
”Jeg har oplevet, at jeg skulle trække vejret rigtig dybt ved at gå ud og tale om tro. Men jeg tænkte ’Okay, lederskab er nogle gange bare at stille sig herud. At sige ’Jeg tør godt tale om, at jeg har en tro.’ Og så er der pludselig mange, der gør noget.”
Kirkeminister Ida Auken var blandt de første, der italesatte begrebet åndelig oprustning, da hun i september sidste år blev udnævnt som ordfører for åndelig oprustning. Sidenhen har flere undret sig over, at hverken tro, kirke eller åndelig oprustning er nævnt i regeringsgrundlaget, men Ida Auken forsikrer, at åndelig oprustning stadig er på hendes dagsorden som kirkeminister:
”Absolut. Det er noget, folk længes efter. Moderne mennesker drømmer om at få noget mere mening ind i tilværelsen og få nogle andre typer samtaler. Noget, der er gået op for mig, er, at ånd er jo noget af det, vi har mistet et sprog for. Vi har ikke mistet ånden. Det kan man ikke. Men vi har mistet et sprog og måske også et blik for ånden.”
LÆS MERE: Bertel Haarder: Uden åndelige fikspunkter mister vi orienteringen og livsmodet
Forud for behovet for at opruste åndeligt, er der implicit en konstatering af, at vi gennem en årrække har gennemgået en form for åndelig nedrustning. Ifølge Ida Auken kan en af forklaringerne findes i, at vi er blevet rigere end førhen.
”Vi har levet i en tid siden Den kolde krig, hvor vi egentlig har været nok i os selv. Vi har været Gud i eget liv. Vi har ikke behøvet noget. Vi har ikke været bange. Vi har slet ikke haft brug for alt det der. Vi har haft mere travlt med at købe fede ting og blive rige,” lyder det fra Ida Auken. Hun fortsætter:
”Grunden til, at det kommer lige nu, er jo, at vi faktisk er blevet lidt grundrystet. Vi har mistet den der fuldstændige tillid til, at det hele går fremad, og vi har faktisk forstået: Hov. Vent. Rusland. Den var ikke forsvundet, den der bjørn. Den var bare gået i hi, og nu er den der igen. Vi har fået de vilkår, der har været menneskets vilkår altid. Vi havde måske lige 30-40 år, hvor vi troede, det var en ny tid.”
LÆS MERE: Lea Korsgaard: Naturen giver mig store åndelige oplevelser
Det helt store spørgsmål, som mange gennem det seneste års tid har givet deres bud på, er så, hvad oprustning egentlig er for en størrelse?
For Ida Auken handler åndelig oprustning blandt andet om, at vi tør tage nogle af de dybe samtaler – og at vi tør tale om tro. Og i den forbindelse spiller folkekirken en vigtig rolle:
”Det er ikke nok at opruste militært, hvis vi ikke ved, hvad vi kæmper for. Og der er jo heller ikke nogen, der går ud og kæmper for noget, hvis de ikke ved, hvad de kæmper for. Derfor skal vi kende vores egen kultur og vores historie og turde tale om den og turde sige, at der er noget, den er og noget, den ikke er. Jeg synes, vi har brugt meget tid på at tale om, hvad den ikke er og måske lidt glemt at tale om, hvad den er. Det er der, hele den der danskhedsdebat faktisk er interessant,” lyder det fra Ida Auken. Hun fortsætter:
”Jeg prøver at lave en ny distinktion i det her. Man kan være i Danmark uden at være kristen. Man kan være muslim. Man kan være ateist. Hvis vi laver en skelnen mellem den kristne civilisation og den kristne religion, så kan man sige, at det, vi snakker om her, det er den kristne civilisation,” lyder det fra Ida Auken.
Ifølge hende er det ikke den kristne civilisation, der har givet plads til minoriteter:
”Grunden til, at det er så meget nemmere at være en minoritet i et kristent land, det er på grund af kristendommen. Det er det ikke i en lang række andre lande, så den historie skal man kunne, men så kan man til gengæld lade kirken tage sig af den kristne religion. Det tror jeg, der er meget brug for.”
Opsummeret er der altså tre led, der ifølge Ida Auken skal være på plads i forhold til den åndelige oprustning:
”Du skal vide, hvad du slås for. Du skal kende dit fællesskab og din historie. Og så skal du se din egen plads i det fællesskab, for der er ikke noget fællesskab uden dig.”
LÆS MERE: Svend Brinkmann: Vi er åndelige væsner - ikke bare funktioner
Tekst og foto: Rikke Lyskjær-Rudbæk