Skal vi fratage de gamle deres liv?

Birgitte Rosager Møldrup, præst i Kollerup og Vindelev Kirker (foto: Flickr)

KOMMENTAR: Vi skal passe på de gamle, siger myndighederne, og Ursula von der Leyen bebuder, at ældre mennesker skal holde sig i isolation året ud. Hensigten er at beskytte deres liv – men hvornår mister vi livet for at overleve?

Familiens bedstemor faldt i går og slog hovedet. Hun bor alene i et rækkehus og får besøg af sosu-assistenter to gange om dagen. Nu skulle hun sys på skadestuen, og vi var alle bekymrede. Men hun havde en fantastisk dag! Da jeg på et tidspunkt talte i telefon med sygeplejersken på skadestuen, kunne jeg i baggrunden høre bedstemor underholde alle. Og hun nærmest drak vores selskab, da vi efterfølgende kørte hende hjem og endelig fik sat den havelåge op, som havde stået i gangen og mindet hende om, at vi trods alt fandtes. Sygeplejersken sagde, at hun nok var lidt i underskud. Med mennesker. Og jeg tænkte på vores hurtige besøg med en blomst smidt ind ad døren i forårskulden, hvor man ikke kan stå og hænge i dørene ret længe, hvis man er over 80. Måske havde vi grebet karantænen helt forkert an? Måske skulle vi have praktiseret lidt mere civil ulydighed og givet hende … liv.

Det er klart, at vi i de første uger af denne coronakrise forholder os blindt til myndighedernes dessiner. På plejehjemmene er dørene låst, så ingen smitte kan ramme, fordi det ville kunne tage et helt hjem med sig i faldet. Men på plejehjemmet er de ældre sammen. Som pårørende betyder vi selvfølgelig noget særligt for ”den gamle”, men plejehjemmet er trods alt et sted med varme og omsorg og socialt engagement, der måske giver lige så meget liv, som de pårørendes efter sigende ret så sjældne besøg. Men hvad med dem, der bor alene som vores bedstemor. Måske ser de en sosu om dagen – måske ikke. Og hvor længe skal det her blive ved? Taler vi resten af året, som EU-formand Ursula von der Leyen, forudser, så vi kan mødes engang i 2021 – hvis de da lever så længe?

Jeg kan ikke se, at myndighederne kan rådgive os anderledes, men de har nok også alle en gammel, de skal passe på – og passe på at elske, mens tid er.

Når vi står der og smider med blomsterne eller kanelsneglene i døren på ansvarlig smittesikret afstand, giver vi så liv til vores gamle, eller fratager vi dem deres liv? De vinder måske overlevelse, men mister de livet? Det sker faktisk, at vi mister livet, hvis vi prøver at vinde det, som Jesus engang sagde i en anden sammenhæng.

Det er vores, de pårørendes ansvar at forholde os til de officielle udmeldinger og samtidig forholde os til de gamle, som vi elsker. Og selvom det kunne være dejlig nemt at lade de gamle bestemme selv: Vil I overleve eller leve, så er det jo et spørgsmål, som ikke kan eller må stilles. Det er os, der skal vælge, om vi vil give eller ligefrem fratage liv. Og hvordan vi vil gøre det. Jeg kan ikke se, at myndighederne kan rådgive os anderledes, men de har nok også alle en gammel, de skal passe på – og passe på at elske, mens tid er. Hvad jeg selv gør herefter, vil jeg lade være en hemmelighed. Men vi kan nok ikke andet end gøre forkert.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner