Åndelighed er det, der bevæger og binder alting sammen. Og det behøver ikke være noget intellektuelt, for ånden har alle adgang til, mener den tidligere kirkeminister og forfatter Bertel Haarder. Men hvordan får vi igen åndeligheden til at blomstre?

- Pjank!

Få kan sige det med så meget pondus og syrlighed som Venstre-politikeren, højskolemennesket og forfatteren Bertel Haarder. Man kan høre det for sig: Pjank. Det er samtidig et meget Bertel Haardersk ord, en smule bedaget, men selvfølgelig har den tidligere kulturminister og kirkeminister ikke grebet det ud af den blå luft. Det stammer fra et ældre teaterstykke (Indenfor Murene, 1912) og er for Bertel Haarder et meget præcist udtryk for den åndelig tørke, vi befinder os i. Hvor fikse idéer, politisk korrekthed og psykosociale forklaringer har erstattet alt det, der virkelig betyder noget i tilværelsen. 

- Det er meget vigtigt for den enkelte at have åndelige fikspunkter. Noget åndeligt at stå i mod med i livets tildragelser. Hvis det kun er det sociale og demokratiske og psykologiske, vi har fokus på, så risikerer vi at miste orienteringen og til sidst livsmodet. For eksempel vores forhold til samvittighed og tilgivelse. Og døden. Vi skal jo dø alle sammen, det er den vigtigste realitet af alle – og døden må ikke være et tabu. Men i vores kultur er døden blevet noget, vi glider let henover.

En af de vigtigste årsager til den stigende åndløshed og følelsen af et meningstab er ifølge Bertel Haarder, at vi er ved at "skylle de kristne begreber ud med det sekulære badevand". Hvilket også var den primære grund til, at han besluttede sig for at skrive den lille anmelderroste debatbog Sjælespark, som udkom i september 2025. 

- Det kristne univers sætter os på plads mellem ondskab og kærlighed, forfald og evighed, samvittighed og ufortjent tilgivelse. Simpelthen fordi de kristne grundbegreber sætter ord på det vigtigste i tilværelsen. Jeg plejer at sige, at de fleste dage i ugen handler det om det, vi som mennesker kan forandre, men i kirken om søndagen handler det om alt det, vi ikke kan forandre. Livets konstanter. Det, som vi må forholde os til, og som psykologien ikke giver os adgang til.

LÆS MERE: Svend Brinkmann: Vi er åndelige væsner - ikke bare funktioner

Åndelig opblomstring

Egentlig har Bertel Haarder ikke noget imod udtrykket ”åndelig oprustning”, selvom det er blevet kritiseret for at være for militaristisk, for uklart. Men han kan lige så godt lide at kalde det åndelig opblomstring. Spørgsmålet er, hvordan får man det til at blomstre, og hvad skal vandes, før åndeligheden igen kan trives? 

- Politisk handler det om at holde fast ved kristendomskundskaben som et kulturfag med de bibelske fortællinger i centrum. Vi skal ikke være kulturelt utydelige og nedtone julegudstjenester og andre kristne traditioner. Tværtimod skal vi være ekstra kulturelt tydelige af hensyn til både invandrerbørn og de mange danske børn, der ikke er belastede af dansk kultur, siger den mangeårige undervisningsminister og fortsætter: 

- Reformpædagogerne ville sætte børnene i centrum og lade dem selv bestemme, men derved kom de til at sætte børnene uden for kulturfællesskabet. Måske trivselsproblemerne ville blive mindre, hvis vi lærte dem, os selv og andre at se udad fra os selv frem for indad - i fællesskab med andre.

Det var de store linjer. Men hvordan forholder det sig på det individuelle plan? Hvad kan vi selv gøre for at (gen)opbygge åndeligheden hos hinanden?    

- Vi må alle gøre, hvad vi kan, der, hvor vi er sat. Al dannelse handler jo om at lære at se sig selv som en del af noget større. Dansk Boldspil-Unions slogan er fantastisk og burde stå over indgangsdøren til hver en skole i landet: ”En del af noget større”. 

LÆS MERE: Shaka Loveless: Musik og fællessang nærer ånden mellem os

En lille tro og en stor tvivl

Og hvis Bertel Haarder skulle give os et kærligt "sjælespark"? 

- Så ville jeg få jer til at se et godt drama eller en film eller læse en bog, der bevæger. For det er det, ånden kan, den bevæger og binder alting sammen. Ligesom den mørke energi i universet. Men det behøver ikke være noget intellektuelt som sådan. Ånden er noget, alle har adgang til, hvad enten du er stor kulturforbruger eller ej, troende eller ikke-troende.

Bertel Haarder har, hvad han selv vil definere som ”en lille tro - og en stor tvivl”. Men han har samtidig en stor kærlighed til alt, der omgiver kirken og kristendommen i Danmark. Salmerne ikke mindst.

- ”Den lille tro” er et udtryk, jeg har stjålet fra SF’s Poul Dam, da han som kirkeordfører sagde: ”Folkekirken er ikke kun for den stærke tro – den er også for den lille mand med den lille tro.” Det tænker jeg på hver juleaften, når jeg sidder i kirken og ser rundt på mine naboer, som kommer med børn og børnebørn. For nogle er det måske den eneste gang på året, de kommer i kirken. Men jeg synes, det er så rørende, at de dukker op. 

LÆS MERE: Lea Korsgaard: Naturen giver mig store åndelige oplevelser