Matador har lært mig at sætte lys i vinduerne

Af Kirsten Staghøj Sinding, præst i Sct. Hans og Sct. Olai kirker i Hjørring
Foto: Bror Bernild, DR

KOMMENTAR: Jeg var sammen med Maud og Hans Christian, da mørklægningsgardinerne blev revet ned for 75 år siden, og lærte, at mørket altid overvindes, fortæller Kirsten Staghøj Sinding.

Jeg er 60 år gammel. Ikke desto mindre var jeg med, da BBC i sin aftenudsendelse til Danmark kl. 20.35 den 4. maj for 75 år siden meddelte, at ”de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig”. Jeg var med til at rive mørklægningsgardinerne ned og lade lyset strømme ud på gaden, hvor folk var begyndt at samle sig og tænde bål i gaden for at sprede endnu mere lys.

Det kan jeg takke Lise Nørgaard for. Matador har om noget været med til at gøre vores fælles historie levende for os. I afsnittet ”Vi vil fred her til lands” er familien er samlet i det Varnæske hjem til middag efter begravelsen af Misses lærer Andersen, der døde samme dag som den noget større diktator Hitler. Da desserten er ved at være spist, rejser selskabet sig for at gå ind og høre ”London”, og herfra lyder frihedsbudskabet. Bankdirektøren finder en flaske frem, som er gemt til lejligheden og alle – også damerne i køkkenet – samles i stuen for at skåle.

Mens Kong Christian lyder fra radioen, får bankdirektøren øje på mørklægningsgardinet i stuevinduet. Han river det ned: ”Væk med det. Ud med det.”  Og Maud smiler forundret til sin mand: ”Hans Christian dog.” Senere tændes der bål i gaderne, og Elisabeth bærer de store stager med tændte lys frem og sætter dem i vinduerne.

Matador har været med til at fasteholde de tændte lys som et billede på, hvordan mørket fortrænger af lyset, dengang og i dag. 

I flere år havde byerne været mørklagt på grund af tyskernes frygt for de engelske bombeflyvere, som kunne bruge lysene til at navigere efter.

Stearinlys var på grund af krigen en mangelvare, og derfor var det ikke alle steder, at man satte lys i vinduerne på selve dagen for befrielsen. Men i årene efter blev stearinlysene et symbol på befrielsen, og traditionen lever den dag i dag, 75 år efter.

Matador har været med til at fastholde de tændte lys som et billede på, hvordan mørket fortrænger af lyset, dengang og i dag. Når mange af os i aften, 75 år efter befrielsen, stadig tænder lys og sætter dem i vinduerne om aftenen den 4. maj, så tror jeg, det skyldes tv-serien, men også vores behov for et symbol på, at mørke tider i sidste ende overvindes. Det gjorde de dengang, det gør de i dag. Og i aften viser vi det ved at sætte lys i vinduet.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner