Inspiration: Kommentarer er mere end debatindlæg

Tænker du at kommentarer kun er for folk med en meget skarp mening? Sådan er det ikke. Her er en række eksempler på mere analytiske og perspektiverende kommentarer.

Hvis man vil blande sig i den offentlige debat, tænker man måske umiddelbart det klassiske debatindlæg som den eneste mulighed: En skarp påstand med argumentation. Som fx dette indlæg: Sletning af historien er et tyrannisk magtmiddel (Berlingske) eller Udviklingschef: Lad os ikke lukke øjnene for racisme i Danmark. Jeg har kæmpet hårdere end mine hvide venner (Kristeligt Dagblad).

Men der er mange flere muligheder. Kommentaren er en subjektiv genre, hvor teologen (som subjektet er i vores sammenhæng) bruger sin teologiske baggrund til at belyse et aktuelt emne. Det kan være ved at analysere baggrunden, perspektivere eller blande sig debatten med en holdning.

Ikke en prædiken

Allerførst et par ord om, hvad en kommentar ikke er, nemlig en prædiken. En prædiken henvender sig til folk, der er gået i kirke, mens kommentaren henvender sig til folk, der sidder og scroller i deres Facebook-feed. De har ikke bedt om at høre, hvad du mener, så du skal gøre dig fortjent til deres opmærksomhed. De interesserer sig muligvis ikke det mindste for Bibelen, Luther eller Grundtvig, men er optaget af corona, Dansk Folkepartis nedtur, Donald Trump og X Factor. Det er den virkelighed, du må tale ind i.

Formen

Der er mange, der leverer kommentarer, både i dagbladene og på de elektroniske medier, så der er stor konkurrence. Det stiller krav til formen. Du kan ikke bare sætte dig ned og skrive, mens du tænker dig frem til, hvad du egentlig mener. Tænk først, og skriv bagefter. 

Kommentaren skal være:

  • Klar i spyttet. Manchetten (= underoverskriften) er en god prøve på, om du ved hvad du vil sige. Hvis du kan skrive den knivskarpt, er der god grund til at tro, at du er færdig med at tænke. Inden for journalistikken arbejder man med begrebet vinkling. Det betyder, at man vælger et klart fokus i sin kommentar, så den ikke stritter i alle mulige forskellige retninger. Vinklen er en påstand om verden, formet som en sætning, og kan eksempelvis være: "Sorgdiagnosen har en bagside: Vi kommer måske til at sygeliggøre helt naturlige følelser."
  • Velskrevet. Brug tid på at finde de rigtige ord, det gennemtænkte billede. Arbejd med sætningerne, fjern overflødige ord.
  • Med konkrete eksempler. Det abstrakte er konklusionen (fx ”Sletning af historien er et tyrannisk magtmiddel”), men hvis læseren skal kunne følge konklusionen, skal der konkrete belæg til (fx eksempler med Martin Luther King, Bwalya Sørensen) og gerne helt sanselige detaljer (”George Floyds desperate råb, da han lå på asfalten med betjentens knæ på sin hals: ’I can’t breathe!’”). Eksemplerne må også meget gerne være personlige.
  • Med links. Det øger troværdigheden med gode links, hjælper læseren med at grave sig længere ned i en sag – og så synes Google også godt om links.

Kommentartyper

Her er en (ikke udtømmende) oversigt over andre typer af kommentarer (altså ud over debatindlægget). Nogle af dem er artikler skrevet af redaktionen på et medie, men kunne lige så godt være kommentarer skrevet af en udefrakommende kommentator.

Analyse:

POV International: Derfor er krisen i Venstre det perfekte mediedrama

(Påstand: Det er muligt at dække en politisk krise sobert og konstruktivt, samtidig med at man er kritisk)

 

Analyse suppleret med spørgsmål:

Politiken: Noa Redington: Her er de fem spørgsmål, Venstres kommende formand, Jakob Ellemann-Jensen, må og skal svare på

(Påstand: Jakob Elleman bliver ny leder af Venstre, og hvis han skal lykkes, skal Venstre finde sine ben ift. den yderste højrefløj, velfærdpolitikken, udlændingepolitikken, den grønne dagorden og Europa)

 

Korrigerende baggrund:

Journalisten: Efter fyring på NYT: Skal avisers debatsektioner publicere løgne?

 

Personlig historie:

Politiken: Udlandsdansker: En børnefødselsdag i min søns klasse tvang mig til at spørge mig selv: Er jeg inderst inde racist?

(Påstand: Hvis vi ser dybt nok i os selv, har vi alle sammen racistiske træk)

 

Essay:

POV International: Kapitalismekritikken lever – en sociologisk analyse af parisiske butiksfacader

(Påstand: Kapitalismen indoptager værdierne bag den kritik, der rettes imod den, og bruger dem som brændstof – og bemærk, at dette hovedbudskab træder frem, selvom skribenten er undersøgende i sin form og fx skriver ”Vi har altså, hvis min hypotese er rigtig, at gøre med en vare, som på en måde er kritisk over for det system, som den er produkt af.”)

 

Liste:

Listen er en form, der ofte hviler på en analyse. Analysen giver tyngde, listeformen gør analysen let og sjov at læse:

 

Heartbeat: Ditte Giese: Nu leger vi pludselig alle husmor og hylder de gamle dyder (Påstand: Coronaen har på godt og ondt sendt os 50 år tilbage i tiden)

Zetland: Ti grunde til, at FN har det bedre, end du måske tror (Påstand: FN kan få en vigtig rolle at spille i fremtiden)

Videnskab.dk: 5 grunde: Kolossal fejl at skrotte NASA's klimaforskning (Påstand: Det vil være en stor fejl at skrotte NASA’s klimaforskning)

Information: Værker sætter ord på racismen i USA (Påstand: Vi kan blive klogere på racismen i USA ved at læse om den i romaner)

Og en næsten tilsvarende variant:

Politiken: Har du brug for at komme ud af den selvgode boble?: Her er syv stærke bøger om antiracisme, kolonialisme og hvidhed (Påstand: Vi er også racistiske i Europa, og det kan vi blive klogere på ved at læse disse bøger)

Listen kan også bestå af gode råd (dette er en artikel, men med en anden indledning kunne det lige så godt være en kommentar skrevet af Concito-programlederen):

Dr.dk: Ny aftale: Hvordan kan du med grøn samvittighed bruge dine feriepenge (Påstand: Det er muligt være ”god samfundsborger”: forbruge løs og sætte gang i hjulene, samtidig med at man tænker grønt)

 

Fiktiv samtale:

Viden om literacy: Grundtvig, Brandes og andre betydningsfulde personer deltager i fiktiv samtale om dannelse og kompetencer (Påstand: Dannelse handler om tilegnelse af refleksive tænkning, og her spiller skønlitteraturen en væsentlig rolle)