Takt og Tone i en tid med corona

Af Henrik Gade Jensen, præst i Kappel Kirke m.fl.

KOMMENTAR: Det er slut med kram og håndtryk, men hvordan viser vi så vores respekt og gode intentioner over for andre mennesker? Emma Gad har i dag været død i 100 år, men der er både gode staldtips og livsklogskab at hente hos hende. Hun var både klarsynet og forud for sin tid - og fuld af omsorg over for andre.

Coronapandemien har sat en stopper for mange af vore omgangsformer. Vi må ikke kysse og kramme og give håndtryk mere. Vi skal holde afstand. Undgå fysiske berøringer og nærhed.

Det ændrer vores måde at mødes og hilse på, og så kan vi fjumre lidt, for hvordan vise venlighed, når vi ikke må omfavne?

Et godt råd kunne her være at konsultere en klog gammel dame. Emma Gad døde i dag, den 8. januar, for 100 år siden, men hendes ånd og mentalitet kan vi bruge mere nu end nogensinde før.

I 1918 skrev Emma Gad bogen Takt og Tone, som er en lærebog i høflighed. I bogen sammenfattede hun sine sociale erfaringer, og bogen er blevet genoptrykt igen og igen. På Emma Gads tid var man ikke så intime og omklamrende, så derfor kan vi lære af hende, hvordan vi kan omgås hinanden, når vi nu er tvunget til at holde afstand. Og alligevel gerne vil være hjertelige over for hinanden.

Og i virkeligheden er det måske ikke så svært, for som Emma Gad også skriver i forordet, er der kun én regel som aldrig forældes: "Det er den at handle mod sine medmennesker ud fra et godt hjerte."

Og så alligevel har vi brug for lidt praktiske omgangsformer og staldtips til at lette samværet mellem mennesker. Og forståelse for, at formalitet kan være nødvendigt og i virkeligheden befordrer gode relationer mellem mennesker.

Hun er blevet beskyldt for at være en omvandrende Misse Møghe, bigot og snobbet, men hun var klarsynet og forud for sin tid.

Emma Gad giver råd og vejledninger i livets mange samværssituationer, så vi ved, hvordan vi skal gøre og handle og ikke står forfjamskede og fumlende over for hinanden. Man bliver socialt klog på at studere Emma Gad, både i det praktiske liv, men også til selv-refleksion.

Hun er blevet beskyldt for at være en omvandrende Misse Møghe, bigot og snobbet, men hun var klarsynet og forud for sin tid. Mødre skal amme deres babyer, erklærer hun. Hun går imod fysisk afstraffelse af børn. Men samtidig skal man ikke forhindre drenge i at slås, for det ligger i deres natur. Kun hvis de slår mindre og svagere, bør de dadles. Og huske at modvirke pyntesyge hos døtrene.

Selvfølgelig er der også forældede skikke, som opfordringen til at give hustruen egne penge. Men også overraskende aktualitet. Hun skriver om cyklister, der mangler hensynsfuldhed og kører som ejer de gaderne. Hendes regler for at benytte telefon er mere aktuelle i dag med mobiltelefoner overalt end i 1918.

Der er også meget klogskab hos Emma Gad. Klogskab var i gamle dage en dyd, nemlig den dyd, der forbandt fornuften og følelserne. Det er ikke nok bare at være god. Man skal også tænke sig om.

"Undgå så vidt muligt at låne penge til mennesker," skriver Emma Gad. "Hvis man ikke påtaler det, får man aldrig sine penge igen, og siger man noget, får man skyld for nærighed. I hvert fald får man ingen tak. Se venlig ud, og lad de andre om udlægget".

Det lyder umiddelbart som kynisme, men er jo en livsvisdom, som alle kender.

Samtidig var Emma Gad en stor filantrop i samtiden og et afsnit handler om vigtigheden af godgørenhed. For godhed skal ifølge Gad udøves "i direkte samkvem mellem den ydende og modtagende. - Søg at komme i et personligt forhold til de trængende, som De vil hjælpe. Giv dem ikke blot materielle gaver, men også deltagelse i livskampen igennem samtale og råd". Sådan hjalp hattedamer dengang andre mennesker. Og samtidig advarer Emma Gad mod at blive udnyttet af folk, der spekulerer i andres gode vilje: "Men gør Dem hård over for den professionelle plattenslager."

Godhed uden klogskab nytter ikke.

Emma Gad er heller ikke bange for at appellere til den enkeltes selvfølelse eller egoisme. "Vær ikke karrig med drikkepenge. Lidt flothed i den henseende er en behagelighed for Dem selv". Det sociale samliv er en win-win-situation. Men det er også en livskamp, og derfor skal vi passe på.

Coronapandemien har tvunget os til igen at lære mere formelle omgangsformer og hilse-ritualer. Det ville Emma Gad uden tvivl have hilst velkomment. Danskernes formløshed som dussende og krammende brødre og søstre i den danske festivalkultur ville hun ikke bryde sig om. Emma Gad forstod os som borgere, selvstændige og respekterede og velopdragne individer, der skulle tales ordentligt til. Som var modne til frihed og ansvar. Og som siger De, medmindre man har gået i skole sammen.

Emma Gads moderne modsætning var Poul Henningsen (PH), der troede, at mennesker bare kunne være naturlige, og at konventioner var undertrykkende og bindende bånd. Emma Gad dyrkede ikke naturen og kunne skrive under på det engelske udtryk Manners make Man. Eller som hun selv skrev: "Naturen begår fejltrin, som kulturen skal rette op på.”

Emma Gad bildte sig ikke noget ind. Undertitlen på Takt og Tone er: ’Hvordan vi omgås’, og dermed distancerer hun sig fra moralisme og utopisme. Emma Gad sigter kun til at kortlægge sociale spilleregler, klogskabsregler eller sædelighed. Men de er også gode og nødvendige at kende for at klare sig og hjælpe andre her i denne verden.

Gå på opdagelse i

folk&kirkes magasiner