kirke

Skt. Andreas Kirke

Fredens Kirke

Lovudkastet blev sendt i høring den 1. juli 2025 med frist for svar den 25. august. Forslaget ventes fremsat i Folketinget i løbet af efteråret. Hvis det bliver vedtaget, træder loven i kraft 1. januar 2026.

LÆS MERE: Hvordan lukker man en kirke?

Deler vandene

Høringsfasen har vist, at der er delte meninger om forslaget. Flere høringssvar fremhæver, at enheden kan aflaste små sogne med store vedligeholdelsesopgaver. Andre udtrykker bekymring for, at modellen kan føre til centralisering og svække det lokale ejerskab.

I notatet om høringssvarene kan man se, hvilke tendenser og holdninger, der er til lovforslaget fordelt på interesseorganisationer, biskopper, menighedsråd mv.