Årets tv-julekalendere: Rejser i tid og rum

Af Tove Bjørn Jensen, præst i Nørremarkskirken. Foto: Tine Harden/DR

ANMELDELSE: Både DR’s 'Tidsrejsen' og TV 2’s ’Kometernes jul’ leverer på én gang spænding, identifikation og fortryllelse – præcis som det kræves af en god julekalender.

Jeg har altid elsket julekalenderne på TV, og så længe jeg kan huske, har det været en af mine faste december-traditioner at følge med i mindst to TV-julekalendere. Helst dem, der er målrettet de lidt større børn. De julekalendere, der er målrettet voksne, siger mig ikke ret meget. Som regel er både historien og humoren er for tynd til at kunne bære 24 afsnit.

Til gengæld mener jeg, at mange af de julekalendere for større børn, der i årenes løb, er blevet produceret til DR og TV2 er noget af det bedste TV-dramatik, der er blevet skabt. Jeg var derfor fuld af forventning, da jeg 1. december igen satte mig til rette i sofaen for at se ”Tidsrejsen” på DR1 og ”Kometernes jul” på TV2. Og foreløbigt er jeg ikke blevet skuffet.

”Tidsrejsen” på DR1 er en genudsendelse fra 2014 om pigen Sofie og hendes lillebror Birk, hvis forældre er blevet skilt siden sidste jul. Sofies største ønske er derfor at bringe forældrene sammen igen, og da hun får mulighed for at rejse i tiden, øjner hun chancen for at ændre i fortiden, så forældrene ikke går fra hinanden alligevel. I julekalenderen får Sofie en ny klassekammerat, den mystiske Dixie, der tilsyneladende kommer fra en anden verden, men alligevel synes at vide alt om Sofie. Desuden er der nogle voksne rundt om Sofie, som spiller en væsentlig rolle for historien. Det er hendes far, der drømmer om at vende tilbage til sin ungdoms karriere som musiker, hendes astrologi-interesserede mor, der bedømmer alle mennesker efter deres stjernetegn, og hendes elskede bedsteforældre, farmoderen, der formår at holde sammen på den splittede familie, og den lidt forvirrede farfar, der også sysler med naturvidenskab, og som nok er den, der forstår Sofie bedst. Endelig er der Sofies lærer Ragnar, frikirkemand og i øvrigt en besynderlig type, der er uforstående og blottet for situationsfornemmelse. Han er den eneste af voksenrollerne, der decideret virker som et fejlskud i historien. De øvrige er måske en anelse karikerede, men ikke så meget, at det forstyrrer handlingen.

’Tidsrejsen’ og ’Kometernes jul’ er gode eksempler på, at man sagtens kan lave gode julekalendere ved at lade andre end Jesus foretage en rejse i tid og rum. 

Med ’Tidsrejsen’ formår forfatteren Poul Berg fint at beskrive skilsmissebarnet Sofie, hendes sorg over forældrenes brud, hendes drøm om at bringe dem sammen igen og hendes forsøg på at navigere i deres lidt kluntede signaler om, at hun selvfølgelig selv må vælge, hvor hun vil holde jul, samtidig med at de presser på, for at hun skal holde juleaften netop med dem. Samtidig har han skrevet en spændende historie, hvor vi allerede i starten får færten af, at det på et tidspunkt vil blive muligt at rejse i tiden, og at drengen Dixie måske netop er en gæst fra fremtiden. Det gøres elegant ved, at seerne allerede fra starten introduceres til denne fremtidsverden, samtidig med at vi kun gradvist får løftet sløret for, hvem Dixie egentligt er, og hvor han kommer fra. Samtidig indeholder julekalenderen den spænding, som findes i de fleste gode film og serier for børn og unge, om det lykkes hende at overbevise de skeptiske voksne, der som sædvanlig ikke fatter, hvad der foregår og måske ovenikøbet forsøger at forhindre de kloge børn i at føre deres planer ud i livet.

TV 2 byder i år på en nyskrevet julekalender, ’Kometernes jul’. Den følger de fire børn Noor, Elias, Mie og Johannes, som er blevet optaget på en slags naturvidenskabelig lejrskole, ”Astrocamp”, i december. Allerede i det første afsnit får de forvildet sig ned i en mystisk kælder i den bygning, hvor astrocampen foregår, og her finder de en maskine, der ved et uheld får sendt to af børnene, Mie og Johannes både ud i rummet og frem i tiden. De stiger ind i maskinen som 12-årige og lander som 19-årige på ”Planet 9”, der er beboet af de mystiske ”9ser”, nogle behårede mennesker, der mest af alt minder om wookies fra Star Wars-universet. Derudover bor der en kvindelig forsker, der er strandet på Planet 9 og i første omgang ikke giver børnene de store forhåbninger om at kunne vende hjem igen.

Selvfølgelig er der meget i de to julekalendere, der er temmelig urealistisk, men en god julekalender må netop gerne indeholde et element af eventyr og fortryllelse. Jeg er foreløbigt kun kommet nogle få afsnit ind i julekalenderen og venter derfor stadig i spænding på, om Mie og Johannes overhovedet kan komme hjem fra Planet 9, og om det vil være muligt for dem at bringe en 9ser med til vores verden - som den tilhørende papirkalender antyder. Desuden er der mysteriet om den mystiske Viggo V, opfinderen af ”FlyPhone” – en mobiltelefon, der aldrig løber tør for strøm. Hvad er hans rolle i historien, og hvorfor vil han have tidsmaskinen ødelagt?

Begge julekalendere er elementært spændende og godt fortalt. Man får lyst til at ”hænge på” og følge med i samtlige 24-afsnit, og det må vel være en TV-julekalenderes største kvalitetsstempel. De inddrager hverdagstemaer, som er lette at spejle sig i og rummer derfor et element af identifikation for både børn, unge og de voksne, der ser med. Og så er der strøet små filosofiske guldkorn ud over dem, der gør dem til oplagt inspirationskilde for præsternes juleprædikener. I ’Tidsrejsen’ er det Sofies farfar, der leverer guldkornet i form af Einstein-citatet: ”Der er to måder at leve på: Du kan leve som om ingenting er et mirakel, eller du kan leve som om alting er et mirakel” og i ’Kometernes jul’ er det den unge forsker Anna, der også citerer Einstein for at sige: ”Den smukkeste oplevelse, vi kan have, er den mystiske.”

Der er nogle, der har kritiseret de senere års familiejulekalendere for at handle for lidt om jul. Og implicit ligger ofte, at man savner nisserne. Men for mig er det nok, at man skaber en juleramme ved at lade Tidsrejsen foregå i et julepyntet Dragør, og ved at eleverne på Astrocamp’en klipper julepynt og pynter op til jul. Den eneste julekalendere, som for alvor handlede om den kristne jul var ”Jesus og Josefine” fra 2003, der med god ret var elsket af mange præster, og som senere blev lavet til undervisningsmateriale. Men ”Tidsrejsen” og ”Kometernes jul” er gode eksempler på, at man sagtens kan lave gode julekalendere ved at lade andre end Jesus foretage en rejse i tid og rum.

Publiceret den 7.12. 2021

Gå på opdagelse i

folk&kirkes magasiner