Menighedsrådet - det lille nærdemokrati med den store indflydelse

Skal kirken have kunst af Jim Lyngvild eller bistader på kirkegården? Stort set alle beslutninger i din lokale kirke bliver truffet af menighedsrådet. Se her, hvordan et af samfundets sidste nærdemokratier virker.


I dit sogn er det et lokalt menighedsråd, der bestemmer*.

Menighedsrådet har ikke bare indflydelse på, hvad der sker inde i kirken. Det kan for eksempel beslutte sig for at omlægge noget af kirkegården til park eller åbne et værested for hjemløse, og på den måde også spille en vigtig rolle i lokalsamfundet.

Som medlem af folkekirken kan du stemme på, hvem du gerne vil have i dit lokale menighedsråd ved at møde op, når der er menighedsrådsvalg - også kaldet valgforsamling. Hvis det er svært at gejle sig selv op til at gå hen og stemme, så får du her en appetitvækker.

Her kommer derfor en introduktion til nogle af de store opgaver, menighedsrådene har, og hvordan deres arbejde har indflydelse også på samfundet omkring dig.

Ordforklaring

Sogn og menighedsråd

Et sogn er et geografisk afgrænset område, hvor indbyggere, der er medlem af folkekirken, har fælles kirke.

 

Dem, der træffer stort set alle beslutninger i sognet, er menighedsrådet. 

 

Et menighedsråd består af et antal folkevalgte medlemmer (mindst 5) og sognets præster. 

 

Der er i 2020 ca. 1650 menighedsråd og 12.400 valgte menighedsrådsmedlemmer i Danmark. De gør et stort stykke frivilligt arbejde for at sikre, at lokalområdet har en levende og relevant kirke.

 

Alle medlemmer af folkekirken, som opfylder kravene til at stille op, kan blive valgt ind i et menighedsråd. Det er muligt, når der hvert fjerde år er menighedsrådsvalg. 

 

Det seneste menighedsrådsvalg fandt sted den 8. november 2016. Næste valg er den 15. september 2020.

 

Læs mere om menighedsrådsvalg her.

 

Kilde: Landsforeningen af Menighedsråd

Først lidt historie...

Citatet ovenfor stammer fra et lovforslag, som blev fremsat af venstremanden J.C. Christensen, der i 1901 ønskede at gøre folkekirken mere demokratisk.

J.C. Christensen var selv en mand af folket og var gået fra et lærerjob i Vestjylland til Folketinget i København, hvor hans allerede magtfulde position under Systemskiftet i 1901 gjorde ham til Kultusminister, hvilket svarer til kirke- og undervisningsminister. Han skulle senere blive en af landets mest magtfulde regeringsledere. 

Lovforslaget handlede om menighedsråd og skulle sikre, at menighedsrådene blev valgt af folket. Flere administrative opgaver skulle ligge hos folkekirkens medlemmer og ikke hos staten. Folket skulle selv være med til at forme den folkekirke og det kirkeliv, de var en del af. Derudover var der et stort ønske rundt om i sognene om, at sognet frit kunne udpege deres egen præst. I 1901 blev præsten nemlig valgt af ministeriet. 

Egentlig var J.C. Christensens tanker om folkekirken ikke nye, og vi skal helt tilbage til 1849, hvor Grundloven blev indført, for at forstå, hvorfor han fremsatte lovforslaget om menighedsråd. 

I Grundloven bliver den evangelisk lutherske kirke i Danmark for første gang kaldt folkekirken, hvilket skal statuere, at kirken nærmere er folkets kirke end statens. Desuden indeholder Grundloven det, der bliver kaldt for løfteparagraffen: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”. Paragraffen understreger, at folkekirken skal have en mere selvstændig rolle i forhold til staten. 

Det var med det udgangspunkt, at J.C. Christensen ønskede mere medbestemmelse til netop folket. I årene efter, at Grundloven blev vedtaget, havde der hverken været vej eller vilje fra politikere og kirkefolk til at indfri noget af Grundlovens lovede autonomi til kirken. (Og selvom kirkerne med menighedsrådsloven fik mere medlemsdemokrati, så er paragraffens løfte stadig ikke indfriet, da folkekirken til dato stadig ikke har en forfatning vedtaget ved lov.)

