Musikken er gud, og MØ er dens profet

Af Julie Bjørklund Rebel. Foto: Sterling Munksgaard/Shutterstock

ANMELDELSE: DR’s podcast om musikeren MØ er en fortælling om længslen efter det guddommelige og om at nå stjernerne – og om at kunne trykke på stopknappen, når der ikke er nogen andre, der gør det.

Karen husker tilbage til den morgen, hvor hun vågnede i hjemmet i Ubberud til lyden af Bruce Springsteens ’Everybody’s got a hungry heart’.  Hun husker, hvordan hun bliver grebet af musikkens magi og overvældet af glæde. ”Jeg tror ikke jeg forstod det, men jeg blev helt børnehøjtidelig og fik det så vildt over, at der fandtes noget i verden, man kunne gøre, der udtrykte den slags magi. Her var der noget, der var større og vigtigere. Som gav mig håb.” Hun havde oplevet barndommen som længselsfuld, og hér var svaret på hendes længsel: Musikken.

Vi er oppe på de høje nagler. Sjældent har jeg en hørt en så præcis og religiøs beskrivelse af musikkens grænseoverskridende potentiale, og sjældent har jeg forstået dens tiltrækningskraft så godt. Det er en åbenbaring: Musikken er gud, og MØ er dens profet. Hun er kaldet, men det kaldet viser sig at være så hårdt, at hun mister sig selv undervejs.

Vi kommer helt tæt på i portrættet af den unge kvinde. Helt derind, hvor det gør ondt, hvor det kilder i maven, og hvor længslen bor. En længsel efter noget større, det guddommelige, der, hvor musikken bliver mere end toner, rytmer og sang, hvor det hele giver mening og skaber resonans. 

I DR’s podcastserie ” Hvem er ...” stilles spørgsmålet: ”Hvem er egentlig bag den musik vi spiller, hylder og elsker hver eneste dag på P3? Og hvilke dramaer, drømme og eventyr gemmer sig i deres tur fra øvelokalet til landets største scener?” Men programmet om MØ handler om meget mere end musik og om meget mere end en ung kvindes vej til stjernerne. I fortællingen om MØ aka Karen Marie Ørsted tegnes der et portræt af en repræsentant for en ny generation af kvinder, der er vokset op med Spice Girls og girlpower.

Inden vi er halvvejs, har jeg både krummet tæer og været rørt til tårer. Jeg er blevet bevæget, berørt, for MØ er inde at røre ved noget helt essentielt det at være menneske. Hun er et rastløst lysendevæsen, der indeholder en magisk intens energi, og fortæller overraskende åbent og naturligt om lykken ved at opdage, at hun kan beherske musikken som udtryksform og hvor overvældende at se sine vildeste drømme blive virkelighed. Hun er stadig Karen fra Ubberud, der græder, når hun fortæller om, hvor vildt det var for hende at få overrakt P3-prisen af selveste Sporty Spice, Melanie C. Hendes barndoms store stjerne.

Hun er også hudløst ærlig, når hun fortæller om berømmelsens pris. Som karrieren tager fart, arbejder hun døgnet rundt, med konstant søvnunderskud og angst for at fucke det hele op – eller for at knække, som det sker for den svenske musikerkollega Avicii, der tager sit liv bare 28 år gammel.

MØ har et ønske om at forene styrke og sårbarhed. Hun vil ikke ligge under for gængse skønhedsidealer. Hun kombinerer musikgenrer, som hun vil; hun danser grimt og vildt, og hun har holdninger og tør stå på mål for dem, også selvom det koster og gør ondt. Vi kommer helt tæt på i portrættet af den unge kvinde. Helt derind, hvor det gør ondt, hvor det kilder i maven, og hvor længslen bor. En længsel efter noget større, det guddommelige, der, hvor musikken bliver mere end toner, rytmer og sang, hvor det hele giver mening og skaber resonans. 

Historien om MØ er fortællingen om en outsiderpige fra en forstad til Odense, der finder sit kald, forløser sit musikalske talent og ender som verdensstjerne. Fra den spæde start, hvor hun optrådte som Spice Girls med skoleveninderne, over punkhittet ’Fisse i dit fjæs’ med veninden Josefine Struckmann til ’Lean on’, verdens største streaminghit, som hun indspiller sammen med bandet Major Lazer. Der er kun én vej nu, og det er op. Op til stjernerne, hvor Karen altid har drømt om at komme. Og nu, hvor der er virkelighed, så tør hun ikke andet end at følge med. Karen rammes af stress og panikanfald. Hun har stået på de største scener i verden, har spillet med de største stjerner, men hun bliver klar over, at hun er nødt til at trække stikket, hvis hun ikke skal dø af det. Så det gør hun. ”Jeg tænker meget over, at fuck, det kan virkelig gå galt. Og der er ikke nødvendigvis nogen, der hjælper dig. Du er nødt til at gøre det selv,” siger hun.

Karen må starte forfra med at genfinde sig selv og sin egen stemme, som hun har drevet rovdrift på. Hun må finde tilbage til det sted, hun altid har rakt ud efter: kreativitetens særlige overjordiske space.

Det er en smuk og opbyggelig rejse, vi inviteres med på. Næsten som et klassisk eventyr – fra provinsbyens utilpassede pige helt op til stjernerne og tilbage til sig selv igen. Det er intet mindre end rørende at høre beskrivelsen af musikkens overskridende potentiale. MØ røres, og vi berøres.

Programmet er superskarpt redigeret. Lydsporet er fænomenalt, og podcastværten Pelle Peter Jencel er så begejstret for historien, at det brænder igennem. Du mærker det. Og der er skruet op for patos, uden at det kammer over. Jeg har kun ét at sige. Hør den!

Gå på opdagelse i

folk&kirkes magasiner