Tilbage til J.C. Christensens lovforslag, for selvom det ser fint og rigtigt ud med vores mere moderne briller, så mødte forslaget stor modstand fra både kirkelig og politisk side. Først i 1903 var der held med arbejdet. Her indførte man en lov, der skulle gælde for en 6-årig prøveperiode. Menighedsrådsloven og dermed de første lovpligtige menighedsråd så dagens lys. 

Væk var dog sognets mulighed for at vælge egen præst, men tilgengæld var der noget banebrydende ved loven, nemlig at kvinder havde stemmeret. Det var endnu ikke muligt for kvinder til kommunalvalg eller folketingsvalg, og menighedsrådene lagde derfor grundlaget for det første fremskridt i denne retning. 

Allerede i 1912 blev menighedsrådsloven gjort permanent, fordi man hurtigt havde opdaget, at mange administrative opgaver ellers ikke ville blive løst, og man tilføjede ved denne lejlighed muligheden for, at menigheden selv kunne pege på den præst, de gerne ville have.

J.C. Christensen, der var hovedarkitekten bag menighedsrådsloven. Foto: Wikimedia Commons

Hvad laver menighedsrådet helt præcist?

Nu ved du, hvorfor menighedsrådene blev sat i verden. 

Men hvad er det så, de helt konkret laver? Hvilke andre steder end i kirkerummet er det lige, at deres arbejde har indflydelse?

Budget - hvad kirkeskatten går til


Menighedsrådet bestemmer, hvordan sognets budget skal bruges, og derfor er det en af deres vigtigste opgaver.

De skal fordele pengene på en måde, hvor kirkeskatten fra sognets medlemmer understøtter det kirkelige liv bedst muligt. Hvordan man gør det, kan der være temmelig mange meninger om, og derfor ser budgetterne forskellige ud fra sogn til sogn. 

Skal sognet for eksempel bruge flere penge på musikarrangementer i kirken, en indsats for udsatte mennesker, et større sognehus eller en investering i ny kirkekunst? 

Hvad din kirkeskat bliver brugt på, er menighedsrådet altså med til at bestemme. Hvis du er nysgerrig på økonomien, kan du på sogn.dk finde budgetter og regnskaber for alle sogne. Du kan også læse mere om folkekirkens samlede økonomi eller se en grafisk præsentation.

Hvordan det kristne budskab bliver fortolket


Næsten helt øverst i loven om menighedsråd, i §1 stk. 2, står der, at menighedsrådet skal skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse.

Forkyndelse er at give det kristne budskab videre både i ord og handling. Det med ordene er præstens hovedopgave, men de folkevalgte medlemmer af menighedsrådet spiller også en rolle. 

Når sognet mangler en ny præst, er det nemlig menighedsrådet, som indstiller den præstekandidat, de ønsker ansat i sognet, til Kirkeministeriet (som så ansætter præsten). Man plejer også at sige, at menigheden "kalder" præsten til tjeneste i sognet.

I folkekirken er hver enkelt præst fri til at forkynde i overensstemmelse med sin egen teologi og samvittighed. Derfor kan du fra kirke til kirke møde forskellige teologiske retninger eller strømninger, som de også kaldes. Måske har du hørt om Indre Mission, grundtvigianere eller Tidehverv, som er eksempler på det.

Præsten - og dermed den teologiske strømning, evangeliet bliver forkyndt ud fra, er altså "kaldet" af menighedsrådet**.

Gudstjeneste


Menighedsrådet kan vælge hvilken af folkekirkens liturgier, man bruger i kirkens højmesse - det vil sige indholdet og rækkefølgen af den gudstjeneste, der er i kirken om søndagen. Der findes variationer i folkekirkens faste liturgi, som menighedsrådet kan vælge mellem. Hvis de ønsker større ændringer, skal de søge biskoppen om lov.

Et sted, hvor menighedsrådet har ændret på søndagsgudstjenesten, er i Høsterkøb. Det vakte mediernes interesse i 2019, da kirken kortede gudstjenesten ned, flyttede den fra klokken 10.00 til 13.00 og spillede musik med Bob Dylan og Simon and Garfunkel.

Troels Frølund Thomsen er formand for Hyltebjerg Kirkes menighedsråd. Her taler menighedsrådets valgte medlemmer gerne med præsten om ændringer i gudstjenesten, og de har blandt andet holdt Halloweengudstjeneste i kirken. Hør ham fortælle mere i videoen. Video: Hyltebjerg Kirke

Kirkebygninger


Menighedsrådet har ansvar for sognets bygninger og alt, hvad det indebærer af vedligeholdelse, renovering og nybyggeri. 

Det er også menighedsrådet, der sørger for at indhente tilbud fra håndværkere og arkitekter til byggeprojekter. Hvis du bor i et sogn med en kirke, der er bygget for mindre end 100 år siden, så har det altså været et menighedsråd, der har været med til at bestemme, hvordan den skulle se ud.

Menighedsrådets byggeplaner kan nogle gange føre til stridigheder, hvilket det for eksempel gjorde i Ringkøbing i 2014. Her købte menighedsrådet en gammel skolebygning for at rive den ned og i stedet opføre et nyt sognehus, og det blev mange indbyggere vrede over.

Menighedsrådet kan også sætte en stopper for kirkelukninger. Det gjorde nogle menighedsråd blandt andet i 2013, hvor Københavns Stiftråd foreslog at lukke 14 kirker, blandt andet fordi der bor færre mennesker i dag. Men menighedsrådene i seks sogne ønskede alligevel at bevare deres kirker, og sådan blev det.

Omvendt kan menighedsrådet også vælge at lukke en kirke delvist, hvis sognet har flere kirker, men mangler penge til at holde dem alle sammen i brug.

Det er i øvrigt også menighedsrådet, der beslutter, om en kirke skal være aflåst i dagtimerne, når der ikke er aktiviteter i kirkerummet, eller om dørene skal være åbne for besøgende.

Bevaring af kulturarv


Kirkebygningerne og deres inventar repræsenterer tusind års danmarkshistorie, og det værner menighedsrådene om i samarbejde med Kulturstyrelsen og Nationalmuseet.

Det kan betyde, at nogle menighedsråd skal varetage store kulturbevarende opgaver. Det gør menighedsrådet i Roskilde Domsogn for eksempel, fordi Roskilde Domkirke har status som kulturel verdensarv hos UNESCO. 

I mange kirker er der smukke gamle kalkmalerier, hvis vedligeholdelse kan være en af menighedsrådenes kulturbevarende opgaver. Her fra Sct. Bendts kirke i Ringsted. 

Kirkegården


Menighedsrådet har ansvaret for bevare og drive kirkegården. De ansætter medarbejdere til at vedligeholde gravstederne, og de sørger for, at der er altid tilstrækkelig begravelsesplads. 

Det er også menighedsrådets ansvar, at kirkegården udvikler sig, så den passer til nutidens behov. Nogle steder vælger menighedsrådet for eksempel at indrette et område af kirkegården til noget rekreativt eller parkområde, så lokalsamfundet også kan have glæde af den på andre måder.

Nogle menighedsråd vælger at sætte fokus på klimaet ved at lave tiltag med biodiversitet på kirkegården. Det har de for eksempel gjort på Vester Hassing Kirkegård i Aalborg, hvor de blandt andet har plantet skov og sat bistader op.

Landbrug og terapihaver - brug af sognets jordområder
 

Nogle menighedsråd har indflydelse på, hvordan større eller mindre jordområder i lokalområdet bliver brugt. 

En del sogne ejer nemlig jordlodder, som stammer helt tilbage fra gamle dage, hvor præster blandt andet fik deres løn fra at drive landbrug på den jord, der fulgte med præstegården. 

Det er op til menighedsrådet at beslutte, om jorden skal bruges til landbrug, byhave eller andre ting. I Sorø har man for eksempel indrettet et stort område til terapihave for stress- og andre sygdomsramte.

Eller hvis et menighedsråd for eksempel forpagter jorden til en landmand, kan de godt sætte visse krav. Det gør blandt andet Elsted Kirke, som 1980’erne har krævet, at sognets jord skal dyrkes økologisk.

Socialt arbejde


Over hele landet laver kirker socialt arbejde. Det bliver også kaldt menighedspleje eller diakoni, og i bund og grund handler det om at drage omsorg for mennesker.

Kirkernes sociale arbejde kan komme til udtryk på mange forskellige måder: Besøgstjeneste, vågetjeneste, suppekøkken, lektiehjælp, praktisk hjælp og uddeling af julehjælp er nogle af dem. 

Domkirken i København driver for eksempel Hugs & Food (tidligere kaldet Den sorte gryde), som er et værested, hvor hjemløse kan komme og få et måltid mad. Mange har åbnet sorggrupper, for eksempel Øls-Hørby-Døstrup Menighedsråd, der har lavet en sorggruppe for børn, som har mistet en forælder, søster eller bror.

Hvilke omsorgstjenester der skal foregå i lokalområdet, eller om sognet skal samarbejde med andre institutioner i nærområdet eller kommunen, er menighedsrådet også med til at beslutte.

I Hyltebjerg Kirke er det sociale arbejde især rettet mod de mange enlige, der bor i nærområdet. Hør menighedsrådsformand Troels Frølund Thomsen fortælle mere i videoen. Video: Hyltebjerg Kirke

Kirke- og kulturliv


Hver eneste dag er der en kirke, som lægger hus til kulturelle arrangementer som babysalmesang, studiekredse, koncerter, foredrag, natkirke, kor og meget andet. 

Menighedsrådet står selv for - eller ansætter medarbejdere til - at engagere lokale og internationale musikere, teatergrupper, foredragsholdere m.m. til kirken. 

På den måde sørger de for, at kirken understøtter kulturlivet og bidrager til et aktivt lokalsamfund. Den slags kan have stor betydning særligt i de mindre byer, hvor der måske ikke er andre samlingssteder end den lokale kirke.

Hvad der skal være i din lokale kirkes kalender, er menighedsrådet altså med til at beslutte.

Kunst

 

Menighedsrådet står for at indkøbe kunst til din kirke. De kan sætte kunstprojekter i gang og vælge kunstnere til at udføre en opgave i kirken. En del sogne lægger også jævnligt hus til kunstudstillinger, hvor især lokale kunstnere udstiller værker.

På den måde spiller menighedsrådets arbejde med kunst ikke kun en rolle for dem, der bruger kirken, men også for kunstmarkedet i samfundet generelt.

Nogle af landets største kunstnere har lavet unikke værker til kirker. For eksempel billedhuggeren Bjørn Nørgaard, som har udsmykket Christianskirken i Fredericia.

Menighedsrådets valg af kunst kan også sætte debatter i gang. Du har måske hørt om Jim Lyngvilds fotografier i Faaborg Kirke, som har trukket overskrifter i medierne?

Bjørn Nørgaards kunstudsmykning 'Alpha og Omega' blev indviet i januar 2020 i Christianskirken, Fredericia. Foto: Benny Grey Schuster © copydanbilleder.dk 2020

Biskoppen


Medlemmerne af dit lokale menighedsråd er med til at vælge, hvem der skal være biskop og dermed den øverste myndighed i stiftet.

Selvom det er menighedsrådene, der leder de lokale kirker, er der beslutninger og initiativer, som er op til biskopperne. Det kan for eksempel være ændringer i liturgi og ritualer. Hvis der kommer forespørgsler om at bruge af kirken til andet end gudstjenester og kirkelige formål, er det også biskoppen, der skal give tilladelse. 

Når der skal findes en ny biskop, bliver vedkommende valgt ved et bispevalg, hvor menighedsrådsmedlemmerne (både præsterne og de folkevalgte) i alle stiftets sogne kan stemme.

Er du nysgerrig på menighedsrådet?

Hvis du er interesseret i at vide, hvad menighedsrådet arbejder med i dit lokalområde, kan du læse mere på dit sogns hjemmeside, eller du kan tage med til et menighedsrådsmøde.

Møderne er offentlige, og alle er velkommen til at kigge forbi. Du kan finde tid og sted for menighedsrådsmøder i sognets kalender.

                       Tekst: Nanna Rønnov Johansen og Sidsel Thorsteinsson


* I folkekirken er magten spredt ud mellem mange institutioner eller organer, som alle har indflydelse. Det gælder blandt andet Folketinget, kirkeministeren, biskopperne, stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd. Når det kommer til den daglige ledelse af en lokal kirke og bestemmelser om sognets budget, så er det dog menighedsrådet, der spiller den største rolle.

** Når der er en præstestilling ledig i sognet, er både biskoppen, provsten og menighedsrådet involveret i ansættelsesprocessen. Det er dog menighedsrådet, der beslutter, hvilke ansøgere de vil have til samtale og prøveprædiken. Senere stemmer menighedsrådet også om, hvem de vil indstille til Kirkeministeriet.